S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

N r . 16

15. AUGUST 1915

Tiltrækning, ikke blot paa Københavnerne og Be­ boerne af Hovedstadens Omegn, — endogsaa fra de svenske Kystbyer strømmede et tal­ rigt og undrende Publikum til, og Car­

Et Tivoli som vort kan kun trives hos os. Det er dansk lige ind til Roden, og i dets Danskhed ligger den dybeste Grund til, at vi har det saa kært.

stensen tjente mange Penge, samtidig med at han med ét Slag erhvervede sig et fremragende Navn som Byens talentfuldeste og idérigeste For­ nøj elsesraad. Og den Tanke laa da nær, at grunde et fast Etablis­ sement, hvor Københavnerne ef­ ter Dagens Slid og Slæb kunde forlyste sig for en billig Pris. Kristian den VIII og hans vel­ vise Regering favoriserede Tan­ ken. De liberale Tendenser hav­ de begyndt at stikke deres næs­ vise Hoveder frem. Dem galdt det at holde nede. Bød man nu Hr. Sørensen og hans Familie ri­ geligt med offentlig Morskab, hvor­ med det hidtil havde været paafal­ dende skralt, var det jo muligt, at han foreløbig glemte al Slags poli­ tisk Rumleri.

„Før og Nu“, der har sat sig det som Opgave i Billeder og Tekst at belyse Forskellen mellem det København, som var, og det, som er, har i Ti­ voli fundet et saa omfattende og interessant Stof, at det umuligt

kan udtømmes i et enkelt Hefte, og i nærværende Nummer, som det har været os magtpaalig- gende at publicere samtidig med Tivolis 72-aarige Fødsels­ fest, vil vi da til en Begyndelse i korte Rids fortælle om den celebre Institutions Oprindelse og Start.

Det ligger ikke for den dan­ ske Folkekarakter at tage de stærke og overraskende Initiativer, og København omkring forrige Aar- hundredes Midte var desuden kun en mellemstor By og dens Forhold p.aa næsten alle Omraader, ogsaa paa Forlystelsernes, mærkeligt smaatsliaarne og naive. Det er derfor ikke saa underligt, at Idéen til et saa nyt og dristigt Foretagende som Tivolis Anlæggelse, udgik fra en Mand som den unge Løjt­ nant G eo rg Jo h a n B e r n h a r d t C a rs te n s e n , der var af eksotisk Ophav og over sin Personlighed og hele Færd havde et saa kosmopolitisk Sving, at han maatte virke som et Særsyn i Datidens København. Hans Fader var dansk Generalkonsul i Marokko, hans Moder var født i Reval, og selv kom han til VerdeniAlgier.

Som tænkt saa gjort. Den 23de Oktober indgiver Carstensen en Ansøgning, hvori han allerunderdanigst beder Majestæten om Tilladelse til i København eller en af dens For­ stæder at anlægge et permanent Etablissement under Benævnelse „Kjøbenhavns Tivoli og Wauxhall“. Da imidlertid Omkostningerne i det første Aar efter hans Beregning vil beløbe sig til en Sum af 20,000 Rbdr., mener han ikke at kunne opdrive den fornødne Driftskapital, medmindre hans Privilegium kommer til at lyde paa mindst fem Aar, fra 1ste Juli 1842 at regne. — Alt gik glat. Ved Foraarstid det paafølgende Aar er han den glade Indehaver af det dyrebare Privilegium. Og

det bedste Bevis paa, hvor gerne Autoriteterne imødekom hans og Hr. Sørensens Trang, var den højst overraskende Redebonhed, hvormed man, mod en aarlig Afgift af 472 Rbdlr. 4 Mark, til­ stod ham et stort Areal, om­ trent 11 Tønder Land, af det højtidelige og fredhellige Fæst" ningsterræn til at bygge s't Tivoli paa. Med den k o n g e lig e Resolution af 29. Maj 1843 er alting klap­ pet og klart, og ved næsten overmenneskelige Anstrengelser lykkes det „Entrepreneuren allerede et Par Maaneder se­ nere, den 15de August, at aabne Paradisets Porte, og hans Idé viser sig at slaa glimrende an. Henved 4000 Mennesker hol­ der det nyfødte Barn °'er Daaben; den paafølgende Søn dag er Antallet af solgte Bi letter steget til 10,000, og a den første Uge er løbet u > har 30,000 Sjæle, hvilket vi sige akkurat en Fjerdedel a Byens samlede Befolkning# ,e seglet den eklatante Succes. Georg Carstensen er Dagea- Mand. Hans Navn er paa Altø Læber, og han føler sig nia Rette baade lykkelig og st° Det er kun bedrøveligt- a han ikke er i Stand til at

En Del af sin Barndom til­ bragte Georg Carstensen i Dan­ mark, hvorfra han dog, kort efter at have absolveret exa- men artium, spændte Vingerne til en urolig Flugt gennem Eu­ ropas Storstæder, derfra over Atlanten til Amerika og saa atter over Frankrig, Spanien og Portugal hjem til det lille Danmark. Han var et hurtigt og et lyst Hoved med udpræ­ gede litterære Interesser, og det er dem, Tivoli i sidste In­ stans skylder sit Udspring. Allerede i Slutningen af 30erne havde han stiftet Uge­ bladet „Portefeuillen“, og da han, efter en fornyet Udflugt til sit kære Paris, i 1841, vendte tilbage til Danmark, begyndte han Udgivelsen af „Figaro“. For at skaffe Abonnenter til dette Blad, der i Anlæg og Udstyrelse var et Stykke for­ ud for sin Tid ligesom sin elegante og smarte Redaktør, arrangerede han i Christians­ borg Slots Ridehus og i Ro­ senborg Have store Festiviteter, hvortil de lykkelige Holdere af „Figaro“ havde gratis Adgang, medens Ikke-Abonnenter maat­ te bløde med en ret rundelig Entrée. Disse Figaro-Fester øvede stor

H. C. Lutnbye (1810—1874).