S_FørOgNu_1915

15. AUGUST 1915

FØR OG NU

N r . 16

lig Form venter ham, og i 1856 vender han paany tilbage til København, hvor han til almindelig Overraskelse starter Forlystel­ ses-Etablissementet „Alhambra“ som Kon­ kurrent til sit eget populære Ungdoms- værk. En naadig Skæbne forskaaner ham dog for at opleve Alhambras magre Lykke. Den 4. Januar 1857 dør han i sin bedste Alder efter et Liv, der førtes med for stærk en Fart og med et altfor ubekymret Sind, et Liv, hvis Resultat ikke svarede til hans udmærkede Evner. Ved Tivolis 25-aarige Jubilæumsfest rej­ stes hans Brystbillede derinde, og Erik Bøgh sang med Rette om ham, at selv om

flytning omdøbtes til det højtideligt klin­ gende „Kisten“. — ------- Carstensen var født Flottenheimer, eks­ travagant i Tilbøjeligheder og Vaner, Byens første Elegant. Man fortalte med en Ho­ vedrysten, der var Udtryk baade for Be­ undring og Forargelse, hvorledes han aldrig nedlod sig til at benytte sine hvide Glacé- Handsker mere end en eneste Gang, og talløse andre Historier verserede 0111 hans ligeglade Omgang med jordisk Mammon. Derfor kom det ikke som nogen Overra­ skelse, da det hed sig, at han som Tivolis Entrepreneur kun daarligt havde forstaaet at holde rimelig Balance mellem Ind­

hvis transparente Skive har lyst sin Velsig­ nelse over Tusinder og atter Tusinder af lyk­ kelige Stævnemøder, havde i Bazarens Midt­ parti den store Restauration, hvor Ginderup det første Aar residerede, sin notable Plads, og til begge Sider for Restauranten bredte sig en Bække Butikker, Udsalgssteder for Blomster og Frugt, Cigarer og Konfekt, Hansker og Manufakturvarer, endvidere et Atelier for Daguerrotypi og „Officinet“, hvad paa Nu­ tidens Dansk vil sige det samme som Bog­ trykkeriet, hvorfra Tivoli-Avisen gik ud. Ved Officinet lod Entrepreneuren det saa- kaldte „Løvehoved“ anbringe, gennem hvis Gab Publikum kunde nedkaste Papirsedler

t. Indgangen ogVngnplad.se.il 2. BazarenogRestaurationen, à 'Olee Pavillons. 4 Colonne.n. à Voliererne G kilden 7 Fvrværkeri -Fortet. ^imimeriiesForklaring.

Explication des Numéros 1. La Barrière . ‘2. LeBazar ellrRrslaiiraiil 5. Pavillons. 4. La Colonne. 5 Le Volieres. G. La Fontaine. 7. Forteresse. 8 L'Kstaniinel. 9 Le chemin de 1er 10. La montagne Russe. Il Le jeu au <|iulles. 12. La glacière. là. Lile el le puni. Et. Panorama . là,Le Balançoire. 16. Le Laboratoire 17. Divans. 18 Salle de Concert. 19 L'Observatoire. 20. Port des Gondoles. 21.Belvedere . 22 Cales .

8 Billardet. i) Jernbanen 10 Rutsehbanen. 1 keglebanen 12 lislmsol. l.YOeu og Broen. 14. Panorama. làGyngen. l(> Laboratorium. 17 Divaner 18. Concert Salen. 19 Observatorium. 20Gondol Havnen. 21. Belvedere., 22 Callé'er. 2.5Tlieatret .

2à. Le Tbéfilrc. 24 Le Bureau. 2à.Jardins. F Fa'stniri^sgravri).

24. Comptoiret. 20. Ilaveanbrg. A Vesterport IVAcciseboden ogBommen C. Vesterbroc 1) Alleen K. Dronningens Enghave.

(j. Temple,chuiesiske Tar.i- pluier,Kraftprôver. etc À Flag,-o£Illumination» Stænger.

Tivolis ældste Grundplan.

han ikke fik sig gjort udødelig ved nogen anden Bedrift, skal dog hans Minde le'e til sene Tider i Tivoli, hvor selv den Blinde ikke vil kunne nægte, at han v a r et Geni." Ved Siden af Georg Carstensens er der to andre Navne, der for bestandig vil ha'e Krav paa at holdes højt i Ære og af nl'n‘ des i Taknemlighed, naar Talen er om Københavns Tivoli, — og maaske med nok saa megen Ret. Georg Carstensen blev Institutionens ufor glemmelige Stifter. Men hans uligevægtig Personlighed viste sig hurtigt at mange den fornødne Kraft til at føre sit geniae Værk frelst ud over de vanskelige Boine sygdomme og til at grundlægge den fase Tradition, livorpaa dets Fremtid skul e bygges op, og som skulde give det Le' e dygtighed. Naar Tivoli blev det, det blev, og endnu den Dag idag er, maa Georg Carstens®1 overlade mere end Halvdelen af Æren er for, først og fremmest til H an s C h rista

tægt og Udgift. Uden Bekymring om Fremtiden havde han ladet Daleren rulle uden dog at spare paa Toskillingen, og skønt han efter alle Solemærker at dømme skulde synes at være prædestineret til at blive Tivolis Hovedaktionær og med Tiden Etablissementets Ejer, ændredes Forholdet lidt efter lidt i den stik modsatte Retning. Aktierne og dermed Magten gled ud af hans Hænder, og han laa i stadige og bitre Kampe med Komité-Bestyrelsen, samtidig med, at lians rastløse Aand fristede ham ind i nye og dristige Foretagender. I 1847 starter lian saaledes „Casino“, der langtfra svarede Regning og kun bragte ham dybere i Fald. I Krigsaaret 1848 drager Carstensen som Frivillig i Felten og lader baade Ti­ voli og Komitéen i Stikken. Senere rejser han til Vestindien som Premierløjtnant ved den derværende Hærstyrke, tager i 1852 sin Afsked med Patent som Kaptejn, gaar til Nordamerika, hvor Skuffelser i forskel­

og meddele Bestyrelsen sine Ønsker og Kla­ ger — en ægte demokratisk Indretning, der blev stæ rkt benyttet. En ny Række Lysthuse forbandt endelig Bazaren med T h e - P a v ili o n Nr. 2, hvor man kunde faa „Vand paa Maskine“, og faa Skridt fra denne folkelige Beværtning var man atter ved Tivoli’s Indgang. Midt i det store Terræn laa K u n s tn e r- p læ n e n ligesom nu, og rundt omkring i Haven dvælede Øjet med Velbehag ved Blomsterpartier og dekorative Trægrupper. Allerede i Tivolis anden Sæson indlem­ medes Øen i Etablissementet og sattes ved en Bro, som det kostede en Skilling at passere, i Forbindelse med det øvrige An­ læg. Her paa Øen var det, at Visedigteren V ilh . R a n tz a u dirigerede detValentinske Selskab i et Sangtempel, hvis ærværdige Traditioner senere omplantedes til den Pa­ villon, der var beliggende ved Tivolis Ind­ gang og i Tidernes Morgen bar Navnet „Slukefter“, men som ved den celebre Ind­