S_FørOgNu_1915
FØR OG NU
Nr. 13
1. JUL I 1915
„ P h ilo s o p h g a n g e n “ Grund til Overfor m y n d e r ie t , der byggedes 1893—1894 af Professor H a n s J. H o lm (se Billedet). In. stitutionen havde indtil 1859 haft Plads paa det gamle Raadhus og var derefter til Huse i Stormgade Nr. 17 (det nuværende Skole- musæum), indtil den fik sit eget Hus ved nuværende Vestervoldgade. Ved Siden af O v e r f o r m y n d e r ie t s Byg- ning rejstes paa H a lm t o r v e t s Grund det
den Strækning, vi nu har beskrevet, særlig karakteriserer Spørgsmaalet „før og nu“. Tempora mutantur, et nos mutamur in illis, siger Horats: Tiderne skifter og vi med dem. Det er en Smagssag, hvad man synes bedst om. De gustibus non est disputandum, siger samme Digter. — Om Smag dispute rer vi ikke, dog ere vi ikke enige med ham om denne Sætnings B erettigelse, naar Talen er om de Forandringer Byen undergik da
im ellem Kallebodsfcranrl og Vesterport; her rejste han Palisader, satte Stormpæle, lagde Fodangler, stillede spanske Ryttere, sammen holdte med Jernlænker, og plantede „Styk ker“ saaledes, at da Svenskerne foretog Hovedstormen, standsede Gyldenløves mæg tige Forsvarsarbejde dem, skønt han a lle rede den Gang laa i sin Grav, han døde d. 11. Decbr. 1058 „af en Helvedes Brand“, som ufejlbarlig hastede mod den evige Fordær
lille Varme- og E le k tr ic i te tsv æ r k , der forsyner vort Raadhus med det fornødne. — En underjor disk Gang fører herfra til selve Ra adhuset, un der den ny Ho ved b ran d s t a t i o n , som ligger paa H jø r n e t af V e s te r v o ld g a d e og Pas sagen : „Bag Raad huset“. Hove db rand sta tio n e n s Opførelse paa- begyndtes i 1889 af Stads arkitekt, Pro f e s s o r L. P. F e n g e r og fuldendtes i 1893. Som Kronen paa hele Vær ket knejser nu paa Grunden, som tilhørte G yldenløves B a s tio n , vort stolte Raadhus, P rofessor M a rtin Ny- r o p s Mester værk, hvis Op førelse tog he le 6 Aar. Omtrent hvor HolcksBasti- 0 n laa, dogme re tilbage iTer rænet, opførtes 1 1897 Glypto- t h e k e t , der som bekendt skylder afdøde Brygger 0arl J a c o b se n eg hansHustruOt- t i 1i a sinTilbh- ven. —Det erjo en enestaaende verdensberømt Institution, der indeholder Kunstskatte, som ingen an den Samlin? har Mage til. og som træk-
velse og som Gud ikke læn gere vilde til byde den saa længe forsmaa- ede Naade. Det sagde ialtfald Pastor Jens Ju- stesen ved hans Dødsleje, men da Dødsbud skabet lød over Kjøbenhavn og Fjenden stod udenfor Byens Volde, m angle de man i det afgørende Øje blik bans Per son. Hans Ger ning hjalp til Sejr. Han stod i den haardeste Trængselstid forrest blandt Byens Forsva rere, enhver Borger, der gik til Volds imod Svensken, blev varm om Hjer te t og fik Vand i Øjet, naar U l rik Christian Gyldenløves Navn blev nævnt. Paa Gylden løves Bastion laa ogsaa La vendelstrædes Mølle, ogsaa kaldet Lucie- Mollen, som Kjøbenhavner- ne med den bredere Udtale kaldte „Lusse m øllen“; og ne denfor B astio nen laa det b e kendte Halm torv. Lucie- Møllen var en Stubmølle, den sidste i Kjøben havn. Da man rev Voldene ned, fandt man det dog syndigt at ødelægge den, som det gamle Stykke Kultur,den var, hvorfor man Hyttede Mollen ud paa Kon
Fra Glyptothekets sondre Facade. Tilhøjre Videnskabernes Selskab, de rev Voldene ned og erstattede dem med de Partier, som senere voksede op paa deres Grund; — vi tror nemlig, at alle er enige med os i. at den gamle Smag med Voldene, Stadsgraven, Kirsebærgangene o. s. v. midt i Byens Gentrum, var den bedste, -— der om kan der sikkert ikke disputeres.
opfort Aar 1899.
kerTusmdei u Rejsende til Kjøbenhavn. — Den ældste D® J Bygningen,Partiet mod Vestre Boulevard,°P førtes efter Tegning af P r o f e s s o r h 011^0 og indviedes 1. Maj 1897. Det sidste og' h0 ste Parti, som er bygget af P r o fe sso r ‘Ha_ K am p m a n n , indviedes den 27. Junl j j Lige overfor G ly p t o t h e k e t opfø'te', 1899, efter Tegning af P r o f e s s o r Stof ^’ en stor og smuk Bygning til Brug „ V id e n s k a b e r n e s S e l s k a b “. ,r. Her standser vi for denne Gang voi tikel om „hvad Kortene fortæller“, s0111 j vil fortsætte i de følgende Numre n Beskrivelsen af „ V e s t e r p o r t “-Kvar før og efter Portens Fjærnelse, samt
gens Enghave, hvor den stod, lidet paaagtet og passet, til den fandt sin Dod i Flammer St. Hans Nat 11)13, da nogle Boller brugte den til St. Hansblus. Paa Halmtorvet laa den gam le Vejerbod; her Hk Bonderne, inden de skulde betale Aksise i Porten, deres Varelæs vejet, og Tolderne stak deres lange ejendommelige Sogere ind i det for at undersøge, om der var Kontrabande med. Al den gammeldags Hygge, som vi her har beskrevet og ved vore Billeder har gjort levende, blev ved Voldenes Sløjfning tilintetgjort og aHost af det Vestervold- Kvarter, som vi nu kender, og som paa
Men Voldene maatte som sagt vige, „da T id e n k r æ v e d e det“. — Udstillingen i 1888 stod for Doren, og man fandt, trods energisk Søgen, ikke noget andet Sted i Hovedstaden, hvor man bedre kunde rasere saa grundigt og saa pietetsløst som her — for at skaffe Plads for en f o r b ig a a e n d e Udstilling. Da saa Pladsen var raseret og ledig, gav
Made with FlippingBook