S_FørOgNu_1915

Nr. 13

FØR OG NU

1. JUL I 1915

Meil 15. Maj 1825 anlagdes saa den før- ste offentlige Friskbadeanstalt i København: Rysenstens B ad ean stalt; mærkværdig nok i ikke ved det friske Vand og den aabne I Strand, men ved Kalleboderne. Men Lyk- | ken fulgte de kække, og i mange Aar blev | Rysensten et m eget søgt S te d ; men det i var ogsaa anlagt efter moderne Mønster i | de D a g e ; skønt vi nu til Dags maaske vil I sm ile lidt ad selve Badehusets mangelfulde | Udstyr, kan vi jo dog ikke lade være med | at anerkende, at det hele i S am m e n lig . I n in g m ed S a m t id e n s E v r o p a s An stal- I t e r virkelig var mondænt. Læser vi Plakaten, som vi bringer her i I Bladet igennem med E ftertanke, ser vi [ straks den nøje Adskillelse dels mellem I Herre- og Dameanstalt, dels mellem Strøm- I og Karbad. Der er syv Badekamre for Damer, syv I for Herrer, hver A fdeling med 8 Badekar; [ der er medicinske Bade, Douche, Regn- og Svovlbade, og saa kommer der ude paa Strømmen to Flaader med 10 Forsænknin- I ger og 29 Paaklædningsværelser for Svøm­ mere. Det betyder slet ikke saa lidt i I saa lille en By, som Kjøbenhavn den Gang var. Og saa er der et Svømmebassin vedEsta- i kaderne med ren og fin Sandbund med for- ' skellig Dybde, og der er Enkeltkamre, og J for at komme derud, behøver man ikke at betale noget, Færgefarten er fri. Og man studser uvilkaarlig, naar man læser om særskilte Aftrædelsesværelser for j Damer og for Herrer, fæ lles Konversations- ! rum og — en R estau ration; der er Haver, der er adskilte for hvert Køn, og der er Mødehaver, og hvis man vil bo derude, skaffes der Logis, ja endog Hestestald; de j fastboende betaler 2/s af sædvanlig Pris, ; som efter Datidens Forhold ikke er helt [ billig. Men vi maa alligevel studse over, at vi i her hjemme allerede i 1839 var saa vidt, at der ærligt talt ikke er kommet noget n y t t i l in d e n f o r selve Arrangementet og Anlæget af Badeanstalter sid e n ; kun Raffi- | nem entet er blevet større, og om det er j nogen Lykke, er vel næppe helt sikkert. Det, vi manglede endnu, var jo kun det ene, at Vandet i Kalleboderne ikke var saa frisk som Øresunds; men det varede dog til 1845, inden man opdagede, at Øresunds­ badene var de bedste; den Gang anlagdes Klampenborg Bade- og Kuranstalt, men af Byens solide Borgere ansaas den ikke for meget andet end Humbug; i „Genboerne“ tilbyder den ene Spidsborger hellere at tage ud paa den totale Rungeneringsanstalt ved Klampenborg og drikke Vand end gøre no- getsomhelst andet. Det var Folkets Røst; der herskede virkelig stor Skepsis paa disse Omraader; men dog havde Klampenborg Badeanstalt skjult under de mange Aktie­ indsvøb, som foreløbig ingen Indtægt gav, ligervis som den leende Melpomene en Dolk, der gav de gamle Badeanstalter, i Særdeles­ hed Rysensten, Dødsstødet. Den sygnede hen, levede væsentlig af de varme Bade; og paa det Omraade havde den stærke Konkurrenter baade i Tordenskjolds­ gades saakaldte „Romerske Bade“ og i de langt billigere Hambroeske. Efterhaanden som Byen voksede blev det mere og mere ubekvemt at drage ud til Langebro. i Men den gamle Anstalt derude havde det til fæ lles med den gam le Garde: den døde, men den gav sig ikke. Den veg kun for Bajonetterne, og de kom en Dag i 1893, da Kommunen ekspro­ prierede den for at faa gennemført Vestre Boulevard, hvorfor Anstalten laa i ^ edeIJ-T Fra „Rysenstens Bastion“ havde man L . sigt ud over Stadsgraven, den dækkede veji Estakaderne og Kallebodstrand, og vend man sig om og kastede B likket ned ove‘ Aeste'rvoldgade, saa man „Kongens Brj? hus“ paa Hjørnet af Bryghusgade og i 11 værende Nr. 131 i Vestervoldgade, Restern af „Blaa Taarn“. Man forstaar saa g° ’ at det har været lid et behageligt for kgl. Theaters Skuespillere at sone der>

om, hvorledes Absalon i sin Borg ved Havn i den øverste Etage af sit Taarn havde ladet sig berede et Bad, og han var knap kommet af Klæderne, før Vagten udenfor raabte, at Venderne var i Sigte. Han foer da i Tøjet og sprængte af Sted ud mod Kalleboderne, fik sam let sine Skibe og slog Fjenden. Om denne Begivenhed minder Absalons Statue paa Højbroplads, hvor Kunstneren netop har ladet ham ride den rigtige Vej, skønt han jo ganske vist der­ ved kommer til at vende Ryggen til det nu levende Liv. Vi har ogsaa skønne Viser, Folkeviser, om Tovelille, der ikke var Kong Valdemar Atterdags, men historisk bevist Kong V al­ demar den Stores Frille, at hun blev skol­ det ihjel i et Badekar. Sagnet er for øvrigt ret internationalt, men betegnende. Saa kommer vi til salig Kong Hans’ Tid. Da var det alm indeligt, at man havde Badstuer i Byen, allerede Navnet Badstuestræde minder os derom; men der var den kedelige Aber-da-bei, at disse Stuer var fæ lles for Kvinder og Mænd; i Finland finder jo den Dag i Dag det samme Forhold Sted, hvor hele Fam ilien gaar i Bad hver Lørdag og pisker hinanden med Ris inde ved Ovnen for derefter at løbe splitternøgen ud over Vejen og kaste sig i det kolde Vand. Kong Hans benyttede Hans Bogbinders Badstue paa Hjørnet af Store Færgestræde og Amagertorv, og han nægtede sig ikke der nogen Glæde. Men efterhaanden som disse Badstuer blev for alm indelige, blev de ogsaa sm ittefarlige. Derfor blev de i Reformationens Dage simpelthen forbudte, og Folk var henvist til den hjem lige Ren­ lighed. Der fandtes til Begyndelsen af for­ rige Aarhundrede ikke en eneste offentlig Badeanstalt i København, naar undtages to smaa Badehuse ude ved Langebro, det ene for Kvinder, det andet for Mænd; men da disse to Rum kun var adskilte ved Hjælp af Sejldug, som altid var itu, forstaar man at det ikke just var Damernes Livret at tage sig et saadant Bad. Nu var man altsaa absolut henvist til den hjem lige R enligheds-H ygiejne; men skal man tro den altid sandfærdige T o d e , saa saa’ det sort ud med Damerne, hvorimod Mændene vidste at skaffe sig baade Sæbe og Vand. Da Tode ikke var den Mand, der i sin Sundhedstidende lod noget h ygi­ ejnisk Spørgsmaal ubehandlet, og da han vidste, at der ikke var noget mere uklogt end at gaa hen og sige til Københavner­ inderne : I er nogle G rise! — saa valgte han som Læge den langt klogere Udvej at lægge Pillen i et Kirsebær. Han sagde kort og godt omtrent saaled es: Lille Frue, det er ikke saa svært at komme i Bad. Man indbyder en Veninde; naar hun er kommen, henter man en stor Vaskeballe, hvori der kommes varmt Vand og anbringes en Skammel. Er dette gjort, klæder man sig nøgen af, sætter sig paa .Skammelen og sæber sig godt ind. Man beder da Ven­ inden tage en alm indelig Urtegaardsvand- kande, fyldt med koldt Vand, og saa gaar hun rundt om Ballen og vander een, til Sæben er skyllet godt af. Hvad skete der saa? Hele Københavns fine Dameverden blev oprørt over det uan­ stændige i et saadant i vore Øjne praktisk Forslag og forlangte, at Mændene skulde afsige dette afskyelige og sjofle Blad, og for at Tode overhovedet skulde kunne holde det over Vande, maatte han forandre Titlen fra „Sundhedstidende“ til „Nye Sundheds­ blade“. Men hans Bestræbelser hjalp ikke me­ get paa Renligheden. Saa var der en behjertet Mand, den rige C o n s ta n t in B r u n , som startede den første offentlige Varm tbadeanstalt i „Hotel du Nord“ i 1820- e r n e ; men der var heller ikke den rette Adskillelse mellem Dame- og Herreanstalt, og derfor endte det ogsaa med, at den gik Fallit. Der var ingen, der tænkte paa, hvor smukt og let vi ad Øresunds Kysten havde Adgang til at bade.

H v a d K o r t e n e f o r t æ l l e r .

S om bekendt var Kjøbenhavn i sin Tid en Fæstning; — den strakte sig fra B atteriet „Sixtus“ paa „Holmens Væ rft“, — udover Christianshavn til Langebro og fort­ sattes paa Kjøbenhavn-Siden rundt om hele Byen indtil den endte med „Citadellet Fre­ derikshavn“. Foran Fæstningen laa „Stadsgraven“ og bag denne altsaa Voldene med de mange Bastioner, fra hvis Top man snart havde Udsigt udover Søen (Kallebodstrand), snart havde Marker og Alléer for Øje, — (ogsaa over Tivoli) og fra Nørrevold og Østervold saas udover sm ilende Landskaber paa den anden Bred af Stadsgraven. Alt dette er forbi, naar undtages Resterne af Ghri- stianshavns Vold og „C itadellet“. — Man sløjfede alle disse med rige Minder forsynede og med stor Møje og mægtig Bekostning opførte Fæstningsværker og idylliske Partier for at opføre de bekendte, men mindre b e­ undrede Kaserner. Dog besluttede den vise Borgerrepræsentation i et Møde, 19. Febr. 1872, at der i Voldenes Sted skulde anlæg­ ges en 80 Alen bred Boulevard rundt om Byen, fra Kallebodstrand til Østerbro, men da denne endelig var fuldt udført, vedtog Raadet efterhaanden som disse Boulevard­ partiers Træer voxede til og begyndte at give Løfte om smukke Spadseregange, — atter at rydde dem og sløjfe Boulevarden, for at give Plads for nye Projekter med underjordiske Jernbaneforbindelser o. s. v. Der burde i det kgl. Bibliothek findes en Bog, indeholdende en fortløbende Optegnelse over de „vise Mænds“ Bedrifter i Tidernes Løb, maaske den dog, naar det blev Cou- tume at et Exemplar af Bogen udleveredes til hver nytiltrædende „vis Mand“, kunde bidrage sit til, at de „vise Mænd“ i Frem­ tiden, efter Gennemlæsningen af Bogen, tog mere Hensyn t-il Bevarelsen af smukke Minder i vor Hovedstad. Selvfølgelig vil det være mindre fordel­ agtigt for os, hvis dette sker, da vi saa ikke faar saa mange Minder at beskrive, som Betingelsen for Bladets Fremtid kræver. Der findes neppe noget Sted i vort nu­ værende Kjøbenhavn, hvor Udviklingen, efter at Voldene faldt, har brudt mere voldsomt, — ja man kan sige mere brutalt igennem end ved Vestervold og Vesterport efterat Porten var fjærnet („Vestergab“ som Terrænet senere kaldtes). Rysenstens Bastion -var den yderste af Bastionerne paa V estervold; den havde Navn efter H e n r ik R u se (1(124—1(179), en af F r e d e r ik d e n 3 d ie fra Holland indkaldt Bygmester, som adledes 1(164 under Navnet „ R y s e n s t e e n “, som Tak for, at han havde bygget „Citadellet Frederikshavn“. Medens de øvrige Bastioner havde Navn efter deres Forsvarere under Kjøbenhavns Belejring, var dette ikke Tilfæ ldet med Rysenstens Bastion; — R u se var ikke her i Landet den Gang, — men han udbedrede den. Udenfor denne Bastion laa den smukke Port (se Billedet); den laa ved Indgangen til den dækkede Vej, og blev sløjfet sam­ tidig med at Fæstningen nedlagdes. Inden­ for denne Port laa „Rysenstens B adeanstalt“ med sit idyllisk beliggende Billetkontor (se Billedet). Vi bringer her i Bladet en mor­ som gammel Plakat,, som dette E tablisse­ ment udsendte i 1839, og flere Prospekter af den smukke og hyggelige Badeanstalt, og vore Tanker bringes uvilkaarlig af disse Minder tilbage til, hvorledes Forholdene med Hensyn til „Kjobenhavnernes“, eller maaske rettere „alle Danskes“ Renligheds­ hensyn har udviklet sig siden Plakaten fremkom i 1839. Der er ingen Tvivl om, at de gamle V i­ kinger og deres Kvinder gik i Bad lige fra Stranden, det være sig V inter eller Sommer, kuldskære var de som bekendt ikke: men derefter indtræder der i Katolicismens første Dage noget mere i Retning af det blød­ agtige, men tillige mere rensende, som hed Varmtbad i Kar. Allerede Sakse beretter