S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

15. JUNI 1915

1658—59 ledede Kong Carl Gustav person­ lig et Angreb paa Byen fra Amagersiden, som skulde ske sam tidig med at hans Trop­ per N atten til den 8. Oktober 1858 forsøgte at komme ind ved Helmers Bastion paa Sjællandssiden. Han var gaaet i Land ved Dragør, slog de danske Bønder her og ryk­ kede derefter frem mod Christianshavns Vold. Med Kong Frederik III i Spidsen fore­ tog Københavnerne im idlertid et saa kraft- tigt Modangreb med Ahlefeldts og Gylden­ løves Ryttere, der pludselig tørnede ud gennem Amagerport, at Carl Gustav og hans Folk blev slaaet paa Flugt og atter maatte retirere til Dragør. I December samme Aar forsøgte Sven­ skerne igen at angribe over Christianshavns Vold ved at gaa over Isen i Kalvebod Strand, men under Adolph Fuchs’ energiske Ledelse lykkedes det ogsaa denne Gang Københavnerne at hævde Stillingen. Saa kom det store Stormangreb Natten mellem 9. og 10. Februar, i hvilket Angrebet paa Christianshavns Vold lededes af Carl Gu­ stavs særlig betroede Mand Claes Thott. En stor Del af Svenskerne faldt uheldigvis Vandet, da Isen brast, Resten forsøgte tre Gange at tage Volden, men Fuchs slog dem hver Gang tilbage og siger i sin Rapport over Slaget, at „Svensken havde selv taget sin Ligskjorte med“. Anden Gang Volden gjorde Nytte, efter at den under Christian V var forlænget til den nuværende Refshaleø, var i Juli 1700, da en forenet engelsk, hollandsk og svensk Flaade aabnede Fjendtlighederne mod Fre­ derik II for at forsvare Hertugen af Hol- sten-Gottorp. Svære Kanoner blev anbragte paa den nya Del af Volden for at give Fjenden sin Bekomst, hvis han skulde give sig til at bombardere Byen, og et Bombar­ dement begyndte ogsaa om Aftenen d. 26. Juli og fortsattes næste Dag uden dog at gøre synderlig Skade. I Huset paa Hjørnet af Christianshavns Voldgade og Sofiegade er indmuret en Kugle, som siges at stamme fra dette Bombardement. Naar man tænker sig Christianshavns Vold bevaret, maa man dog regne med, at den et Par Steder maa gennembrydes for at skaffe Luft for Trafikaarer, der kan af­ laste Torvegade for en Del af dens Færd­ sel. I Samraad med Formanden for Chri­ stianshavns Grundejerforening, Apoteker Victor P e d e r s e n , udarbejdede Arkitekt Egil F is c h e r for nogle Aar siden en Plan til Regulering af Trafiklinierne i denne By­ del og til nogle Promenader m. m. I denne Plan var foreslaaet en Gennemskæring af Volden mellem Dronningensgade og Over­ gaden o. V., saaledes at disse Gader kunde danne en Forbindelse med Islandbrygge- Kvarteret. Over Gennemskæringen skulde føre en Bro, der forbandt de to Voldstyk­ ker med hinanden, og under denne skulde mellem de forlængede Gader være en L ege­ plads eller et lille Anlæg. En anden Gennemskæring af Volden var tænkt ved Enden af Baadsmandsstræde, som saa skulde forlænges ud ad Amager til. Apoteker P e d e r s e n , der har om talt denne Sag i en Bladartikel, bringer det tiltalende Forslag frem, at anbringe en Kopi af N y F æ r d s e l s l i n i e r p a a C h r i s t i a n s h a v n .

den gam le Amagerport i Gennemskæringer med et Par Aabninger paa Siden for Fod gængere.

Handelen ejer 5 Skibe til Besørgelse af Farten paa Grønland, nem lig de to Damp­ skibe H a n s E g e d e , som føres af Kapt. T h o r s e n , og G o d th a a b , Kapt. S c h o u - b y e , samt de 3 Barkskibe: N o r d l y s e t , Kapt. H a n s e n , T h o r v a ld s e n , Kapt. C. S t o k lu n d og G ere s, Kapt. J. S t o k lu n d . Midt i Marts begynder Sejladsen og varer til midt i November. Dampskibene bruger c. 6 Uger om en Rejse frem og tilbage. For Sejlskibenes Vedkommende er Tiden jo stærkt afhængig af Vejr- og Vindforhold. I den lille, maleriske Kontorbygning paa Handelens Plads paa Christianshavn har den bekendte Landskabsmaler Professor V. K y h n haft sit Barndomshjem, idet hans Fader i sin Tid havde Bolig her som Han­ delens Pladsmester. Den unge Skuespillerinde, Frk. G u d r u n H o u lb e r g har forøvrigt haft sit Barn­ domshjem paa samme idylliske Sted. Inden vi forlader Christianshavn, maa vi om tale Aktieselskabet „ K ø b e n h a v n s F l y ­ d e d o k o g S k ib s væ r f t “, der, som berørt i et tidligere Nummer, har sin Virksomhed paa Krøyers Plads mellem W ilders- og Den kgl. grønlandske Handels Pladser. Selskabet, som er stiftet i 1897 med en Aktiekapital paa 700,000 Kr., driver Maskin- og Skibsbyggeri samt Reparationer. Senere har Aktiekapitalen paa Grund af det stadigt tiltagende Arbejde m aattet ud­ vides og er nu P/a Million. Den første Flydedok, et Vandareal paa c. 95 X 20 Meter, byggedes af Flensburger Schiffbau- Akt. G esellschaft. Senere er kommet to nye Flydedokker til, sam t en Tørdok, alle byggede af Selskabet selv. Kommer man i denne Tid ud paa „Flyde­ dokken“, som E tablissem entet kort og godt benævnes, ser man, at der udfolder sig en overordentlig travl Virksomhed; nye Skibe bygges og gamle er under Reparation. Et af de sidste Skibe, der er udgaaet fra Værf­ tet, er den kom fortable Damper „Malmø“, som i Foraaret 1914 afleveredes til Øre- sunds-Selskabet. For Tiden er ialt 12 nye Skibe under Bygning paa Værftet og Ar­ bejdsstyrken er 1200 Mand. Selskabet har F ilial i Ny Kalkbrænderi­ havn, tidligere Arentz & Rosenfeldts Skibs­ forretning. Den daglige Drift ledes af Overingenior O. M u n ck og Kontorchef ( ’hr. L un d. Det, der i vor Tid bringer os til at holde paa Christianshavns Vold, er dens Skøn- hedsværdi. Det var stor Skade om dette Bælte af Grønsvær, Spaseregange og gamle Træer ikke skulde faa Lov til at blive staa- ende m idt i den voksende Storby. Men har disse Volde nogensinde været til Nytte? Jo, det har de absolut i 2 Afsnit af Dan­ marks Historie. De opfyldte, da Tiden kom, fuldt ud den Bestemmelse, Christian IV til­ lagde dem, da han planlagde Christians­ havn, at være „vor Skibsflaade, Tøjhus, Slottet og den gamle By, som største Magt paaliggende er, til Defensión og Forsikring“. Under Svenskernes Belejring af København K ø b e n h a v n s F l y d e d o k . A f V o l d e n s H i s t o r i e .

S kønt Christianshavn kun havde en kort Periode som selvstændig By, har den dog til Dato bevaret et Særpræg, og dette skyl­ des ikke alene dens ejendommelige Karak­ ter men lige saa m eget, at Christianshav­ nerne i høj Grad ejer P ietet for deres Del af Stor-København. De holder Hævd over det gamle og bestræber sig for at faa noget smukt, naar det gam le ifølge Naturens Orden maa vige Pladsen for Tidens Krav. Fra de seneste Aar kan vi som gode Eks­ empler nævne den tidligere om talte Ejendom paa H jørnet af Torvegade og Dronningens- gade, som er bygget efter Tegning af Ar­ kitekt R. W. Rue, og Bygmester Adolph- sens Hjørneejendom ved Knippelsbro og den bagved liggende Knippelsbrogade, som er bygget efter Tegning af Artitekt Phil. Smidth. Christianshavn ejer enestaaende Betin­ gelser for ogsaa i Frem tiden at blive en smuk Bydel, men fra andre Byer i Landet har man jo Eksempler paa, at det Skønne ikke er bundet til de maleriske Omgivelser. Vi har set de kedsomm eligste Byer rejse sig i de skønneste Egne. Maleren Nic. Lutz- h o f t gjorde i en velskreven Artikel i For­ skønnelsesforeningens Medlemsblad i sin Tid opmærksom herpaa og fremdrog en By som Aarhus. Den er, skriver han, i sin moderne Skikkelse og trods sin skønne Beliggenhed alt andet end malerisk. Man faar ved sit første Besøg i Jyllands Hovedstad Følelsen af, at her er sparket for haardt til Idyllen til Bedste for Storstadsærgerrigheden, - den Storstadsærgerrighed, der i det hele taget er en Moloch, der fortærer megen uskyldig Skønhed i sit hule Gab uden altid at give Valuta for Ofrene. — Vi tror, efter hvad der i Retning af Modernisering er begyndt paa Christians­ havn, at turde spaa, at man derude vil vide at bevare Byen skøn, som den altid har været, ogsaa for vore Efterkommere. Nu kommer der snart en Tid, hvor Chri­ stianshavn maa have nogle flere Færdsels­ linier ud til Amager, hvor Bebyggelsen er taget saa stærkt til. Torvegaderne, som nu optager saa godt som hele Færdselen ud­ efter, trænger haardt til at blive aflastede, og der vil jo ogsaa kunne skabes nye Vær­ dier ved et Par andre Færdselsaarer. Men sam tidig med, at man har dette for Øje, tænker man stærkt paa Voldens Skæbne Man maatte nødig se de smukke Voldpar­ tier dele Skæbne méd Københavns Volde, de bør, fraset de nødvendige Gennemskæ­ ringer, absolut bevares. Et Haab om, at dette kan ske, haves den, at Christianshavnerne har overdraget Arki­ tekt Holger R a sm u s s e n og Afdelingsinge­ niør O. K. N o b e l at udarbejde et Forsla? til Voldens Bevarelse i Forbindelse nieu nye Gadeanlæg, og efter hvad man kender til de to Herrers tidligere Virksomhed, *■ Eks. ved deres Forslag til Jernbaneterrænet» Bebyggelse, er der Grund til at vente et godt Resultat af deres Samarbejde.

E N H V E R

b ø r om ta le „F Ø R OG N U “ t i l Venner o g B e k en d te o g a nb e fa le dem dt tegne A bonnem en t p a a B la d e t, f o r a t g iv e d is se in te re s sa n te og skønn e M indeb lade den Udbredelse b la n d t Tu s ind e r a f k jø b en h a vn sk e H jem , som de fo r t j e n e r . O b s . A lle h i d t i l u d k o m n e N u m r e k a n e n d n u e r h o l d e s å 1 0 Ø r e p r . N r . v e d H e n v e n d e l s e t i l B la d e ts E k s p e d i ti o n , K u l t o r v e t 1 6 \ T e l. 3 7 8 8 .

cm llEl*1**1

KBHVN. - NIELSEN &LYDICHE (AXEL