S_FørOgNu_1915
N r . 12
15. JUN I 1915
FØR OG NU
Strand; bagved Burmeister & Wains høje Skorsten i Billedets Midte ses bl. a. Flæske- hallen med de hvide Tage. Et ikke mindre interessant Panorama er det, som er gengivet paa Bladets 6te Side og som skriver sig fra c. 1865. Man seri Forgrunden Huse i Overgaden n. V. og St. Annagade, der løber mod Asiatisk Kompag nis Port i Strandgade. Tagene af „de asi atiske Palæ er“ skim tes. Bagved Havnen ser man „Gammelholm“ i sin ældre Skik kelse som Orlogsværft, og det nuværende Gammelholms første Nybygning, „Naviga tionsskolen“, under Opførelse. I Mellem grunden ses tilvenstre Holmens Kirke og
videre ser man, tilvenstre for Pladsen „Holms Huse“ i Langebrogade og det Stykke af Christianshavns Vold, der hedder „Kalve bod Bastion“, tilvenstre for denne ses et Stykke af Stadsgraven, langs med hvilken løber „den bedækkede V ej“, som nu hed der „Amager Boulevard“. Fra Holms Huse i Langebrogade gaar tilhøjre den gamle Langebro, der ender ved Langebros Damp mølle, som Københavns Kommune i den nyere Tid har købt og ombygget til den tidligere om talte Ejendom „Kongsgaard“. Bagved Langebro ligger Ry se n s t e n s B a d e a n s t a lt , som i forrige Aarhundrede var m eget søgt og m eget populær. En Trægruppe ved samme, bagom Dampmøllen, betegner
Ifølge de sidst offentliggjorte statistiske Meddelelser har den i 1914—15 producerede Sukkermængde her i Landet udgjort 153 Mill. Kilogram. Til Sammenligning anføres, at Produktionen i 1893—94 kun udgjorde 27,4 M ill. Kg. Den enorme Fremgang skyldes ikke alene det forøgede Sukkerroeareal, som nu er 30,(500 Hektarer, mod 8,500 Hektarer i 1893—94, men ogsaa den tekniske Udvik ling, idet Sukkerprocenten fra (i,os i 1873—77 steg til 14,03 i 1908—11. Landets aarlige Forbrug af Sukker er
ue o ’etri irke elli ands irke ikol aarn N’ye risti sbor Slot nist -Byg ting lørse riva inke
rue“ k e ;irke ig- cirko de rned katis ke k o la j irke mens rke
vnen
Set. Annagade Asiatisk Konip. Vue fra Frelsers Taarn over Gammelholm (Værftet) 1865.
bagved denne Helligaandskirken med det kullede Taarn, som det havde fra Branden 1728 indtil den i Halvfjerdserne i forrige Aarhundrede blev ombygget i sin nuvæ rende Skikkelse. N ikolaj Taarn præsente rer sig som det stod efter Branden 1U1 uden Spir. Det fungerede som Hovedbrand- station indtil den nuværende Station ble' taget i Brug 1892. Paa det bagved liggen^ Rundetaarn ses den lave Bygning paa Top pen, hvor der den Gang var Observatorium- I Baggrunden skim tes en af Voldens Møber' Det tilsvarende Panorama p a a næste Side af den samme Udsigt i vor Tid, viser, som man vil se, mange Forandringer i By^s Udseende. Paa dette Billede ser man Tn vatbankens nye Bygning foran Børsen, b)g get 1901, i Mellemgrunden tilvenstre °jj bagved ses Christiansborg Slot i sin D- Skikkelse. Gaar man herfra tilhøjre $ man Holmens Kirke og ovenover denne >• ^ Kgl. oktroyerede Brandassurance-KomP8^ n i“s ny Bygning, som i 1906 opførtes Pa‘ Hjørnet af Gammelstrand og Højbropi8 -■ Bagved denne Bygning ser man Helligaa11 “
for Tiden 117,ro M illioner Kilogr. eller 41,m Kg. pr. Individ. I 1876—80 var For bruget kun 13,48 Kg. pr. Individ, men til Trods for det tredobbelte indenlandske Forbrug har der, som Tallene ovenfor viser, været et stort Overskud i Produktionen til Udforsel af det danske Sukker. Særlig i de sidste 3 Aar og nu specielt under Krigen har Udforslen taget Fart. Panoramaet paa Bladets 2. Side skriver •sig fra ca. 1860. I Forgrunden har vi Chri stianshavns Kanal og Overgaden n. Vandet, hvor man bl. a. vil finde den kendte H ee ringske Gaard. Bagved denne ligger de Bygninger, der horer til Burmeister &Wains Fabriker samt Christianskirken. I Midten ses Appelbyes Plads med den store Grav, der den Gang optog Pladsen, samt det lange lave Pakhus, der først forsvandt 1913, da Sukkerfabrikkerne bebyggede Pladsen. End- T i l B i l l e d e r n e .
den københavnske Del af Volden og Stads graven, med den herfra til Vesterbro løbende maleriske „Kirsebærgang“. Det tilsvarende Panorama paa 3die Side viser dette Parti af Byen, som det er nu, og det kan jo ikke nægtes, at Forandrin gen er m eget stor. Burmeister &Wain har faaet en Række nye Fabriksbygninger ved Siden af og bagom den Heeringske Gaard og paa Appelbyes Plads ses Sukkerfabri kernes mægtige Bygningskompleks, der skju ler den nye Langebro. Tilvenstre i B ille dets Mellemgrund ses en Del af Geværfa briken og det nye Kvarter ved Islands Brygge, som er beskrevet i Bladets forrige Nummer. Bagom Christianskirken og Suk kerfabrikkernes Bygninger ses den ovenfor om talte „Kongsgaard“, hvor før Langebros Dampmølle laa, og tilvenstre herfor Ejen dommen „Ny Christiansborg“ og de andre Bygninger, der i Løbet af de sidste 10—15 Aar er opførte ved den ny „Vestre Boule vard“. Havnen er, som man ser, stærkt indsnevret ved Udfyldning og Bebyggelse udfor Gasværket og videre langs Kalvebod
Made with FlippingBook