S_F_BestrivelseOverRongFrederikDenFretes

2 7

Quoiqu’il paroifTecertain, par­ ce qu’en ont die différens au­ teurs graves, que les Romains ferroienc leurs chevaux, fînon tous, au moins une partie, je n’ai rien vu dans les monu- mens antiques qui ait pû m’in­ diquer la forme qu’ils don- noient à ces fers. 2do, Sans vouloir entrer dans les raifons qu’on allègue en Dannemarc pour ne point laiifer porter les talons du cheval lur les fers, & pour élever ces fers par des crampons; cette façon de fer­ rer eft fi favorable aux arts, elle donne tant de légèreté & de graceauxpieds deschevaux ; qu’il feroit à fouhaiter pour les artiftes, quelle fut reçue par tout. 3tio, Comme à la di- ftance où l’on eft -àportée de bien juger d’une Statue éque- ftre, la faillie de ion plinte ca­ che toujours une partie des pieds du cheval; l’élévation que produifent les crampons, aide fi fort à diminuer cet in­ convénient que cela feul auroit fuffi pour me la faire adopter.

mange fromDige Øfribentere paoe fast/ at tie tomere ffoeDe Dereé #ege, om iffe alle, i tie* minDge Dog enDeel, (jar jeg Dog iffe feet noget i DlDtiDen£ 2 £res minDer, fom (jar funner gioemig $uriDffa& ont fjoaD øfiffelfe De gaoe Difie £>egej?oe. 2.) UDen at Dille inDlaDe mig i De Slarfar* ger, man anferer t £)amientarf foe at ipegené Jg)a'ie iffe (falnaae paa øfoene, og for at opgoje Diffeøfoe meD 23 raaDfem, erDen. ne ?D?a«De at (foe en >?eg faa be* gDemntelig for jungerne, Den gtoer jjpegené geDDer faa megctt £etljeD og ipelD, at for $ungner* ne oar Det at enpfe, at Den oar antageit allegeDS. 3.) £)a paa Den SlfganD, man f)ari?ejligjjeD at Demme ret out en øtatue til ¿peg, jritiler altiD 23 ilDfoDen£ grem* (fa tit) enDeel af Jjpegené geDDer, men Den gorfjejntng øemmene gtoe, forminDjfe faa meget Dette Ufjelb, at Dette alene (fulDe fjaoe ocrret mig en nof Digtig 5larfag til at antage Dem

Dbgleidj eê cittê Dem, n>aê 5 e* toa&rte ©cfnifftgeiler Daoon ge* fcÇvieben, getuig fepn fegeinet, Dag Dieborner ijjcen ÿferben, too wid)i aile, Dodj lumroeniggen et* nige, Jg)u(feifen gegeben, fo gäbe tel) Docf) an alten ©encfmafjlen nicf)té gefepen, moraux ici) Die ©egaït Dtefer ^uffetfen abitef)* men fonnte. 2tcn$, Dijnc mtcf) in Den Utfadjen, meiere man in SDannmarcf anfüßret, Dag man Die Jg>«ffeifen md)t über Die ger* feit gel)en lagt, uttD felbige mit 0 tollen Derpoljet, ein&ulajfen, fin* De x d ) , Daß Diefe £Betfe Die fpfer* De $u befdgageit, Den düngen feljr oortßdlfjajft fep, uttD Dag (teDen griffen Der ÿferbeê ein fo leid)teê unD guteö Slnfefjen giebt, Dag e£ ¿unt ^öegen Der fe iger Der $ünge ¿11 roünfdjen fware, Dag fie überall angenommen toür* De. 3tenê, £8eil Daê fjerDorge» genbe €cfer Der £afel, worauf Da6 $>fetD geljef, einen Sfjdl Der gttge Deêfelben, nadj Dem Qlb> gattDe, in weldjem man, redjt Don einer 0 tatüe ¿tt ÿferbe ¿tt urteilen, im ©taupe tg, Derbe* efet; fo Jilfft DieSSerljüfjung, mbl* ege Duvd) Die ©tollen gefc^tc^er, fo feljr, Diefem Hebel abjuljelfen, ba£ mir auefj biefeê Urfacge ge* nug gemefen ig, fte ju mahlen.

0 2

Made with