S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

FORORD Året 1659 blev et skæbneår for København. Fjenden stod uden for murene, nød og elendighed herskede indenfor. Men trods sult og kulde kæmpede byens borgere sammen­ bidt og stædigt for deres eksistens. Kong Frederik III var klar over, at borgernes tapperhed var det sidste værn for hans riges beståen, og 24. marts 1659 gav han dem et privilegiebrev, der gav dem meget vidtgående rettigheder, og som indstiftede de 32 mænds forsamling, forløberen for vore dages borgerrepræsentation. Da faren var ovre, og kongen var blevet enevældig, for­ ringedes privilegierne stærkt. Men noget blev dog stående, først og fremmest borgerrådet på de 32 mænd. Ofte var det i defensiven, ofte blev det negligeret af den enevældige konges embedsmænd. Men bortset fra en kort periode i Struensee-tiden fortsatte det sin eksistens, indtil det kun­ ne afløses af et råd med øgede beføjelser og af et mere demokratisk tilsnit. Baggrunden for privilegiebrevet af 24. marts 1659 var som nævnt krigsbegivenhederne 1657-59, men allerede længe inden havde det københavnske borgerskab, hvis førere var en række rige og selvbevidste købmænd, rettet kraftige henvendelser til kongen om at få privilegier, om at blive stillet lige med adelen. Det truende angreb mod staden i begyndelsen af august 1658 fik den omgående virkning, at kongen 10. august afgav et løfte om privi­ legier, og de blodige begivenheder i natten mellem 10. og 11. februar 1659, da svenskekongens store stormangreb blev slået så afgørende tilbage, overbeviste Frederik III