S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

6 6 Thøger Bang mange møller på volden under Svenskekrigen. Medens møllerne vist tidligere havde ligget uden for byen, begyndte de ca. 1620 at rykke op på de af Christian IV byggede bredere jordvolde, og da svenskerne kom, var der henimod en halv snes møller på volden (naturligvis liggende såle­ des, at voldgangen ved brystværnet var fr i). På de bastio­ ner, mod hvilke den svenske belejring rettedes i 1658, blev de nedrevet, men de øvrige bevaredes under krigen, og det kan nævnes, at da man i august 1659 havde bygget en lille bastion ved Vandkunsten, blev dens indre uanset krigs­ situationen bortskødet til mølleplads. Plantevækst var der derimod ikke meget af. Voldene var græsdækkede - på de strækninger, hvor der arbejdedes, dog vel ikke - og måske med nogen buskvækst ved graven. I begyndelsen af belej­ ringen blev der givet ordre til, at det lange græs på yder­ siden af voldene skulle slås (så man kunne have helt frit overblik over skråningerne). Under belejringen havde svenskerne let ved at skaffe grene til faskiner og skanse­ kurve, medens man i fæstningen så godt som udelukkende var henvist til at bruge forhåndenværende nyttetømmer til befæstningsarbejderne. Efter krigen begyndte man nogle steder en organiseret beplantning på voldene, dog selvfølgelig således at brystværn og yderskråninger var fri, og først efter at fæstningen reelt var nedlagt, fik den det tornerosepræg, som gamle fæstningsanlæg ofte har. Fæstningen deles naturligt i en række sektorer, som er vidt forskellige med hensyn til deres bygningshistorie og med hensyn til den rolle, de kom til at spille under krigen. Den følgende beskrivelse er derfor delt op i fem afsnit, nemlig linierne ved Kalvebod Strand, Vestervold, Øster- vold, Kastellet og Christianshavn. Men beskrivelsen må opfattes som en helhed, dels fordi grænserne mellem de nævnte sektorer ikke er helt skarpe, og dels fordi fæno­ mener, som var fælles for en større del af fæstningen, for at undgå gentagelser kun er beskrevet for det område,