S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

5 2 Gunnar Olsen Men om morgenen den 11. februar kunne byen ånde let­ tet op. Nu var den umiddelbare fare overstået. Svensker­ nes nederlag havde været så absolut, at der ikke kunne tænkes på en gentagelse af forsøget. Og så kom turen til privilegierne. En komm ission blev nedsat til at træffe de sidste forbe­ redelser. Betegnende nok var borgerne i stort flertal. Over­ for to rigsråder, Mogens Høeg og Otte Krag, stod de fire borgmestre samt Frederik Thuresen, Henrik Müller, Se- lius Marselis og endnu flere fremtrædende borgere.94 Det blev da også borgerne, som fik sat deres vilje igennem. Alle løfterne fra den 10. august blev opfyldt, men de var nu nærmere specificerede og udformede i detailler, så der ikke skulle være muligheder for gennem sindrige for­ tolkninger at mindske deres betydning. Selv på det punkt, hvor rigsrådet havde næret de største betænkeligheder, med hensyn til de 32 mænd og borgernes adgang til rådet, gav det fuldstændig efter. Der loves i § 2, »At København skal være en fri rigsstad og annammes tillige for en fri rigens stand og udi alt, hvad riget til bedste delibereres kan, have deres stemme og samtykke«. Derefter følger reglerne for valg af de 32 mænd til at overveje, handle og slutte om stadens og menighedens bedste. Af de 32 mænd skulle udvælges 2, som sammen med 2 borgmestre skulle have fri adgang til kongen for at tale om byens anliggen­ der »så og på samtlige borgerskabets vegne med rigets råd og stænderne, når fornødent gøres, at deliberere, sam­ tykke og befordre, hvis til vores, rigets, byens og det ge­ mene bedste gavnlig eragtes kan«. Privilegiebrevet blev udstedt d. 24. marts 1659; det var underskrevet af kongen og de rigsråder, der var til stede i København.95 Den 14. april blev der holdt møde på rådstuen af borger­ skabets fornemste for at vælge de 32 mænd. Vi møder atter her navnene fra majkravet, fra 9. jun i og fra 30. ok