S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

5 0 Gunnar Olsen gene hos de højlærde (professorerne), for at soldaterne kan få deres underholdning. Hvis de ikke vil udlægge pen­ gene, skal de uden skånsel have så mange officerer eller soldater, som deres anpart er til, og han skal desuden sørge for, at officerer såvel som soldater får kammer og seng, såvel som staldrum til deres heste.86 Når soldaterne fik penge i stedet for kvarter, måtte de for egen regning indlogere sig hos folk. V isse ting tyder på, at det var mindrebemidlede, der fik en indtægt på denne måde. På grundlag af indkvarteringslisterne fra de­ cember 1659 udarbejdedes en ny liste over dem, der var skrevne for indkvartering; om de udeladte hedder det: »Andre fattige borgere, som her for deres ringe middel ej er indførte, og ej nogen til traktement kan holde, eftersom at de selv intet have, de har dog af hollænderne og af vores egne soldater til logemente somme 3, somme 2 og somme 1, hvilket falder dem mere end tungt nok«.87 Havde borgerne ryttere til indkvartering, kunne de også selv vælge, om de ville give hø og havre til hestene eller give penge, så foderet kunne købes af soldaterne.88 Undertiden kunne indkvarteringssystemet svigte. I juli 1659 befales det straks at skaffe kvarterer til 17 holland­ ske soldater, der ingen kvarterer havde kunnet få.89 Særlige omstændigheder kunne gøre sig gældende, så­ ledes befaledes 2. februar 1659, at soldaterne skulle have kvarterer langs voldene, nær deres poster, så enhver kun­ ne være beredt på deres post, hvis noget fjendtligt på­ kom.90 Og 24. september 1659 påbydes, at rytteriet, der nu skal reduceres til 300 mand, skal indkvarteres hos bryg­ gere og bagere, for at de des bedre kan holde deres klæder og våben tørre, når de kommer hjem fra vagten; andre steder kunne man formodentlig ikke fyre ordentligt op.91 Om forholdet mellem soldaterne og deres værter forly­ der kun lidt. Et eksempel på slet behandling nævnes i de­ cember 1659, da det hedder, »at afdøde Knud Vandkiggers

Made with