S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

4 2 Gunnar Olsen En smule brænde førtes til København på de skibe, der nåede byen, og det solgtes til himmelhøje priser. Den 28. maj 1659 kostede en favn dobbelt ved, 2 alen langt, 20 rigsdaler,64 og endda havde man om foråret sendt en spe­ ciel brændeflåde til Jylland under stærk konvojering, »da brændeved var så overmåde dyrt i København og endda ikke var at få for penge. Den 14. april kom skuderne lyk­ keligt tilbage.65 Om de fattiges besværligheder med brændsel fortæller Hjørring: »Her var en meget ond tid om vinteren for fat­ tige folk for ildebrand, synderlig for dem, som havde huset fuldt af små børn, der ville have nogen varme, så at mange ret af største nød blev tvunget til at brække af husene, som de i boede, fjelle og andet hvad de kunne komme med lempe at bruge blandt stenkul«.66 Forsyningen med hø til rytterhestene var også vanskelig. I vinteren 1659 døde heste af hunger, hedder det. Man hentede noget hø fra Hveen, og i sommeren 1659 slog man hø på Saltholm og fik det bjerget til byen. Amager kunne også yde noget. Bøn­ derne på Amager tager for et læs ringe hø 10, 12, 13, 15, 18 daler (sletdaler), og somme tager 14 rigsdaler. Havde det ikke været for det hø, de bekom fra Saltholm, da havde det været meget dyrere, hedder det.67 Sociale forhold Der blev ikke regulær hungersnød i København under be­ lejringen, men der var altid knaphed og dyrtid og lange perioder med alvorlig mangel. Mange har utvivlsomt ind imellem levet på sultegrænsen, nogle er vel kommet under den. Spørgsmålet er, hvorledes tidens trængsler blev fordelt over de forskellige sociale lag. Hjørring beskæftiger sig i høj grad med dette problem. Han skildrer som altid for