S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Borgerne under belejringen

2 9

V ild ’ jeg og efter møde slig m ig lægge til at sove så m onne straks opvække m ig en torden af kartove.25

Det kneb som omtalt for studenterne at underkaste sig den strengere disciplin, militærtjenesten krævede. Den 23. august traf en major, Sten Andersen Bille, alle norbag- gerne (de norske studenter) i en klynge, og en af dem, Lavrits Gram, var i klammeri med en officer. Da majoren hørte, Lavrits Gram »brugte munden så meget«, befalede han ham at gå i arrest. Han nægtede det, indtil majoren trak sin kårde. Men nu blev de andre studenter oprørske. Imidlertid kom kong Frederik, der red sin runde på vol­ den, til, og majoren klagede over studenternes ulydighed. Da han red videre, var studenterne endnu mere forbitrede og råbte, at de ikke var soldater, og at de ikke ville have nogen i arrest. En af dem, Clavs Kjerulf, råbte, at de ville tage den arresterede ud af arresten. Nu ville majoren også arrestere ham, men han nægtede at lade sig arrestere. Imidlertid var studenternes egen fører, Mogens Krag, kommet til, og han trak sin kårde mod Kjerulf, og sam­ tidig kom kongen tilbage, og han blev så oprørt over tu­ multen, at han trak en pistol for at skyde studenten, men denne så sit snit til at forsvinde. Under den påfølgende sag for consistorium hævdede studenterne, at majoren havde givet dem onde og ubekvemme ord og blandt andet kaldt dem skoledrenge. Resultatet blev, at Lavrits Gram fik tre dages arrest i consistoriekælderen, mens Clavs Kjerulf selv skulle forlige sig med kongen, hvilket også lykkedes ham.26 Den 5. september fik rektor og professores brev om at tilholde studenterne at holde deres poster og ikke forlade dem uden orlov.27 En måneds tid efter konfirmerede kongen et sæt krigs­ artikler for studenterne. Disse pålagde for det første stu