S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

2 2 2 Sigvard Skov leret gennemarbejdede personer og grupper, og det er ikke nogen dårlig ting ved et historiebillede. Samtidig er det en hyldest til stadens forsvarere, soldater, studenter, bor­ gere, ja endog kvinder, men først og fremmest til konge­ parret, der vistnok over forventning fyldte deres opgave i det heroiske rollefag. Den kræsne connaisseur, som øn­ sker noget mere end blot at få hændelsesforløbet repeteret på en anskuelig måde, vil næppe ofre megen opmærksom­ hed på Lunds billede, som til gengæld har sit taknemlige publikum i museets store antal besøgende skoleelever, for hvem dette lærred låner liv og farve til denne historiske begivenhed. Og dermed er egentlig det afgørende sagt, at billedet er flittigt og omhyggeligt udarbejdet - ad den vej kan man ikke nå stort videre - det, der savnes, er den store kunstners geniale greb om emnet på en sådan måde, at også tilskueren afgørende gribes. 10. Student ernes forherligelse Samme år som Lund afleverede sit billede, udskrev Kø­ benhavns Universitet en konkurrence om et billede til solennitetssalen, hvis udsmykning var påbegyndt med h i­ storiemalerier af Marstrand og Carl Bloch. Med emner fra lærdomshistorien tænktes her skaht et akademisk side­ stykke til de kongelige riddersalsudsmykninger. Af de på­ tænkte seks billeder var de fire malet med følgende em­ ner: Universitetets indstiftelse, Hans Tausen, Tycho Brahe og Peter Griffenfeldt. De to manglende skulle da være et emne fra Holbergs historie og studenternes udfald under Københavns belejring, et emne, som Poul Møller i sin studentervise fra 1823 havde givet den rammende form: »Da skrev han ej Latin med Blæk, paa Dansk han skrev med røde Træk sit Navn«. Komiteen, der skulle bedømme de indkomne forslag, be­ stod af kirkeminister Jacob Scavenius (formand), ma