S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

2 2 0 Sigvard Skov vundet europæisk berømmelse på Karl XII’s ligfærd. Han forblev livet igennem sine karoliner tro og har også ladet sin pensel friste af den hazarderede overgang over bæl­ terne; men ligesom Lemke på Drottningholm er han gået uden om stormen. Efter de tre nævnte billeder manglede der endnu efter brygger Jacobsens opfattelse en fremstilling af Frederik III på volden under Københavns belejring.47 Den kom også, men ikke i samme tvungne format som de andre. Arbejdet tilfaldt F. C. Lund (1826-1901). Han havde del­ taget i treårskrigen som frivillig, malede derefter adskil­ lige krigsbilleder og kom fra disse naturligt til ældre h i­ storiske motiver. Hans billeder er meget anskuelige og opnåede adskillig yndest uden dog at bringe kunstneren ubetinget frem i første række. Allerede i 1863 havde han malet »Svenskerne på Kronborg«, der blev købt til galle­ riet.48 I 1869 fulgte en episode af stormen på København, og igen i 1880 har han malet et lille billede, hvor man ser stormen udefra med et svensk batteri i forgrunden, med svenskerne, som rykker frem over den islagte grav, rejser stormstiger mod volden og styrtes ned igen. Bag volden ses slottet, og i den mørke luft lyser glødende bomber og kug­ ler.49 Syv år senere kunne han signere sit store hillede, denne gang set inde fra den belejrede stad, så man, som brygger Jacobsen ønskede det, kunne se kongen og dron­ ningen til hest på volden lige ved den overdækkede løn­ gang, der til venstre i billedet strækker sig over mod slot­ tet. Til højre ses i Kalvebod Strand fregatten »Højenhald« og »Svinetruget«, hvorfra angriberne beskydes. I forvejen havde Lund forevist sin skitse for museumsbestyrelsen, der udtalte ønsket om en livligere fremstilling af de stor­ mendes angreb på volden, at kongens person kom til at træde tydeligere frem og endelig, at grupperne på volden kunne give udtryk for kampens alvor, den, hvoraf Dan­ marks fremtid afhang.50 Maleren har efter evne søgt at