S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie
2 1 8 Sigvard Skov og med bidrag bl.a. af Troels Lund og Bering Liisberg. Den nyere historiske litteratur om belejringen er i øvrigt ikke særlig rig. H. F. Rørdam havde i 1855 udgivet sin værdifulde bog om de dansk-norske studenters deltagelse i Københavns forsvar. Militærhistorikeren S. A. Sørensen (1840-96) samlede i en årrække materiale til svenske krigenes historie, men fik kun en serie artikler i bladet »Vort Forsvar« i trykken. Efter hans død blev de udgivet samlet under titlen »Kjøbenhavns Belejring og Fyens Gjenerobring« (1896). Endelig har arkivmanden E. Mar- quard i 1920 udsendt »Kjøbenhavns Borgere 1659«. Der udover findes adskillige mindre undersøgelser og studier, men en samlet monumental fremstilling, et historisk ho vedværk, har belejringen ikke givet anledning til. Hvad den friere digteriske udnyttelse af det store emne angår, en opgave som også Hjørring gerne havde villet løfte, så ligger den belejrede hovedstad i baggrunden af »Gønge høvdingens« bedrifter, mens den i J. P. Jacobsens »Marie Grubbe«, om man da ellers tør nævne Carit Etlar og J. P. Jacobsen i samme sætning, blot danner rammen om hoved personens forelskelse i folkehelten Ulrik Christian Gylden løve og dennes dramatiske dødsscene. Af Overskous og Rungs opera i fem akter »Stormen paa Kjøbenhavn« fra 1845 synes hverken tekst eller musik at have vist nogen levedygtighed. Et morsomt indfald er, at heri er indlagt Anders Bordings »Frisk op, naar Djævlen gør sig vred -«. 9. Vægp r y d på Frederiksborg Den nationale vækkelse i 1848 skabte nok i videre kredse en interesse for historie, men nok mest for fædrelandets saga i mere eller mindre romantisk opfattelse. Denne in teresse kom også historiemaleriet til del, såsom dette nu engang lettere lader sig inspirere af store syner og følelser end af den blot saglige viden. Den 17. december 1859 var
Made with FlippingBook