S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

2 1 2 Sigvard Skov deres virkelighedstroskab sagde admiralen god. W illem van de Veide den Ældre (ca. 1611-93) regnes vel ikke for så betydelig en maler som sønnen af samme navn, men som tegner kan han nok måle sig med ham .31 Efter de skitser, som admiralen nævnte, har kunstneren siden ud­ arbejdet sine store og detailrige tegninger, hvoraf flere kendes.32 En af dem, som med en sam ling af flere af sla­ gets momenter nærmest viser slutfasen, da det svenske skib »Morgonstjernan« sank for boven af »Wapen van Dordrecht«, findes nu på Frederiksborg.33 Det vides, at også andre kunstnere, således Philip van Macheren, har beskæftiget sig med lignende kampscener, men billederne synes ikke mere at kendes eller eksistere. Formentlig er også Daniel Vertangen (ca. 1598-1681) kommet til København med den hollandske flåde. Fra hans hånd findes et billede på Rosenborg med motiv fra stormnatten. Vi ved ikke, om kunstneren har været øjen­ vidne til kampen, det er det sandsynligste; men han kan i så fald næppe, som billedet illuderer, have stået uden for Amager Fælled, mens de svenske tropper i forgrunden, nogle i spredte, andre i samlede formationer rykkede frem mod byen, der kun svagt og glimtvis oplyses af brændende huse og ilden fra kanonerne på volden. Derimod tyder alt på, at kunstneren både har gjort studier på stedet og har sikret sig en solid viden om det, han har fæstnet på dugen. De svenske formationers fremrykning, voldkransen om Christianshavn og fregatten »Højenhald« i Kalvebod Strand tegner sig mørkt i et stærkt modlys. Med mørke silhouetter mod nathim lens dunkle hvælv fremtræder slot­ tet og byens tårne med sikkert beregnet monumental virk­ ning. Det dystre i sceneriet fremhæves usmykket, skildrin­ gen er redelig og vederhæftig på nederlandsk manér uden tilløb til at dramatisere det drama, der faktisk udspilledes, følgelig lidt for udramatisk for la Cour,34 der fandt en så­ dan holdning ubehjælpsom. Om kunstneren ved vi mærke-