S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Borgerne under belejringen 19 dorff, hvori det hedder: »Jeg har talt med borgmestre og råd og befinder, at det hel meget skulle animere dem, om de bekom offerterne efter indlagte koncept. Synes eders excellence, at det måtte befordres in duplo, at et til den gejstlige stand og et til borgmestre og råd solenniter måtte overantvordes, så knnne rektor magnificus, bispen med nogle af den lærde stand og borgmestre og råd med nogle deputerede af det fornemste borgerskab der til beråbes, og derimod begæres, at de sig igen godvilligen ville ind­ stille, med hvis de i denne tid kunne opbringe. Jeg mener, det skulle være et middel til alt det, som muligt var. Ind­ stiller og til eders excellence, om ikke for den 8. punkt med kunne annekteres, at døtrene måtte gå udi lige arve­ lod med sønnerne. Gud i himmelen alting udføre til sit navns ære og dette riges frelse og redning. Hafnia 10. august 1658. Heinrich Muller.«8 Brevet tyder unægtelig på en spændt situation mellem borgerskabet og rigsrådet. De nye betingelser synes at være noget i retning af et ultimatum for at stille pengemidler til rådighed for forsvaret. Det nye koncept blev drøftet og ændret. Det 8. punkt, som Henrik Muller anbefaler, kommer således slet ikke med. Men drøftelserne blev ikke langvarige, man nåede til enighed så betids, at man endnu samme dag kunne lade trykke og udsende de foreløbige privilegier. Til indledning hedder det, at kongen og rigsrådet havde tænkt over de tjenester, som såvel den gejstlige som den borgerlige stand havde ydet riget, og derfor besluttet at give dem nye privilegier. »Og eftersom disse vanskelige tider ikke har kunnet tilstede, det udi værk at stille, så har vi dog erklæret os på borgerskabets indlæg, det udi