S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Københavns belejring i litteratur og kunst 2 0 3 højmessen skulle begynde: »O hvor foer Folket aff Kirc- ken paa hverandre, nogle ud af Vinduerne, nogle blev ned- traadte, saa hver tyckte, de kunde ikke komme snart nok i Gevær paa Volden. Saa det var neppe et halvt Kvarteer, før Voldene var slet fulde, at Majestæten sellv, som det saa, kunde sig ikke nok derover forundre«. Stormnatten skildres kort og fyndigt: »Den 11. Febr. om Natten fra Eet indtil Fem gik Stormen an for Kiøbenhavn. Aid Ver­ den sig undrer om GUd’s Domme. Vores Reserva horde Skyden uafladelig paa begge Sider, ja horde saadan Skraa- len, Klagen, Hylen af de, der blev skudt oc brændt aff Kugler oc Haand-Granater, ja Fiendens Couragii-Røst at raabe: Fald an, dog gaaer de ret siungende og glade til Volden«. Freden forkyndtes i følgende Vendinger: »27 May blev her paa Voldene skudt runden om tre Gange Freds-Skud aff Styckerne og tre Gange Salve af Musque- tererne baade af Borger oc Soldater, Danske oc Hollandske runden om Volden. GUd give os det Gode. Amen«. Stadens frelse var et mirakel, som varsledes af adskillige mindre mirakler. Som typisk kan anføres følgende. Tre borgere havde for bekvemmeligheds skyld under vagttjenesten på volden indrettet sig en hytte. En dag, da kong Frederik red forbi, gik de tre borgere ud for at hilse majestæten, og just i samme øjeblik splintrede en fjendtlig kugle hytten. Men traktementet, brændevin og kringler, der stod på bor­ det, skånedes lykkeligvis. Med taknemlighed fremhæves hollændernes hjælp og i forbindelse hermed, at mismodet bredte sig, da en engelsk flåde viste sig i danske farvande, »da torde Hollænder-Flaaden intet røre sig: Men da loe Svensken«. Særlig stærke udtryk for had til svenskerne møder man ikke, men lejlighedsvis en kristen medliden­ hed med de fjender, det gik ilde. Derimod er Hjørring bitter overfor værnemagere og collaboratører, »de som med Svensken haver havt Slabberatz med deres Hvklen og Underfundighed«.