S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København J 7 5 som kongesønnen Gyldenløve, og flere end de danske generalmaj orer.224 Det må også have lettet ekspeditionskorpsets kår, at man søgte at skaffe beredskabsstyrkerne større vagtloka­ ler i nærheden af posterne. Det var dog ikke bekvemmelig­ hedshensyn, der her spillede ind; men frygt for et over­ rumplende stormangreb. Den 10. januar 1659 søgte man at skaffe hvert kompagni af garnisonen, »saavel som det hollandske folch«, et eller to huse, »hvor folehet om nat­ ten kand ligge udi reserve oc beredskab, om noget fiendtlig paakommer«. Og den 2. februar gik man muligvis videre, idet regeringen oplyste Hans Schack om, at den havde »anbefalet« Københavns borgmestre og råd »at forskaffe soldatesched fornøden logamenter langs med voldene hver paa deris post, hvor de ere udi beredskab«.225 Men det må dog straks indrømmes, at netop hollænderne vel fik mindst ud af denne foranstaltning, idet der kun lå en me­ get spredt bebyggelse på arealet mellem Gothersgade og Nyboder.226 Vinteren gik således sin slidsomme gang, medens kulden blev stadig hårdere. Allerede den 29. november 1658 er det nødvendigt at tænke på at holde voldgravene åbne. Rege­ ringen forlanger af magistraten, at der »af hver gaard her i staden lefveres nogle visse øxer oc baadshager til hver regi­ ment eller compagnie her paa voldene til at were med rundt om fæstningen«. Den næste dag fik Christianshavn en til­ svarende ordre, hvori der stod, at de skulle bruges til »vækning«, d.v.s. åbning af isen.227 Niels Juel fik endelig besked om, at han skulle overlade renteskriver Jens Las­ sen »saa mange gamle stenger, raaer (eller andet) af tau- gel (takkelage), som hand begierer at bruges til at holde grafverne oben med, naar de først ere opisede, saavelsom fornøden tømmermend det effter hans villie at forfer- dige«.228 Det ordnedes således, at tropperne sørgede for