S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

1 7 0 Finn Askgaard opgav belejringen af byen og rømmede sine fremskudte stillinger. Det gik så hurtigt, at Hjørring hævdede, det skete »med større forskrækkelse, end han (svensken) havde i begyndelsen, der han ankom, frimodighed«.198 Man opgav ikke blot de generende batterier, der var an­ lagt til at knuse Vesterport. Også den store lejr på den anden side Set. Jørgens Sø blev nu rømmet og stukket i brand.199 Svenskerne trak sig tilbage til et fordelagtigt terrain ude ved Brønshøj, som de i den følgende tid be­ fæstede meget kraftigt. Det var fra denne fæstning, at svenskerne i de næste 19 måneder opretholdt deres land­ militære blokade af hovedstaden. Et ydre tegn på belej­ ringens ophævelse lå deri, at borgmestre og byråd den 30. oktober opfordredes til »den anordning at giøre, at kloc- kerne oc seyr værkerne (urene) her i staden nu her efter som tilforn, ringer oc lader sig høre«.200 Den danske regering bør roses for sin h istoriske sans. Den ønskede nem lig at bevare en nøjagtig forestilling om svenskernes belejringsværker. Derfor gav den en kendt militæringeniør Gotfred Hoffman privilegium på at lade fremstille og udgive et kobberstik af de svenske stillin ­ ger.201 Det blev desværre aldrig trykt; men det er højst sandsynligt, at et forarbejde er bevaret i en tegning, der nu findes på Det kgl. Bibliotek.202 Den menneskelige nysgerrighed fornægtede sig heller ikke ved denne lejlighed. Det fortælles, at borgerne straks strømmede ud i fæstningens forterrain for at se de sven­ ske værker, hvorfra så mange ødelæggende kugler og bom­ ber var sendt ind over byen. Måske håbede en del også at finde nyttige ting derude.203 De svenske stillinger fik dog kun lov at ligge hen i kort tid. Den 2. november gav rege­ ringen nemlig byråd og borgmestre ordre til, at de den følgende morgen skulle udkommandere »saa mange folch, som meest mueligt er«, alle med skovle og spader, for at de hurtigst kunne sløjfe fjendens værker.201