S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København l ( j 7 Myndighederne synes at have gjort, hvad de kunne, for at få samværet mellem danske og hollandske til at foregå uden gnidninger. Der sendtes således en opfordring til bispen om, at han skulle pålægge præsterne, »at de deris tilhørere formaner, at en hver sig til at accommodere (hjælpe) det hollandske oc os til secours (hjælp) frem- skickede folch, så at de eij skal hafue aarsag sig at be­ klage«.181 Man tog også fra dansk side konsekvensen af, at hjælpetropperne talte et fremmed sprog og havde en anden tro (Calvinisme). Universitetet blev den 10. novem­ ber opfordret til at sørge for, at det blev muligt for hol­ lænderne at holde gudstjeneste »med deris egen p ræ st. . . i det nederste auditorio« indtil videre.182 Myndighedernes bestræbelser synes fuldt ud at være lykkedes, idet der ikke er efterladt vidnesbyrd om sammenstød af alvorligere ka­ rakter mellem de indfødte og de fremmede. De hollandske tropper gik ikke i land på een gang. Sol­ daterne på de seks fløjter sattes fra borde den 5. og 6. november.183 Det drejede sig om 18 kompagnier. De øv­ rige 20 kompagnier befandt sig stadig som soldateske på den flåde, der allerede den 3. november lagde sig foran Landskrona havn.184 De kom først tilbage den 4. december og er formodentlig straks gået i land.185 På grund af dår­ lig kost og elendige pladsforhold var der nemlig en over­ ordentlig sygelighed om bord, så stor, at Obdam allerede den 10. november håbede på en ordre om snart at vende hjem med hele eller største delen af flåden.186 Samme dag havde Piichler i øvrigt henstillet til Frederik III at trække soldaterne tilbage fra blokadeflåden ved Landskrona, da så mange af dem var stærkt medtagne. Det skyldtes især det dårlige vand, hævdede han.187 Det var imidlertid slet ikke de friske tropper, der først sendtes i land. Det var de døde og sårede. Allerede om af­ tenen den 29. oktober blev Obdams 37 døde bragt ind, og det er formodentlig gået på samme måde for de andre