S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Østersøpolitiken og Hollands hjælp til København

1 6 3

at udruste nogle skibe, og trods belejringens øvrige be­ sværligheder var det lykkedes at få udrustet 7 skibe. D. 26. okt. blev deres mandskab forstærket med bådsmands- reserven fra volden, og der blev på små fartøjer overført 200 mand af Livgarden (daværende Kongens Livregiment til Fods) fra Kastellet.161 Samme dag, d. 26. okt., fik Henrik Bielke sin instruks som flådens admiral. Skibene skulle han holde i sejlklar stand, så de straks kunne stå ud og støtte hollænderne, »saasnart fornemmes kand, at bemeldte hollandske oc svenske flaade er kommen udi action oc fegtning tilsam ­ men, giørendes eders yderste flid efter søemands maniere at giøre fienden ald muelig afbreck«. Kommandoforhol­ dene blev ligeledes ordnede gennem instruksen. Flagskib blev Trefoldigheden (på 64 kanoner), og det skulle føres af kaptajn David Danell. Første viceadmiral Nicolaj Helt skulle gå om bord på Hannibal (63 kanoner), og den kendte Peter Bredal blev anden viceadmiral på Tre Løver (65 kanoner). De øvrige skibe og kaptajner var Norske Løve (44 kan.) kapt. Gellis Lennertsen, Grå Ulv (36 kan.) kapt. Peter Jansen de Koningk, Set. Hans eller Johannes (20 kan.) kapt. Søren Orning og Højenhald (6 kan.) kapt. Peter Jensen Morsing.162 Det var rimeligvis først på selve slagdagen, at den dan­ ske eskadre gik nord på. Da vinden var imod, gik det kun langsomt, og den lille flåde nåede som sagt ikke længere end til Hven, inden slaget var afgjort. Den danske hjælpe­ sending havde dog ingenlunde været forgæves. Budskabet om den var løbet i forvejen og har utvivlsomt indvirket på de svenske militære dispositioner allerede under slaget. Og Karl Gustav hævdede selv siden, at det var oplysningen om, »at 9 til 10 (!) friske skibe fra København kom hol­ lænderne til hjælp«, der fik ham til at blæse kampen af.163 I stedet for en ventelig forfølgelse af hollænderne skyndte

*

1 1