S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

1 1 4 Thøger Bang 1660). Fra Peblingesøen blev vandet ledet ad en kanal ved nuv. Gyldenløvesgade ind til graven ved Jarmers Bastion. Christian IV opdelte så graven i bassiner, det højestlig- gende ved tilløbet fra Søerne og de følgende mod nord og syd med sukcessivt lavere vandstand, således at vandet kunne risle fra bassin til bassin; dog blev systemet lidt mere kompliceret ved, at der dels skete en afledning ind til byen til vandmøller og andet og dels en tilledning af sp il­ devand. Bassinerne var adskilt af stemmemure (batardeauer), som var så solide, at de skulle kunne modstå beskydning og vandets tryk. Oversiden var formet som en skarp tag­ ryg for at vanskeliggøre passage hen ad den, og hertil hen­ tyder den gamle danske betegnelse »kam« for murene; på lignende måde opstod den franske (d.v.s. internationale) benævnelse dos d’åne og den engelske sow (benyttet af Manley i belejringsskildringen; den kan give anledning til landøkonomiske betragtninger over svinets udvikling siden da). For yderligere at hindre overgang var der på midten af muren anbragt et lille rundt tårn (eventuelt fle r e ). Det højeste og vigtigste bassin lå mellem Vesterport og Nørreport, og den afsluttende regulering og uddybning af graven her foregik under en tørlægning i tiden omkring 1620. Vandstanden i bassinet var den samme som i Peb­ lingesøen, d.v.s. godt 5 m over havfladen. Ved Vesterport afsluttedes bassinet af den store kam uden for Vesterport, dens beliggenhed var midt under det nuv. Vesterbrogade- kryds på Rådhuspladsen. Fra denne kam og ud til en kam ved stranden lå et bassin, hvis vandspejl har været 1 m over havfladen. Vesterportkammen var stor og vigtig, med ca. 4 m ’s for­ skel i vandhøjderne, og man ved, hvor stor betydning der blev tillagt den under belejringen, idet dens ødelæggelse ville have medført tørlægning af det øvre gravbassin.