S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

1 0 8 Thøger Bang Det var i 1617, at Christian IV gik i gang med arbejdet på den nye by, og arbejdet blev overdraget Johan Semp. Man kender et første projekt (V.L. II), dette er udførligt behandlet af V. Lorenzen (»Drømmen om den ideale by«, s. 77-88), som viser, at det er et stykke dilettantisk skrive­ bordsarbejde. For at betone, hvor skitsemæssigt det er, kan det tilføjes, at når Semp mener, at det skulle give plads til 934 byggegrunde, hver på 16 kvadratroder, beror det dels på unøjagtig regning, dels på en helt forkert vurde­ ring af gadearealet, i virkeligheden kunne der ikke en­ gang blive 600 byggegrunde i karreerne. Byen var tænkt som et centralanlæg, en regulær 1O-kant, hvori dog de tre sider var erstattet af en linie ud mod sejlløbet. De øvrige syv sider skulle have bastionære fronter, ganske ens, et eksempel på den teoretiske forkærlighed for regulære po­ lygoner; voldene skulle være spinkle (7 alen høje, som profiltegning II, fig. 1), og gravene smalle; bastionerne spidst fremspringende af »hollandsk type« (med stor »sekond flanke«). Tre måneder senere, 7. dec. 1617, sluttedes den endelige kontrakt. Resultatet blev langt mere realitetsbetonet end det første forslag, og der synes i mellemtiden at være fore­ taget adskillige iagttagelser på stedet. I stedet for central­ symmetri fik den nye byplan kun en enkelt symmetriakse (niiv. Torvegade), og befæstningens symmetri er ændret på samme måde. Men hverken voldenes grundplan eller profiler følger blindt denne symmetri, de afpasses der­ imod efter terrænforholdene. Størrelsen af den nye by blev omtrent som efter det før­ ste forslag (i B.B. s. 68 er de to forslag stillet op ved siden af hinanden, men målestokken er noget for stor for det første forslag). Dele af voldgaderne er bevaret som gader i det nuv. Christianshavn og angiver således omridset af bebyggelsen, nemlig Store Søndervoldstræde, Chrh. Vold­ gade (stykket nærmest vest for Torvegade) og Båds