S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

1 0 6 Thøger Bang spekt viser et muret hus med takkede gavle, og man kan fantasere 0 111 , at det er det, som Ruse 1665 angiver som kommandantbolig, hvor en ikke særlig tilforladelig ka­ stelsplan (ca. 1664) i Stockholm angiver krudttårn, hvor der senere blev kirke, og som nu er præstebolig. I august 1658 blev kastellet sat i forsvarstilstand, bl.a. ved omfattende palisaderinger på den nordre side. Man er sikkert hurtigt gået i gang med at bygge et fremsprin­ gende batteri mod nordøst som erstatning for den mang­ lende halvbastion og til støtte for bastionen indenfor. På det store belejringskort (V.L. XXIII) er volden tegnet efter det ikke udførte projekt fra 1649 (med halvbastion), og forholdene på kortet er på dette punkt yderligere for­ vansket ved en uheldig sammenklæbning, som bl.a. delvis har slugt en kanonpram (hvis rester endda synes bort­ retoucheret i den fotografiske gengivelse). Det er interessant, at vi har endnu et billede af Kastel­ let 1658. I Kobberstiksamlingen findes en stor båndteg­ ning af marinemaleren W illem van de Veide, som fulgte med den hollandske flåde (kopi i Bymuseet). Fra et skib, som lå ved det nuv. bunkerdepot på Refshaleøen, har han tegnet udsigten ind over byen. Forgrunden optages af en nok lidt fantasifuld ophobning af skibe, men for byens vedkommende synes det at være en »fotografisk« gengi­ velse, der ikke som i belejringsprospekterne forvanskes af alt for stor topografisk forudviden. Baggrunden viser sær­ deles nøjagtigt byens spir, medens hele mellemgrunden optages af Kastellet. Forrest i denne strækker stenkisterne sig tværs over billedet; til højre ses Kastellets nordøst- hjørne med palisaderne, og over dette de nordre fronter af Kastellet, med soldater ved brystværnene o.s.v., og til ven­ stre ses volden og palisaderne ved Toldboden. Tegningen er ufuldendt, men selv i færdig tilstand ville den næppe have ændret det tomme og tågede indtryk, den giver af Kastellets indre.