S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Københavns befæstning under Svenskekrigen 1 0 5 des derimod med de planlagte flankeringsfremspring. Af det nedenfor omtalte billede fra 1658 fremgår, at der da kun fandtes en ganske lav vold, eller snarere kun et bryst­ værn, på søfronten, og Dahlberghs kort (V .L .XXII) angiver også kun en svag linie her (dette kort angiver inderside og yderside af voldene; ved sammenligning med danske ingeniørkort som V.L. XIII og XVIII må det erindres, at når disse sidste angiver to lignende parallelle linier, så er det magistrallinien og inderkanten af graven, m.a.o. den omtalte terrasse; bl.a. forklarer dette den af V. Lorenzen (HMK 2, IV, 199) omtalte tilsyneladende uoverensstem­ melse ved bastionerne). Hvorledes var nu tilstanden 1657? Da krigen nærmede sig øerne, skriver Breda: »Ob nun gleich hiesiges Castell nicht in seiner Vollkommenheit ist, so ist es doch mit Gräben und Wällen allbereit so weit verfertiget. . .«, og man må vist gå ud fra, at volden mod landsiden har været i en lignende tilstand som Østervold, altså temmelig hur­ tigt kunnet gøres nogenlunde brugbar. Når Dahlbergh på spionkortet tydeligvis overvejer et angreb på den nordre kastelbastion - det ville være interessant, om man kunne finde de noter, hvortil kortets numre henviser - så for­ klares det fuldt ud ved denne bastions dårlige understøt­ ning af naboværker. Kastellet var i færd med at få en port, vel en tømmer­ port som på Østervold, men vi ved ikke hvor. Men den var mindre væsentlig, da der sikkert har været et hul i volden i hjørnet ved Toldboden, under belejringen var indgangen på dette sted. I sin skrivelse ønsker Breda at få en besætning i kastellet, og da der åbenbart ikke findes nogen bygnin­ ger, anbefaler han at lukke portrummet i enderne med bræddevægge og på denne måde få en corps de garde; senere, under belejringen, bliver der bygget nogle flere barakker til soldaterne. Kastellets indre var et stort tom­ rum omgivet af jordvolde under arbejde. Pufendorfs pro