S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Københavns befæstning under Svenskekrigen 1 0 3 interesse her, den østlige lange rette begrænsningslinie virker uharmonisk i helheden. Denne linie er den gamle stenkistedæmning, som Ruse holdt sig indenfor. Oply­ sende i denne forbindelse er et kort i Nationalmuseets ar­ kiv (V. Lorenzen henfører det til ca. 1648 (HMK 2, IV, 185), men Ruses karakteristiske »Smedelinie« lader der ikke være tvivl om, at det er sen ere ); i teksten på kortet fortælles det bl.a., at mod syd er stenkisterne bevaret, me­ dens de i den nordlige del er afbrudt ved vandfladen, dette er utvivlsom t gjort i 1659 for at skaffe frit skud fra ka­ stelsvolden (se neden for). Ved 1640 var fuldførelsen af skansen efter planen op­ givet, og selv om man nok stadig havde tanken om et ka­ stel herude, så lod man dets udformning vente, indtil Østervold var færdigprojekteret. Ca. 1648 nåede man så langt, og volden skulle ende med en lang flankeløs linie ind mod kastellet (den naturlige løsning), og man kunne så begynde at projektere dette. De to fæstningsopgaver var dog intim t forbundne, og de samme mænd stod for arbejdet; Axel Urup havde overledelsen, og ingeniørteg­ ningerne må skyldes Georg Hoffmann. Hvad der i afsnittet om Østervold er anført om Hoffmanns geometriske kon­ struktioner, gælder lige så vel kastellet, selv om bastions­ formerne her bliver anderledes på grund af de skarpere vinkler, og det må indrømmes, at resultatet af systemets anvendelse her fortifikatorisk ikke bliver så godt (flanke­ forsvaret af bastionerne bliver svagt, flankerne ca. 25 m la n g e ). Kastellets symmetriakse blev lagt godt 200 m nordligere end skansens, derved fik Østervold et næsten retlinet for­ løb og blev betydeligt stærkere, og de mislykkede dæm­ ningsarbejder havde også vist, at anlægget måtte flyttes mod nord. Formen af kastellet synes temmelig hurtigt at være fastlagt i store træk, nemlig fire bastionære landfronter,