S_DetNaturvidenskabeligeFakultet_1850-2000

3621020071

101

KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

3621020071

/A

o 9 , S W .

Cm,

.

WÊÊËWÊÊË

Vs

ÎëËwmÊÊÊÊÊÈm i t l l p S

Glæden ued naturvidenskab

Den i. septem ber 2000 kan Det naturvi­ denskabelige Fakultet ved Københavns Universitet fejre sit 150 års jubilæ um som selvstæ ndigt fakultet. Det skete ved en udskillelse fra Det hum anistiske Fakul­ tet, der i m ange år havde huset naturvi­ denskabelige aktiviteter. Hovedarkitek­ ten bag det nye fakultet var, som så m an­ ge andre aktiviteter på den tid - H.C. Ø rsted. Naturen - og derm ed naturvidenska­ ben - har været en vigtig del a f m enne­ skets tilværelse lige siden dets oprindel­ se. N aturen har været baggrunden for, at m ennesket kunne få føde, klæde, bræ n­ de, hus og m edicin til alle tider, og m en­ nesket har naturligvis afluret naturens gang og barrierer for at kunne oprethol­ de livet. I hundredetusinder a f år har m ennesket indsam let føde fra flora og fauna og har også erfaret om planters helbredende virkning. Nogle har system atiseret denne viden og er blevet m edicinmæ nd. Og da m en­ nesket for 15.000 år siden er begyndt at dyrke planter til føde, er m enneskets vi­ den og erfaring om naturen blevet m eget udviklet. M ennesket har for eksempel indhøstet erfaring om jordbund og vand­ forhold i relation til de planter, de ville dyrke. Og denne erfaring er blevet udvi­ det og videregivet gennem generationer. Dette er naturvidenskab - selvFI9 ^ j ^ TFAK m åske ikke er vant til at betragte det på denne måde. Personligt har jeg i m it professionelle liv de sidste 35 år o pholdt m ig sam m en­ lagt 5 år i G hana m ed det form ål, at stu ­ dere afrikansk landbrug. Da jeg startede m it engagem ent i G hana var jeg im pone­ ret a f den utrolige viden, bønderne havde om deres natur og dennes udnyttelses­ m uligheder, en erfaring som er videregi­ vet ned gennem generationer. Denne vi­ den om fatter blandt andet viden om vilde planters angivelse a fjordbundsforhold og vandindhold i forhold til de bedste væ kstbetingelser for hver a f de forskelli­

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBLIOTEK

ge afgrøder, der ønskedes dyrket og om indikatorplanter, der angav m uligheder for afbræ nding a f vegetation til dyrk­ ning. I dag rejser de unge i G hana fra landet og til byerne. Og den viden, som genera­ tioner a f ghanesiske bønder har opbyg­ get, går tab t i denne proces. Dette svarer til den udvikling, som D anm ark har ople­ vet, hvor tendensen også er gået m od af­ vandringen fra landdistrikter ind til byer­ ne. D erfor er efterhånden kun om kring 1% a f befolkningen beskæ ftiget ved land­ bruget. Efter m in m ening er interessen for at have kendskab til naturen m inim e­ ret i takt m ed at befolkningen er flyttet fra land til by, og det betyder, at den dan­ ske befolkning i store træ k ikke føler, at naturvidenskabelige em ner har en indfly­ delse på deres daglige liv. Dette er ikke rigtigt. Den »formelle« naturvidenskabelige forskning har eksi­ steret på Københavns Universitet i m an­ ge år. De naturvidenskabelige discipliner (m atem atik og astronom i) var m ed fra Københavns Universitet fra dets g rund­ læggelse i 1479. Op gennem århundre­ derne begyndte nye naturvidenskabelige fag at komm e ind ved universitetet. Zoo­

logi, botanik (Den 2. august i år fejrede vi B otanisk Haves 400 års jubilæ um ), fysik, kem i, geologi og geografi supplerede m atem atikken og astronom ien. Alle dis­ se fag fandtes i 1850, hvor fakultetet blev selvstændigt. Ikke m indst indenfor astronom ien var der på et tidligt tidspunkt frem træ dende forskere. Tycho Brahe og Ole R øm er for nu at nævne to a f datidens topforskere. Tycho Brahe havde m ajestæ tens be­ vågenhed. 2% a f statsbudgettet gik til hans observatorium . Ikke at jeg advoke­ rer for, at astronom ien i dag skal have 2% a f statsbudgettet svarende til 8 m illiarder kroner, eller - for den sags skyld - at fa­ kultetet eller hele K øbenhavns universi­ tetet skulle have det. Hvis blot Forsk­ ningsm inisteriet m odtog 2% a f statsb u d­ gettet ville vores forhold se m eget bedre ud, end de 6 m illiarder, m inisteriet har at gøre godt m ed i dag. 8 m illiarder svarer til sam tlige m inisteriers sam lede bidrag til forskning. Og husk at på Tycho Brahes tid var der også andre udgifter på statsbudgettet til forskning end astronom i, for eksempel til resten a f Københavns Universitet. Nye eksperim entelle fag som fysiologi,

molekylærbiologi og biokem i og ligele­ des datalogi er kom m et til efter 1850.

Interessen for naturvidenskab i befolk­ ningen er stor. Det vidner besøgstallet i vore tre m useer og i Botanisk Have lige­ som på E ksperim entarium og Planetari­ et. Interessen for at læse naturvidenskab er nogenlunde den samm e år efter år, trods et stigende behov i sam fundet for flere kandidater. Det hjælper her, at vi har fået fordoblet antallet a f kandidater i løbet af de sidste 6-7 år, ved en bedre gennem førselsprocent. Undervisningen i folkeskolen og på se­ m inarierne bæ rer en del a f skylden for, at naturvidenskaben - trods sin sam funds­ relevans - ikke tiltræ kker flere studeren­ de. Man kan i dag blive sem inarieuddan- n etu den naturvidenskab, m en m an kom ­ mer m åske alligevel til at undervise i det. Tim etallet i naturvidenskab i gym nasiet er blevet drastisk beskåret til fordel for fag m ed et m ere værdiladet indhold. Måske er det fordi der ikke i dagligda­ gen for de fleste m ennesker opleves no­ get behov for at vide noget om naturen. Det samm e gæ lder for teknik. M askiner­ ne fungerer. De fæ rreste forsøger at skil­ le dem ad og se hvordan de fungerer. G år de i stykker sm ides de væk eller der sen­ des bud efter en reparatør. En universitetslærer var i gam le dage en forsker, der lidt ind i septem ber m åned opdagede, at der var kom m et stu ­ derende og så m ødte op og forelæste på de opgivne tidspunkter. Ville m an tale med en universitetslæ rer foregik det i hælene på læ reren på vej fra Frue Plads til N ørreport Station. I dag m å universitetslæ rerne interesse­ re sig for undervisningen i børnehave­ klasserne, i folkeskolen og i gym nasiet og støtte denne. Der skal deltages i infor­ m ationskam pagner om studierne for at give potentielle ansøgere den bedste in­ form ation om hvad studierne indeholder. Der skal organiseres introduktionstil­ bud. De studerende skal støttes hele stu ­ diet igennem og universitetslæ rerne skal hjælpe m ed at skaffe de færdige kandida­ ters arbejde, sam t at sørge for at de fæ rdi­ ge kandidater bliver efteruddannet. I alle disse funktioner er det vigtigt, at det er glæden ved naturvidenskab, der er det bærende. Ingen skal tvinges til at stu­ dere naturvidenskab, det skal alene være lysten til naturvidenskab, der skal m oti­ vere valget. Glæden ved naturvidenskab, nysger­ righed og fascination, er også alene det, som gør at de ansatte overlever i det dag­ lige trods tidernes ugunst.

redaktion

-

Geografisk Institut: Ekspansion i 1 5 0 år

Geologisk Institut: Fra kaffeklub tS Geocenter

Jens M artin Knudsen: De næste 1 5 0 å r

Claus Emmeche: Tillykke naturvidenskab!

Henrikjeppesen

ILLUSTRATIONER: BO KRISTENSEN

AfPeter Leth Jørgensen og Erik Hviid Larsen, professorer ved August Krogh Institutet. August Krogh Institutet danner rammen om et tværfagligt studium af især dyrefysiologi. Historien om dansk dyrefysiologi er en succeshis­ torie - kommercielt såvel som forsk­ nings- og undervisningsmæssigt. Helt centralt står den fremragende forsker August Krogh.

A ugust Krogh Institutet ( a k i ) er et avanceret forskningsinstitut med m oderne faciliteter, tidsvarende di­ gitaliseret udstyr og forskningslaborato­ rier indenfor fysiologi, molekylær biologi og biokem i. Instituttets forskere dækker undervisningen i fysiologi og biokem i ved biologistudiet. De er desuden vejle­ dere for et stort antal speciale og ph.d.- studerende. H er ved årtusindeskiftet spiller fysio­ logisk og biokem isk forskning en ene­ stående vigtig rolle i arbejdet m ed at op­ klare funktionen i hele organism er, celler og væv a f de talrige gener, der er identifi­ ceret hos dyr og m ennesker. Komplette genom sekvenser er nu til rådighed for bakterier, gær, planter, og invertebrater som rundorm e og bananfluer. Snart vil

genstrukturen for m us og rotter blive op­ klaret. Et kom plet kort over det hum ane ge­ nom er netop offentliggjort og sekvenser a f krom osom erne publiceres i hurtig rækkefølge. D er er 50-100.000 gener i det hum ane genom og funktionen er kun op­ klaret for et m indretal a f disse gener. Den fysiologiske forskning har en central po­ sition netop nu fordi samm enligning a f genernes funktion hos dyr og m ennesker er sæ rlig vigtig for opklaring a f den kom ­ plekse styring a f genernes funktion. På a k i arbejder vi m ed kom binationer a f de m oderne molekylærbiologiske m e­ toder m ed fysiologiske undersøgelser på celler og intakte organism er. Herved kan vi opklare molekylære m ekanism er bag genernes funktion i de kom plicerede fy­ siologiske processer, der styrer livspro­ cesserne i celler og hele organism er. D enne viden er nødvendig for at forstå de økologiske betingelser for dyr og m enne­

sker, arternes tilpasning til ekstrem e m il­ jøbetingelser og individernes reaktion på m iljøfremm ede kem ikalier.

August Krogh og Universite­ te ts Dyrefysiologiske Laborato­ rium a k i blev grundlagt i 1910 med oprettel­ sen a f Universitetets Dyrefysiologiske La­ boratorium i Ny Vestergade, hvor August Krogh først var docent (udnævnt i 1908) og seks år senere blev professor. Fra 1928 havde zoofysiologien til huse i det store Rockefeller Institut på Juliane Maries vej, som på foranledning a f Krogh blev byg­ get for m idler skæ nket a f Rockefeller Foundation i New York. 1 1970 flyttede vi ind i det nuværende institut i Universitet­ sparken, der fik navnet August Krogh In­ stitutet.

4

August og Marie Krogh.

Molekylærbiologiske og cel lelysiologiskc m etoder til undersøgelse a f celle- m em braners proteiner. Ha central problem stil­ ling for instituttets forsk­ ning er opklaring a f de b a­ sale m ekanism er for funk­ tion og regulering afd e transportprocesser, der skaber og opretholder transm em brane iongradi­ enter. Disse gradienter er baggrund for elektrisk im ­ pulsledning, kontrol a f

cellevolum en og transport a f vigtige stoffer i tarm og nyre. Receptorer og sig ­ nalmolekyler i cellem em ­ branen m odtager horm o­ nale og elektriske signaler fra om givelserne og vide­ rebringer signaler om sty­ ring afd e intracellulære processer. 1studiet a f cel­ lernes transportprocesser har vi i det sidste to-år på AKi udviklet DNA-tekno- logi sam tm olckylæ rbiolo- giske og cellefysiologiske

m etoder for at karakterise­ re proteiner i m em braner og studere deres regulati- on og fysiologiske funkti­ on i celler og organer. I studiet a f transportproces­ sernes fysiologi har vi etableret projekter, hvor vi in tegrere r niolekylærbio- iogiske, elektrofysiologi­ ske og histologiske m eto­ der med oplysninger om fysiologiske funktioner og de intakte dyrs opførsel i naturen. ■

Dansk medicinsk bio­ teknologi: Krogh's opstart af insulinpro­ duktion i Danmark Krogh bragte insulin til D anm ark kort efter dets opdagelse i 1922 a f Banting og Best i Toronto. Sammen med H agedorn bidrog Krogh afgørende til at etablere en dansk produktion a f insulin ved alkoholekstraktion a f horm onet fra bugspytkirtler­ ne fra kvæg og svin. Banting og Best begyndte deres forsøg i Maj 1921 og viste i løbet a f somm eren at der var hold i Banting's teori om en anti-diabetisk substans i bugspytkirtlen, men først i foråret 1922 kunne de præ parere tilstrækkelige mæ ngder insulin til at vise at det kunne fjerne sym ptom erne hos diabeti­ kere. I efteråret 1922 kom August og Marie Krogh til Amerika med skib, fordi Krogh var inviteret a f Yale University til at holde en serie forelæ sninger i u s a om sin forskning i kapillærernes fysiologi. Marie Krogh var sæ rligt interesseret i nyhederne om insulin, fordi hun selv havde faet sukkersyge. Hun overtalte Krogh til at besøge Toronto og her fik han tilladelse a f Banting, Best, ogM acleod til at begynde en produktion a f insulin i D anm ark. H a­ gedorn og Krogh begyndte straks de forberedende forsøg og i foråret 1923 kunne de m ed støtte fra Kongsted fra Løvens kem iske Fabrik starte N or­ disk Insulinlaboratorium . De tre besluttede at overskuddet skulle bruges til videnskabelige og hum anitæ re formål og grundlagde senere Steno H ospitalet. K rogh's initiativ betød at insulin pro­ duktionen kom i fuld sving i D anm ark næ sten sam tidig m ed at Eli Lilly Company kunne starte produktionen i u s a efter aftale med Banting og Best. To brødre, væ rkstedsm ester Thorvald og farm a­ ceuten Harald Pedersen, var med til at starte N or­ disk Insulinlaboratorium , men i 1924 blev de ueni­ ge m ed H agedorn og startede deres eget firma Novo Terapeutisk Laboratorium , som fra 1925 le­ verede insulin til danske apoteker. Novo blev en større komm erciel succes end Nordisk Insulin og i 1989 blev de to selskaber slået samm en til Novo- Nordisk, der i år 2000 producerer m ere en 40% a f det globale forbrug a f insulin svarende til indtæ g­ ter næ r 10 m illiarder kroner per år. ■

videre ind på hans banebrydende under­ søgelser a f insektflyvningens aerodyna- m ik og isolation a f resilin. Weis-Fogh forlod i 1965 sin ekstraordinæ re lærestol i Zoofysiologi, da han blev kaldet som professor i zoologi ved universitetet i Cambridge. Efter Rehbergs afgang i 1965 førtes fa­ get videre i to professorater. Som profes­ sor i samm enlignende fysiologi etablere­ de C. Barker Jørgensen i København en forskergruppe inden for lavere vertebra- ters endokrinologi (det vil sige vedrøren­ de de kirtler der afgiver horm oner til blo­ det) blandt andet med henblik på for­ plantningens fysiologi og dyrenes års­ cykler. Samm en m ed studerende og yn­ gre stipendiater videreførte han sine u n ­ dersøgelser a f m uslingegæ llens filtrati­ onsm ekanism e og vandlevende dyrs ud­ nyttelse a f phytoplanktonproduktionen. Disse i økologisk samm enhæ ng per­ spektivrige studier videreføres ved Oden­ se Universitet og D anm arks M iljøunder­ søgelser. Ulrik Lassen, der blev professor i alm en fysiologi, udviklede elektrofysio­ logiske m etoder til m åling a f m em bran­ potentialer i røde blodlegem er og be­ skrev cellem em branens biofysiske egen­ skaber. I disse år gennem førtes en m eget populæ r fornyelse a f både den teoretiske og eksperim entelle undervisning i fysio­ logi. 1 1970 blev Svend Olav Andersen an­ sat i det nyoprettede professorat i bioke­ m isk zoofysiologi (1970-1999). Han fort­ satte studierne a f det elastiske protein, resilin, som er afgørende for insekters flyvning. H ans belysning a f strukturen a f kutikula-proteiner i insekters kitin-skelet er væsentlig for forståelse a f deres biolo­ giske tilpasning og evolution. ■

K rogh's initiativ betød at m agisterstu­ derende i zoologi kunne blive undervist i dyrenes fysiologi, der inspireret a f D ar­ wins evolutionsteori kunne tage sp ø rg s­ mål op, som ikke blev behandlet i den m edicinske og veterinæ rm edicinske fysi­ ologiundervisning. Da fysiologien tillige var blevet gym nasieskolefag rettede u n ­ dervisningen sig også m od skoleem bed­ seksam en i naturhistorie. 1 1908 udkom i. udgaven a f August K rogh’s læ rebog i m enneskets fysiologi som blev læ st a f alle danske g ym n asiee­ lever i de næ ste 50 år. August K rogh leve­ de 1874-1949 og var professor i zoofysio­ logi ved Københavns Universitet til 1944. Han bidrog m ed et antal grundlæ ggende opdagelser indenfor flere om råder a f fy­ siologien - det vil sige læren om brugen a f fysikkens love på dyr og m enneskers norm ale funktioner. Krogh fik i 1920 N o­ belprisen i fysiologi og m edicin for opda­ gelsen a f m ekanism en bag regulering a f kapillærerne i skeletmuskler. H an be­ skrev som den første hvorledes blodgen­ nem strøm ningen i m uskler og andre or­ ganer kan tilpasses behovet ved åbning og lukning a f arterioler og kapillærer. Krogh studerede zoologi, m en be­ gyndte sin videnskabelige træ ning allere­ de i 1897 i det m edicinsk fysiologiske la­ boratorium hos den berøm te professor C hristian Bohr. Krogh var en pioner in­ denfor sam m enlignende studier på dyr og forsvarede i 1903 sin doktorgrad om respiration gennem hud og lunger hos frøer. Senere tog Krogh initiativ til studier a f salt- og vandstofskiftet hos vanddyr og skrev bøgerne: Osmotic Régulation, 1939, og Comparative Physiology ofRespiratory Mechanisms, 1941. D esuden skrev Krogh mere end 200 artikler om sin forskning i internationale tidsskrifter. Han var kendt som opfinder a f videnskabelige instru­ m enter, hvoraf flere havde betydelig ud­ bredelse. En ikke ubetydelig del a f insti­

tuttets forskning blev financieret ved salg a f apparatur, for eksem pel ergom e- tercyklen til nøjagtig m åling a f fysisk ar­ bejde, apparatur til luftanalyser sam t spi­ rom eteret som de fleste har set i gym na­ siet og som på sygehusene anvendtes til bestemm else a f basalstofskiftet. Kroghs arv K rogh’s studier afkapillæ rkarrenes fysi­ ologi førte til Poul B randt R ehberg's u n­ dersøgelser over m ekanism en for urin­ dannelse. I forsøg udført på sig selv lyk­ kedes det Rehberg at vise, at urinen dan­ m ålinger kunne han beregne at nyrerne filtrerer om kring 180 liter væske fra blo­ det i døgnet. Dette store tal blev m ødt m ed m egen skepsis m en er nu alm inde­ lig accepteret lærebogsstof. Rehberg overtog læ restolen i zoofysiologi (1944- 1965). August Krogh studerede i 1938 trans­ port a f salt, NaCl, hos vanddyr og fandt at frøer kunne optage Na+ og Cl' gennem huden fra ekstrem t fortyndede opløsnin­ ger. H ans H. U ssing sluttede sig til Krog­ h's forskningsgruppe, hvor han efter kri­ gen anvendte radioaktive isotoper til stu­ dier a f cellem em branens iongennem - trængelighed. U ssing var professor 1951- 1981 og blev den første, der viste, at celler kan udføre aktiv transport, og gav derved det endelige svar på et fundam entalt n a­ turvidenskabeligt spørgsm ål, der havde været diskuteret i m ere end 100 år. Zoolo­ gen Torkel Weis-Fogh var ligeledes elev a f Krogh og samm en studerede de insek­ ters flugtstofskifte som førte Weis-Fogh nes ved filtration a f blodet i nyrens karnøgler. Med sine m eget præcise

5

u;iM>rOfr H’jrnîj?!« ifÿtû mt-Àfisnttptt §påCt&i&pqj&S'&txnc

1959: Professor T.W. Bocher underviser i den nye øuelsessai i »mellembygningen« mellem Botanisk Laboratorium og den nyopførte bygning, Øster Farimagsgade iA .

En farefuld færd ¿Gode Crud N lr iég tænker p,

for Planteanatom i og Cytologi, og i 1958 udnævntes M orten Lange (1919-) ved In­ stitut for Sporeplanter. 1 1967 udnævntes M ogens Køie (1911- 2000) til professor og blev bestyrer a f det nye Institut for Ø kologisk Botanik. Blandt disse fire var professorer Bocher internationalt kendt og vil isæ r blive husket for sine studier a f arktiske planter og som enestående for­ m idler a f botanik. En længe ventet overflytning til større lokaler i Sølvtorvskomplekset fandt sted i 1967 m ens Institut for Systematisk Bota­ nik beholdt det gam le B otanisk Labora­ torium i G othersgade. E kspansionen inden for faget fra 1960'erne m edførte også oprettelse af nye professorater: R olf Dahlgren blev Botanisk M useum s første selvstændige professor i 1972. Næsten sam tidig, i 1973, blev professor Th. Sørensen efter­ fulgt a f Arne Strid. Den seneste udvikling inden for bota­ nikken har været præ get a f kraftige nedskæ ringer i undervisning og funktio­ ner. Med en ny institutstruktur i 1999 er alle B otanisk Instituts medarbejdere sam let i forskergrupper. Den grundlig­ gende beskrivelse a f planteverdenen i form a f floraværker - også danske - og arbejdet m ed klarlæggelse a f planternes indbyrdes slæ gtsskab fortsætter, supple­ ret m ed m oderne m etoder m ens nye di­ scipliner udvikles til belysning a f m il­ jøæ ndringernes påvirkning a f planter, toksiske alger m ed videre. I stedet for den ene botanikprofessor er der nu seks fordelt på B otanisk M useum og Botanisk Have m ed hver en og fire ved Botanisk Institut. ■

med blandt andet brygger J. C. Jacobsen. I anlæ gsperioden 1871-74 blev den nye have, som vi kender og bruge i dag, i høj grad præ get a f hans ideer. B otanisk M us­ eum blev først færdigt to år senere, men bar præ g a f begræ nsede økonom iske m idler. 11875 blev Ø rsted efterfulgt som pro­ fessor afR D idrichsen (1814-1887). Hans m odkandidat, den unge E. W arm ing (1841-1924), var knap så populær, m en nok så fagligt kvalificeret. Han blev do­ cent og indførte som den første m oderne m ikroskopisk teknik. W arm ing blev professor i 1886 og blev et a f de helt store navne i dansk botanik. En m arkant begivenhed i disse år var fær­ diggørelsen a f Botanisk L aboratorium i G othersgade i 1890. H er blev der plads til kontorer, laboratorier og et auditorium . I de følgende år arbejdede W arm ing næ sten uden ophør m ed beskrivelser a f D anm arks plantesam fund. H ans store indsigt i den danske planteverden m ed­ førte, at han blev form and for det udvalg til naturfredning, der blev nedsat om ­ kring århundredskiftet. Knopskydning Med C. Raunkiæ r (1860-1938), der i 1912 afløste W arm ing som professor, fik dansk botanik endnu et stort, internatio­ nalt navn. Med inddelingen a f planter i livsformer baseret på knoppernes place­ ring, Raunkiærs livsformer, vandt han inter­ national anerkendelse. Professorræ kken fortsæ tter i 1923 m ed C.H. O stenfeld (1873-1931), en både dygtig og flittig m and, m en ikke nyskabende som sine forgæ ngere. H an var m ed til at udgive det første - og desværre eneste - bind a f Flora Arctica. H erudover planlage og koordine­ rede han Danmarks topografisk-botaniske Undersøgelser, i sam arbejde m ed Botanisk Forening, som nu er genoptaget m ed Per Hartvig som leder, m en stadig i Botanisk Forenings regi. 1 1931 efterfølges Ostenfeld afK nud Jessen (1884-1971), hvorefter Thorvald Sørensen (1902-1973) i 1955 bliver den sidste a f de botaniske professorer, der også var direktør for B otanisk Have. På den tid eksploderede antallet a f stu­ derende og det krævede en forøgelse a f personale og lokaler. 1 1959 blev bygnin­ gen i Ø ster Farim agsgade 2A indviet. Det gåv m ere plads til botanikerne, der blev fordelt på tre selvstændige institutter, hver med en professor som leder: Th. Sørensen for Institut for Systematisk In­ stitut, T. W. Bocher (1909-83), som blev udnævnt til professor i 1954 ved Institut

samle planier«, skriver U m i i m p ;-lW ^ S M S S ’ , ' ■ tkspedïîioner tli tremmede : I,siide¡ ¡ ¡ |xærer-: tiger stadig -en

kende livsform, som før ükruk-

se?, som ofte respirerede i et slække; helbred resten af livet. . ^ se n d ig e drivkrafter var nak vi* densfeabelige ambitioner. ¿tvære des? første di at beskrive og navn­ give tn plante, sam t- ikke at ror* glemme - økonomisk vinding. I i?4S- 4 7 drog kon etten Gaiatbea ■således | | på tn vixétmam- pænétnåt ekspedition. Formalet varen botanisk undersøgelse af Nikofør-øerne og de:: dyrkes sta­ dig planter fta desne ekspedition I haven,-Fra 1840 indsamlede ■i/idanskelMiéRlkere.pkhtet-i Mexl- : eo og r-M. Llebsnann indsamlede "planter med-hadendaen Misv&r som tidgmgspenfø fra rSaotxne blev det også muligt ar rejse i Brasilien, og her slog den dastske .zoolog og pslaeontobg F.W. Land sig ned fra t%5 til sin dodiiSéo. Henrik Stsngerep har sldldrer hans usædvanlige skæbne i sin historiske toman V-r- jtn få lagas Santa :•¿ 983 ). £n fykke- 'igdl&ldighed bragte vor berøm­ te botaniker E. Warmsng hertil som ung studem. F.W. lund søgte en assistent, og magisteren som det fristende slbudvat tiltænkt var «gaetfet i dag-. Så Warming Hkchancen og drog i t Séj ad på deø vanskelige rejse, lian adføt*

Iris yermanica indsamlet af professor Arne Strid pd Mt. Grammos i Grækenland. P rofessoren var i den første del a f pe­ rioden den eneste der varetog faget og var derm ed enevældig. I den se­ neste del a f perioden øges antallet a f an ­ satte. F orskning og undervisning opde­ les i flere discipliner og forskellige byg­ ninger om kring B otanisk Have. Man si­ ger dog stadig ham om professoren og hende om de fleste TAP'er, så på det punkt har botanikken ikke fulgt udvik­ lingen i det øvrige sam fund. Botanikken blev en selvstæ ndig viden­ skab i D anm ark i 1797, da der blev opret­ tet et professorat i botanik. Frem til 1836, hvor der kom en fast bevilling til afløn­ ning a f m idlertidige docenter, lå ansvaret for undervisning og forskning på en m and - professoren i bo tan ik - der var ansat ved Botanisk Have. Faget hørte endnu ind i 1800-tallet under det m edi­ cinske fakultet, m en blev i 1817 overført til det filosofiske fakultet indtil 1850, hvor Det naturvidenskabelige Fakultet blev oprettet.

Botanisk Have flyttes For botanikernes vedkomm ende blev ti­ den um iddelbart efter fakultetets opret­ telse også præ get diskussioner om place­ ringen a f den nye Botaniske Have, der fra 1778 havde ligget ved Charlottenborg. Konsistorium nedsatte 1857 en kom ité rektorat for haven skete herm ed for første og eneste gang indtil 1989 med ansæ ttelse a f Ole H am ann i B otanisk Have. H an efterfulgte professor Th. Sørensen direktør for Haven. blev fagets første planteanatom . Efter Liebm anns død i 1856 skrev A.S. Ørsted (1816-1872), nevø og plejebarn til statsm inisteren A.S. Ø rsted, en serie anonym e artikler i det ansete dagblad Fædrelandet. Heri foreslog han at Lie- bm ans arbejde blev fordelt på flere perso­ ner, og tiltæ nkte i den forbindelse uden tvivl sig selv professorposten. Andre an o ­ nyme artikler fremhævede im idlertid Joh. Lange. 1 1858 frem kom K onsistorium med den m idlertidige løsning, at Lange forblev k onstitueret direktør for haven, at Ørsted blev docent i botanik (først i 1862 blev han professor) og at F. D idrichsen blev docent for farm aceuterne. Denne adskillelse a f professorat i botanik og di­

for en snæver kreds. Vigtigere ting skete for den alm indelige befolkning - den nye grundlov fra 1849 afskaffede enevælden og i 1850 sluttede treårskrigen. J. F. Schouw (1789-1852) var på det tidspunkt professor og direktør for ha­ ven. H an var nok bedre kendt som en a f den nye grundlovs fædre, og Botanisk Have - der d engang lå ved Charlotten- borg - dannede således ramm e for for­ handlinger der ledte frem til grundloven i 1849. Der skete også en forandring inden for den botaniske forskning. Tidligere tiders dom inerende beskrivende-system atiske retning fik m indre betydning. De blev dog bibeholdt, m en den store interesse faldt inden for planternes bygning og liv. Det var de m orfologiske, organogeneti- ske og anatom iske studier der blev m ålet. 1 1859 udkom D arw in’s Origin ofSpecies og kort efter andre a f hans betydningsfulde værker. Disse kom naturligvis til at præge forskningen ligesom i de fleste andre lande. På den tid blev også B otanisk For­ ening - som stadig består - oprettet. Allerede i 1845 fik Schouw ansat en ex- traordinæ r docent til at hjælpe m ed u n ­ dervisningen. Det blev F.M. Liebmann (1813-1856), som ved Schouws afgang i 1852 blev både direktør for haven og pro ­ fessor i botanik. Efter hans død blev u n­ dervisningen fordelt og Christian Vaupeil

AfJette Dahl Møller, lektor ved Botanisk Have.

I de seneste 150 år har bota­ nikken undergået en udvikling, der bedst beskrives ved de professorer, der fulgte efter hinanden som konger over faget. I de gode regenters periode skete der en rivende udvikling.

Ud i det bia Eksker- øner.i m'.-mnennnm

I samspil med omverdenen Set i det større perspektiv kan fakultetets oprettelse i 1850 kun have haft interesse

Benetton udnytter DIKU Under sit hovedkvarter har Benetton en underjor­ disk by hvor robotter pakker varer til forsendelse. Det program der styrer robotterne er udviklet a f David Pisinger, fra D atalogisk Institut. Han har konstrueret et com puterstyret pakningsprogram til ladning a f containere. Dette program er i stand til at fylde en 20-fods container m ed mere end 100 kasser, således at typisk m indre end 8 procent a f pladsen spildes - et resultet der ligger langt over hvad man kan opnå ved manuel ladning. Ved den­ ne effektivisering nedbringes om kostningerne så m an kan udnytte lastkapaciteten i lastbiler, tog og skibe fuldt ud. ■

ÏHüvsM*'l'®BDFaT0

Studerende som institutleder 11970 blev der indført en styrelseslov, der afskaffede »professorvældet«, og som gav øget indflydelse til de studerende. Da D atalogisk Institut blev o prettet sam ti­ digt m ed styrelsesloven, blev styrelseslo­ ven gennem ført m ere radikalt på D atalo­ gisk Institut end m ange andre steder. For eksempel er D atalogisk Institut det ene­ ste institut, der har haft en studerende som institutleder. Styrelsesloven blev i øvrigt m odificeret på grund a f dette, såle­ des at det blev præ ciseret, at institutlede­ ren skulle vælges blandt det videnskabe­ lige personale. Fra 1969 forskede m an på instituttet blandt andet i udviklingen a f datam atiske system er til m edicinske m ålinger, blandt andet m åling a f hjernens blodgennem s­ trøm ning. D enne aktivitet førte til k o n ­ struktion a f et gamm akam era m ed ind­ bygget m inicom puter, som har givet et bedre kendskab til hjernens funktion i norm al og syg tilstand. 1 1977 påbegyndtes et nyt projekt in­ den for dette om råde, en enkelt-fotons em issionstom ograf og Instuttet fik sam ­ m en m ed R igshospitalet og Bispebjerg H ospital m idler til udvikling a f appara- tet. Instituttet har i de senere år sam ar­ bejdet m ed center for 3 D -billedbehand- ling ved R igshospitalet og på institutet er der senere blevet d annet en forskergrup­ pe, som arbejder m ed m ere teoretiske si­ der a f billedbehandling. Der er desuden blevet opbygget et billedlaboratorium , hvor m an blandt andet har arbejdet på at få robotter til at løse problem er ved di­ rekte input fra omgivelserne via digitale sensorer. M e re plads nødvendig Indtil 1974 lå in stituttet i økonom isk henseende direkte under konsistorium , men herefter gik det over til D et Naturvi­ denskabelige Fakultet som et m edlem a f M atem atisk C entralinstitut. Indtil 1972 havde instituttet lokaler i H.C. Ø rsted In­ stituttet, m en flyttede derefter til Si­ gurdsgade 41, i en bygning hvor Regne- centret for K øbenhavns Universitet ( r e c k u ) flyttede ind året efter. I årene op til 1983 oplevede m an en kraftig stigende studentertilgang til d ata­ logistudiet på Københavns Universitet, uden at det reelt var m uligt at udvide den faste læ rerstab og antallet a f kandidater. Den begræ nsede forsknings- og under­ visningskapacitet på det datalogiske om ­ råde gav i 1979 anledning til at undervis­ ningsm inisteren, m ed baggrund i en henvendelse fra erhvervsfolk, anm odede det faglige landsudvalg for de naturvi­ denskabelige uddannelser ( f l u n a ) om at udarbejde en redegørelse for proble­ met. Efter anbefaling fra f l u n a blev der i 1983 med vedtagelse a f finansudvalgets

aktstykke 406 påbegyndt en udbygning a f D atalogisk Institut, som frem til ic skulle tilføre instituttet 18 nye videnska­ belige m edarbejdere, således at m an i alt nåede op på 38 videnskabelige m edarbej­ dere. På grund a f vanskeligheder m ed re­ kruttering og fastholdelse a f lærere fik instituttet i 1988 fakultetets tilslutning til at udbygningen kunne fortsæ tte i en m indre stigningstakt. 11984 flyttede instituttet fra bygningen i Sigurdsgade til U niversitetsparken i; en bygning der hidtil havde rum m et Anato­ m isk Institut. Ved dette instituts overflyt­ ning til det nybyggede Panum Institut blev bygningen i U niversitetsparken 1 le­ dig. Overtagelsen gav en tiltræ ngt areal­ forøgelse, og i perioden indtil m idt i 1996 voksede den videnskabelige m edarbej­ derstab støt. I dag forsker instituttets m edarbejdere i utallige aspekter a f datalogiens verden. A lgoritm ikgruppen forsker for eksempel i hvordan m an vrider m est datakraft ud a f m askinerne, m ens sem antikgruppen u n ­ dersøger hvordan m an far program m er til at forbedre sig selv. Hvordan m an far m ange com putere til at sam arbejde og program m er til at flytte sig over nettet, er noget laboratoriet for distribuerede sy­ stem er ser på. Spørgsm ål som »Hvorfor store EDB-projekter nogle gange går galt« eller »Hvordan far m an en com pu­ ter til at se og genkende« er ligeledes spørgsm ål der optager dataloger i dag. N år Instituttet om 30 år er dobbelt så gamm elt som nu vil resultatet a f nuti­ dens datalogiske forskning uden tvivl blive opfattet som en selvfølgelig del a f den tids apparater. ■

AfDavid Pisinger, lektor på Datalogisk Institut.

Robotterne er løs På D atalogisk Institut har vi i nogen tid studeret sm å autonom e datam ater som via neuralnet, ge­ netiske algoritm er eller agentm oduler udfører løst definerede opgaver. Disse kan være industielt ori­ enterede såsom oprydning på en fabrik, eller mere em nelegende såsom robotfodbold. Vi kalder disse datam ater biobotter. En central inspiration er nem ­ lig at studere naturens løsninger i sensorteknik­ ker og så forsøge at programm ere en sensor-aktu­ ar koordinering, der løser opgaven. Det foregår givetvis anderledes i vore digitale biobotter end i naturens hjerner, m en giver m åske samm e ad­ fæ rdsm ønster i sim ple tilfælde. Biobotterne opfører sig a f og til som forventet, m en ikke altid. Vore studerende kan for eksempel berette om kaotiske oplevelser i forbindelse med det årlige d m i robotfodbold, hvor to m odstan­ derrobotter skal forsøge at drible en tennisbold ned i hinandens mål flest m ulig gange i løbet a f fire perioder a f fem m inutter. Publikum sreaktio­ nerne, tilråbene og attituderne har ikke ladt de norm ale danske roligans m eget efter. Det kan be­ rettes, at i forrige robotfodboldturnering nåede topscorerrobotten op på hele seks mål. De fem a f målene var dog desværre selvmål - der er stadig store udfordringer i programm eringen a f biobot­ ter. Vi er langt fra at frem stille biobotter med m enneskelige egenskaber, som nogen tror vi kan og skal. Hør, jeg må slutte her, for vore to nye biobotter - Macho og Femina - opfører sig højst uventet. De har vendt kam eraerne mod hinanden, er kørt gan­ ske tæ t og har dæm pet lyset en smule. Macho si­ ger til Femina at han beundrer hendes klare skin­ nende optikker og den måde hvorpå hun nynner Fly on the wings oflove. Femina på sin side siger pæne ord om Machos store flotte kørehjul. Og nu ...nej, stop, det dér er I overhovedet ikke program ­ merede til... Jeg trækker lige stikket ud, overvejer konstruktionen a f deres program , og vender tilba­ ge senere. ■

mm

World W ide Web D atalogisk Institut var m ed til at bringe internettet til D anm ark i begyndelsen a f firserne. Indtil inter­ nettet blev opdaget a f ikke-dataloger, stod den danske backbone-m askine (D anm arks port til det øvrige internet) i kælderen under instituttet. I be­ gyndelsen a f firserne var det naturligt, at universi­ tetet lagde lokaler til driften a f internettet. I dag er drift af internettet klart en kommerciel opgave, og Datalogisk Institut er ikke længere involveret. I begyndelsen blev internettet især brugt til elektronisk post og nyhedsgrupper. Karakteristisk nok blev internettet dengang opfattet som et lidt skørt projekt for verdensfjerne forskere der kun kunne bruge det til at rundsende »vittigheder og artikler om kunstig intelligens« til ligesindede. I dag har nettet større bevågenhed: Fra at D atalo­ gisk Institut tog World Wide Web i brug og til at dagspressen begyndte at skrive om w w w , gik der kun fa måneder. ■

D atalogisk Institut blev oprettet i forsomm eren 1970. H erm ed af­ sluttedes første fase i instituttets tilværelse. D enne begyndte i 1963 med anskaffelsen a f en et regneanlæ g (en com puter) a f typen Gier til M atem atisk In­ stitut. G ier er en forkortelse for Geodætisk Instituts Elektroniske Recjneanlæij. Den ene a f Giers konstruktører, Bjarne Svejgaard Nielsen, blev ansat som afdelingsleder for at varetage undervisning og forsk­ ning i tilknytning til dette anlæg. Det blev nu m uligt at anvende Gier til num eriske beregninger i stedet for elektriske bord­ regnem askiner. Det blev derfor besluttet at oprette en sæ rlig førstedels-uddannel­ se for m atem atikstuderende, der ønske­

AfKlaus Grue, lektor på Datalogisk Institut.

de at specialisere sig i datalogi. U denfor M atem atisk Instituts ramm er blev den tidlige udvikling præ get a f Københavns Universitets EDB-udvalg, som blev nedsat i somm eren 1966 for at undersøge universitetets behov for elek­ tronisk databehandling. Udvalget anbe­ falede blandt andet oprettelsen a f et pro­ fessorat i datalogi, og at m an straks efter besæ ttelsen a f professoratet oprettede et in stitut i datalogi. I septem ber 1969 til­ trådte dr. phil. Peter N aur professoratet i datalogi. H an havde fra sit arbejde ved a / s Regnecentralen haft tæ t kontakt med den tidlige udvikling a f datalogien i D an­ m ark såvel som internationalt.

AfJensArnspang, lektor på Datalogisk Institut.

Længe inden den moderne PC’er og World Wide Web opstod Datalogisk Institut. Lektor Klaus Grue fortæller her historien om insti­ tuttet der først så dagens lys for 30 år siden .

\ W Ekspansion i 150 år

FOTD: TONY STONE

F or geografien i D anm ark var årene i første halvdel a f 1800-talleten bryd­ ningstid. Ved universitetet undervi­ stes der kun i faget ved det filosofiske fa­ kultet som en del a f professoratet i h isto­ rie-geografi. Fagets geografiske del d o ­ ceret dels som »statistik«, om fattende en række hovedtal for de enkelte stater, dels som som et lidt løst »forklarende« fag, som isæ r skulle redegøre for erhvervenes n aturgrundlag og udvikling. Man fandt ikke faget sæ rlig fornøjeligt, og digteren Poul M artin M øller undså sig end ikke for at gøre grin m ed den gam le geografi i sin Historisk-topocjrajrske Skildring afLxgds- gaarden i Ølseby Maglejra 1820. Brydningstiden I den store verden udenfor havde m an im ens travlt m ed at udrydde de resteren­ de - ikke så fa - hvide pletter på landkor­ tene, specielt i Afrika og Sydamerika, og m an var optaget a f hvordan de ny om rå­ der skulle beskrives. En foregangsm and var tyskeren A lexander von H um boldt, hvis beskrivelse a f Sydamerikas natur med sin nøjagtighed og system atik satte en ny standard for geografi, hvorved m an kunne tilnæ rm e sig en oversigt/forståel­ se a f m ange udbredelser. H ans videnska­ belige sigte var klart nok: »at begribe ver­ den« - som for geografer både før og nu, m en for ham via påviste kausale sam ­ m enhæ nge. For den store offentlighed var det nok m ere kapløbet om kolonier der vakte interesse. Den ny geografi blev tidligt introduce­ ret ved vores fakultet, m åske næ rm est indsm uglet. Initiativtageren var Joachim Frederik Schouw, professor i botanik, der i en række arbejder som for eksempel Grundtræk til den almindelige Plantegeograp- hie (1823), gjorde en beundringsvæ rdig indsats for faget. Desværre for geografi­ en døde han allerede 1852. Schouws ini­ tiativ var ikke nok til a t geografi indførtes som fag ved fakultetet. En del a f forkla­ ringen derpå er nok, at dansk interesse for den store verden efter den Slesvigske Krig og 1864-krigen i nogen grad var slukket. Derim od var lysten til at vide m ere om det kære fædreland blevet m eget stæ rk. Erslev, m agister i zoologi, bidrog dertil m ed blandt andet Den danske Stat, en almen geographisk Skildring/or Folket (1855-57) og en række skolebøger. Erslevs bøger og undervisning m edvirkede uden tvivl til at m an ved reform en a f den højere skole i 1871 indførte faget geografi. Til at dække det pludseligt opdukkede behov for læ rerkræ fter oprettedes en skoleem beds­ eksam en i naturhistorie og geografi i 1883. M an ansatte til at varetage under­ visningen doktor E. Løffler - der bræ ndte for geografien - først som ekstraordinæ r docent, ffa 1888 som professor. Det er svært at vurdere Løfflers videnskabelige

A f endnu større betydning var at det lykkedes ham på basis a f de undersøgel­ ser over klit, m arsk og vade, han siden 1930 havde udført ved Skallinglaboratori- et, at fa oprettet De danske Vade- og M arskundersøgelser 1953 - vel egendig det første eksempel på anvendt geogra­ fisk forskning i D anm ark. Virkningerne på G eografisk Institut a f aktiviteterne var selvfølgelig en stæ rk vækst både i perso­ nale og opgaver. Ud over utallige bidrag til de om talte opgaver, om fattede hans personlige forskning især islandsk na­ turgeografi, m en hans forståelse a f hvad videnskab er og kræver, var m eget klar. Først i 1949 og efter konkurrence var H atts afløser blevet fundet. Det blev C.G. Feilberg, som især havde beskæftiget sig med M ellemøst-etnografi, publiceret i to sm ukke arbejder La Tente N oire 1944 og Les Papis 1954 - samm en m ed en række m indre, hvoraf flere fulgte i H atts spor med skildring a f udviklingen a f plov og hakke. G eografihistorien skiftede spor i Ni­ els N ielsen-Feilberg perioden, nem lig fra laboratorium med to professorer til in stitut m ed en egentlig stab. Ganske vist havde m an tidligere haft assistance, m en i princippet var professorerne for de to geografi-hoveddiscipliner eneansvarlige for forskning, undervisning og adm ini­ stration. De førstansatte am anuenser ar­ bejdede i begyndelsen under professoral ledelse, men fik efterhånden i praksis selv-stændige ansvarsom råder. Den sam ­ lede stab efterhånden om fatter 38 års­ værk. Det faglige landskab er derm ed blevet m eget m ere sam m ensat og bedre dækket, især inden for udvalgte om råder. Geografien i dag G eografiens stæ rke ekspansion hæ nger selvfølgelig samm en med et større og ri­ gere sam funds voksende interesse for den verden, vi lever i. Men det har også stor betydning at faget har haft en vold­ som udvikling dels ved specialisering, men måske især ved at ny m etodik er ble­ vet udviklet. Den langsomm elige obser­ vation og kortlæ gning er blevet afløst afjsuppleret m ed kartering via flyfotos og satellitbilleder - »remote sensing« - der giver m ulighed for øjeblikkelig registre­ ring a f forskellige fæ nom ener og ved hjælp a f gis en præcis afbildning og be­ handling a f udbredelsesforhold. Prisen derpå er oven i købet relativt lav, så an ­ vendelsen a f de ny m etoder er næ rm est eksploderet. I den m oderne verden har geografi faet m ange a f de m etoder i hænde, der har været savnet i de sidste 150 år sam tidigt med, at fagets bredde/m anglende speci­ fikke binding til tem aer - ofte en kilde til skarp kritik - kan vise sig atvæ re en for­ del i nutid og frem tid. ■

indsats så længe efter, m en Løffler havde succes som forelæser: En række m eget dygtige studeren­ de, der flokkedes om ham , befæste de senere faget både i skole - for eksem pel C.C. Chri stensen og P.A. An­ d e rs e n -o g på uni­

AfSofus Emil Christiansen, professor emeritus, Geografisk Institut. Geografien i Danmark har i løbet a f de sidste 150 år udviklet sig fra et marginalfag til en central del af den naturvidenskabelige indsats - og alt fra eskimokulturer til jord­ bundsundersøgelser er i dag geografiens fagområde.

versitetet H.P. Steens- by og M artin Vahl. Med m ange fakultetskolleger havde han derim od skar­ pe uoverensstemm elser (skulle geografi være ren na­ turvidenskab?), og Erslev var han end ikke på talefod med.

Vikingernes rejserute H. P. Steensby, der afløste Løffler 1911, havde et m eget bredt interessefelt. H o­ vedindsatsen vedrørte eskim okulturen, b landt andet udtrykt ved disputatsen Om Eskimokulturens Oprindelse (1905) og dens senere udgave på engelsk (1916). Arbej­ det har helt op til nutiden inspireret til m egen forskning om eskim oernes oprin­ delse, vandringsveje og kulturudvikling. En a f hans idéer var at oprindelsestedet kunne afsløres via de livsbetingelser, som har betinget udviklingen a f de en ­ kelte »lag« i den m aterielle k u ltu r-e n idé, der skabte stæ rk diskussion blandt andet i USA. B landt andre em ner der in­ teresserede Steensby, var for eksempel agerbrugets udvikling og nordboernes rejser. De interesser førte ham på rejser til blandt andet Nordafrika, hvor han iagttog nom adism e og svedjebrug, og til St. Lawrence-flodens m unding for at ef­ terprøve sin teori om at sagaernes beret­ ning om nordboernes opdagelse a f Vin­ land var sand. Dette skulle ske ved at re­ konstruere deres rejserute. Egentlige be­

Kulturgeografien

uinder frem Vahls indsats koncentrerede sig om naturgeografien, og det var

viser for at rejseruten var fundet frem kom ikke, m en sandsynlig­ gørelsen var dog m edvirken­ de til at der blev gjort fund på New Foundland. M artin Vahl var blevet doktor 1905 på arbejdet Madeiras Vegetation, som på m an­ ge m åder var banebrydende. I bedste H um boldtske tradition beskrev han øens vegetation som bestående a f en række karakteristiske form ationer varierende med højden over havet. Dette anså han for en virkning a f klim aet, som han lige­ ledes beskrev. D erefter fandt han vegeta­ tionsgræ nserne som udtrykt ved m iddel­ tem peraturerne for varm este og koldeste m åneder - udførte altså en slags tidlig

derfor et stort frem skridt at m an udvi­ dede staben med en professor i kultur­ geografi, G udm und Hatt, som blev ansat i 1929. 1 1939 afløstes Vahl a f Niels Niel­ sen, som indledte en idérig og ekspansiv ny epoke i dansk geografi. H ans virk­ som hed lader sig kun beskrive i generelt om rids. Det er specielt på det viden­ skabs-organisatoriske om råde, at han besad en utrolig gennem slags-kraft. På publikationsfeltet bemærkes for eksem ­ pel at han i 1936 startede Kulturgeografiske Skrifter, 1940 Folia Geographica Danica, 1949 Atlas over Danmark og i 1947 overtog re­ daktionen a f Meddelelser om Grønland. At han iøvrigt ændrede Geografisk Tidsskrift til et organ for dansk videnskabelig geogra­ fi nævnes i forbifarten.

onernes vertikalud­ bredelse på Madeira til at gæl­

de horizontalt for hele Jorden. Det var isæ r af-græ nsningen a f »planteform atio- ner«, der voldte besvær, fordi sam ­ m ensæ tningen viser en statistisk og hi­ storisk betinget variation. Senere om gik han dette problem ved at udvælge speci­ elle »indikatorplanter«, som m an nogen­ lunde kendte udbredelsen for og ekstra­ polere ved hjælp a f isoterm er. På denne m åde fik han udarbejdet nogle rå kort over plantebælter.

korrellationsberegning. Det blev et væsentligt skridt hen mod at beskrive Jordens plantebæ lter i deres afhæ ngighed a f klim a - et arbejde, der bragte Vahl i tæ t sam arbejde m ed sam ti­ dens største botanikere, først økologen Eugen W arm ing. senere C. Ravnkiær. I Zones et Biochores Géographiques (1911) for­ søgte Vahl at overføre de tem peraturg­ rænser, der var fundet for planteform ati-

BAGGRUNDSBILLEDE: JAKOB SKOV

Houedmineralsalen pd 1. sal i museet i Nørre­ gade. Kakkelovnen blev anskajet/or en ekstrabe uilling 1851-52 tillige med syv store og to min­ dre skabe. Kakkelovnen gjorde det herefter muligt at arbejde i samlingerne om vinteren. Det var her professoren viste rundtfor defå interesserede studen­ ter.

Foldet ¿nejs og marmor, i enJord i Uumannaq Distrikt, Norduestgrøn- land.

boede til leje i B ispegården, eller Søren Kierkegaard som om kring 1850’erne bo­ ede i N ørregade.

J.G. Forchhammer J.G. F orchhamm er (1794-1865) var elev a f H.C. Ø rsted, han var kem iker og forsva­ rede i 1819 sin disputats: 'De Mangano'. I 1823 blev han udnæ vnt til lektor i kem i og m ineralogi ved universitetet, og da det i 1829 lykkedes H.C. Ø rsted at få oprettet Den polytekniske Læreanstalt, blev det overdraget Forchhamm er at holde fore­ læ sninger i disse fag sam t bestyre det ene a f to laboratorier ved læ reanstalten, som dengang havde til huse i Skt. Pederstræ- de. Ved H.C. Ø rsteds død i 1851 blev Forchhamm er tillige direktør for læ rean­ stalten. 1 1831 var han blevet udnæ vnt til professor i m ineralogi og geognosi ved universitetet, hvor han efterfulgte G re­ gers Wad, universitetets første professor i m ineralogi (1807). Ved G regers Wads død i 1832 blev Forchhamm er tillige bestyrer afM inera- logisk M useum , og gik i gang m ed en om fattende fornyelse og om form ning a f m useets sam linger. Al undervisning og forskning i geologi og til dels også kem i ved universitetet sam t i anvendt naturvidenskab ved læ rean­ stalten, var på dette tidspunkt varetaget a f én person. Forchhamm er kom derfor til at fylde m eget i sin sam tid. Som pro­ fessor både ved universitetet og læ rean­ stalten bestyrede han dels et universi­ tetsm useum , dels et a f læ reanstaltens la­ boratorier, og det så længe han levede. Professorer blev d engang ikke pensione­ ret m en virkede til deres død. F orchham ­ mers berøring m ed om givelserne var der­ for stor, ikke m indst da han ved H.C. Ørsteds død, desuden blev direktør for Den polytekniske Læreanstalt. Geologiens fø rs te ekspansions­ periode Efter godt 120 år i komm unitetsbygnin­ gen i N ørregade var ramm erne for Uni­ versitetets M ineralogiske M useum ved at sprænges, isæ r efter indslusningen a f de store sam linger fra Det Kgl. N aturhisto­ riske M useum i Storm gade og betydelige dele a f C hristian VIII’s particulaire m ine­ ralkabinet. Det lykkedes for professor J.F. Johnstrup (1818-1894), som den store initiativtager han var, samm en m ed op­ rettelsen a f Kommissionen/or videnskabelige undersøgelser i Grønland 1876 og Danmarks Geologiske Undersøgelse ( d . g . u .) 1888, at gennem føre opførelsen a f et nyt M inera­ logisk M useum på Østervold. Det m useum som frem til 1961, hvor Geologisk Institut ved Å rhus Universitet blev oprettet, var ramm en om al geolo­ gisk undervisning i D anm ark. Johnstrup

for m useet i 1967 blev splittet op i M ine­ ralogisk M useum og et undervisnings in­ stitut, som hurtigt blev til fire institutter m ed hver sin professor som chef, nem lig Institut for Almen Geologi, Institut for H istorisk Geologi og Palæontologi, In­ stitut for Petrologi, og Institut for M ine­ ralogi. T ilsamm en udgjorde de fem en­ heder et Geologisk C entralinstitut, der varetog en række fællesfunktioner og fordelte de økonom iske og personale­ mæssige ressourcer. Det er klart at en sådan forøgelse a f studenter og lærere måtte spræ nge de hidtidige ramm er i Ø ster Voldgade 5-7, selvom disse ramm er var blevet udvidet med 100%, da Universitetets kem iske la­ boratorium , som m useet havde delt byg­ ning m ed siden 1893, i 1962 udflyttede til H.C. Ø rsted Instituttet. Udvidelsen tilgo­ deså hovedsagelig laboratorier og un­ dervisningsfaciliteter. En overflytning til den gule læreanstalt ved læ reanstaltens ud­ flytning til Lundtofte i første halvdel a f 1970'erne var derfor en kæ rkomm en m u­ lighed for aflastning. Museet skulle lige­ som d . g . u . ifølge de oprindelige planer flytte med over i Øster Voldgade 10, men udviklingen gjorde, at der i sidste ende ikke blev plads, og m useet forblev i Ø ster Voldgade 5-7 og d . g . u . fik et nyt lejemål på Thoravej i Københavns NV-kvarter. 1. april 1976 ændrede museet, i forbin­ delse med nye regler for Museets virke, navn til G eologisk Museum . Og i 1991 nåede m an frem til at etablere m useet som en selvstændig budgetbæ rende en­ hed, hvilket forudsatte en ny bodeling mellem m useum og institut hvorved de fire institutter blev samm enlagt til ét. E t nyt Geocenter Tanken om en genforening a f de geologi­ ske institutioner i København under samm e tag var im idlertid ikke død og i slutningen a f 1990erne vedtoges en sam ­ m enlæ gning a f G eologisk Institut, Geo­ logisk Museum ogGEUS (en samm en­ lægning a f det tidligere d . g . u . og G.G.u.) plus Geografisk Institut i ét stort Geocenter, som skulle placeret i Øster- voldkomplekset, dog med m useets beva­ ret i Ø ster Voldgade 5-7. Dette nye Geo­ center skulle efter planen være færdige- tableret i 2002, og ringen derm ed sluttet. ■

Gdrdinteriørjra Universitetet i 1840’erne, set mod Frue Kirke. I bygningen til højre (kom­ munitetsbygningen pd Nørregade) fandtes, nærmest Frue Plads, Universitetets Mineralogi­ ske Museum. Efter akvarel afH.G . Holm.

endnu et i m ineralogi. H erm ed var det in­ tim e fællesskab, der havde eksisteret m ellem universitetet og læ reanstalten helt fra dennes oprettelse i 1829 bragt til ophør. 1 1946 oprettedes G rønlands G eologi­ ske Undersøgelse, som helt frem til 1970’erne husedes i den nyetablerede lof­ tetage på M ineralogisk Museum . Geologisk Centralinstitut I m idten a f 1950’erne lå det årlige studen­ teroptag inden for alle fire naturhistori­ ske fag: Geologi, geografi, zoologi og botanik tilsamm en på cirka 15 hvoraf tre til fem studerende valgte hovedfag eller konferens inden for geologi. Dette tal voksede voldsom t i begyndelsen a f 6o'erne og nødvendiggjorde en opdeling a f undervisningen i de fire naturhistori­ ske fåg i to geofag og to biofåg. I takt m ed den voldsomm e ekspansion a f stu­ dentertallet var det nødvendigt også at forøge antallet a f lærere væsentligt, hvor-

nåede lige at se det ny m useum færdigt og indflytningen afsluttet før sin død i 1894. Det blev hans efterfølger N.V. Us- sing, som skulle føre Johnstrups d røm ­ m e om udviklingen a f geologien i de nye ram m er ud i livet. Det lykkedes ham at forøge staben ved Universitetets M ineralogiske M useum m ed en m useum sinspektør til varetagel­ se a f de m useale opgaver sam t m ed en fast palæ ontologisk assistent. U nder denne nye struktur fortsatte Mi­ neralogisk M useum under ledelse a f O.B. Bøggild (1872-1956), som efterfulgte Us- sing i 1912 helt frem til 1942, hvor O.B. Bøggild blev afløst a f Arne Noe-Nygaard. Bøggilds periode var præ get a f ar­ bejdsro hvor m useet og geologien konso­ liderede sig. Efter udskillelsen a f d . g . u . i 1895 bevaredes dog et bofællesskab idet d . g . u . forblev i m useet indtil 1920. Geologiens anden ekspansions­ periode. Som den sidste eneprofessor i faget geologi rykkede Arne Noe-Nygaard (1908-1991) i septem ber 1942 ind som professor m ineralogiae og bestyrer a f M ineralogisk Museum . Ved læ reanstalten var der ansat 1 do­ cent, der desuden underviste ved univer­ sitetet i D anm arks kvartærgeologi. Det lykkedes for Noe-Nygaard i 1943 at om ­ danne docenturet ved læ reanstalten, bek­ læ dt m ed A. Rosenkrantz, til et professo­ rat i D anm arks geologi, som i 1953 over­ førtes til universitetet. 11945 oprettedes endnu et professorat denne gang i pa­ læontologi. Derm ed var de først skridt taget til en opdelingen a f universitetsud­ dannelsen i geologi. 11961 oprettedes et professorat i tek­ nisk geologi ved læ reanstalten og i 1963

D en historiske udvikling afgeologi­ en i Danmark og dermed de geo­ logiske institutioner Geologisk Institut og Geologisk Museum, er natur­ ligvis foregået i ryk eller spring, ofte som resultat afet samspil mellem de perso­ ner, som satte deres præg på faget, og de omstændigheder og muligheder, der var til stede på det pågældende tidspunkt.. Medens den geologiske videnskab i Dan­ mark kan føres tilbage til Niels Steensen og Bartholinerne midt i 1600-tallet, be­ gynder en egentlig undervisning i faget geologi på universitetsplan først godt hundrede år senere, nemlig i 1759 ved oprettelsen afen af universitetet uafhæn­ gig læreanstalt på Charlottenborg, Natu­ ral- og Htisholåmngs-Cabmettet med grev A.G. Moltke som præses og to professo­ rer med rang af universitetsprofessorer som undervisere. Til brug for undervis­ ningen anlagdes en naturaliesamling, i hvilken mineralerne indtog en fremskudt plads. Til professor i naturhistorie (Zoo­ logi og Mineralogi) udnævntes den nor- skfødte Peder Ascanius (1723-1803).

Universitetets Nye Natu ra l Theater 11770 ansattes imidlertid, trods nogen vægring fra universitetets side, Morten Thrane Briinnich (1737-1823) som ek­ straordinær professor i naturhistorie og økonomi. Ved sammenlægning af Briin- nich’s egen omfattende naturaliesam­ ling, Ascanius’samling ved Charlotten- borg-kabinettets ophor 1771, foruden et par andre samlinger dannedes i 1772 Uni­ versitetets Nye Natural Theater. Briinnich lagde et stort arbejde i de nye samlinger, og han nåede at lægge et solidt funda­ ment før det mineralogisk-zoologisk universitetsmuseum, som i lige linie kan føres frem til nutidens Geologisk Muse­ um og Zoologisk Museum; de to museer, hvis samlinger gennem næsten 200 år, dannede grundlaget for den videnskabe­ lige og undervisningsmæssige udvikling af de to fag ved Københavns Universitet. Det blev dog ikke Briinnich, der kom til at præge geologiens første år ved uni­ versitetet. Han blev først fra 1772-1775 og igen i 1789 som leder afet kommisi­ onsarbejde ved sølwærket sendt til Kongsberg og vendte i anden omgang ikke tilbage. Det blev derimod Gregers

AfErik Schou Jensen, leklor på Geologisk Museum.

Wad (1755-1832), som i 1795 overtog professoratet i naturhistorie og 1810 i m i­ neralogi, der kom til at præge dansk geo­ logis historie i første del af 1800-tallet. Geologien i Danmark anno 1 8 5 0 Ved oprettelsen af Det matematisk-na- turvidenskabelige Fakultet for 150 år si­ den så verden meget anderledes ud. Kobenhavn var stadig en lille by, som endnu kunne rammes inden for Christi­ an IV’s volde. Nørregade og universitets­ kvarteret deromkring, som havde lidt hårdt under englændernes bombarde­ ment af København i 1807, udgjorde på dette tidspunkt de ydre rammer for uni­ versitetsundervisningen. I den gamle kommunitetsbygning, hvor rektoratet i dag har til huse, lå dengang Universite­ tets Mineralogiske Museum, eller som det retteligt hed, GreuMoltkes Universitetet tilhørende Mineralogiske Museum. Skruer man tiden tilbage til dengang, ville man, forbi disse herres embedsboli­ ger år efter år, se en strøm afstudenter til og ffa den nyopførte universitetsbygning på Frue Plads, og her kunne man møde Adam Qehlenschlåger, som i en årrække

Danmark kan bryste sig a f at have fostret geologiens fader i skikkelse a f Steno, men han er langt fra den eneste naturvidenskabsmand der har præget læren om den planet vi bor på. En række danske forskere har igennem tiden bidraget væsentligt til vores forståelse af jordprocesserne og det udseende naturen omkring os har.

»Kaffeklubben«, Øster Voldgade 7,1908. Den halve snesfaggeologer der ses på billedet fra 1908, udgjorde museets og D.G.u.Jelles kajeklub, og var landets geologiske hjerne­ trust gennem næsten 25 år.

12