S_DetGamleKøbenhavn

sfæren er ganske anderledes. Dét skyldes flere Ting. Strøget har en mere glorværdig Fortid som „Salon“, en udsøgt Aroma af Aarhundreders Selskabskultur. Denne fine Essens tager os alle fangen, ligesom Duften i et gammelt Patricierhjem. Generationer af Menneskers lette Livsglæde flimrer som en Dis mellem Gadens Huse, Rummet er gennemtrængt deraf. Gaden som Interiør, det er et vigtigt Punkt. Gør vi os klart, hvor særpræget det er, og hvor meget det betyder som Ram­ men omkring Mennesker? Intimiteten i Samværet er rigtig­ nok i høj Grad betinget af Rummets Karakter. Det snævre og krumme Strøg lukker sig varsomt om sine Gæster og bringer dem tæt ind paa Livet af hverandre. Det luner. Kun de færreste af Husene er værd at se paa, men det gør ingen­ ting, for man ser dem ikke. Selskabeligheden i Gaden er jo straks i Gang, Stemningen oplagt, Fællesrytmen anslaaet — ingen bliver isoleret og maa enten dvæle i Kroge eller hen­ falde til stille Betragtning af Kunstværker højt oppe paa Væggen over Reolen. Det er Strøgets store Charme, at det er smalt og lukket — og at det slentrer gennem Byens Centrum i lunefulde Kur­ ver. Man suges ind i Strøget fra den ene Ende, males lang­ somt igennem uden Svinker og afleveres smertefrit ved den anden Ende. En lignende Fornemmelse har man i andre gamle Strøggader, der baner sig Vej fra Torv til Torv gennem ét tæt befolket Forretningskvarter, f. Eks. i Kalverstraat i Am­ sterdam, delvis ogsaa i Venedigs Merceria. Én Gang indfanget følger man Bevægelsen i lad Veloplagthed, Sidegaderne eksi­ sterer ikke. Strøget var tidligere kun afbrudt paa to Steder, ved Høj-