S_DetGamleKøbenhavn

vil nogle Læsere udfra Erindringer om daglige Vandringer i Gammelholm-Kvarteret eller paa Nørrebro stille sig skeptisk over for et saadant Synspunkts Berettigelse. Dertil kan vel svares, at Fagademes Sprog naturligvis altid vil høres. Men ikke destomindre er der stedse en vis Egenværdi i et k la rt og regu­ læ rt formet Gaderum, uanset Husfronternes større eller m indre individuelle Skønheder — en Egenværdi, der ofte overses. I hvert Fald forrige Slægtled havde ingen Smag for det regulære Gadeprospekt indrammet af lige høje Etagehuse. Man fandt det monotont, tris t — ren t principielt betragtet. Siden Empirens Dage har kun de Gader væ ret „interessante“ og „kunstneriske“, der var uregelmæssige, altsaa „maleriske“. Af den Grund har „moderne“ Byer som Milano — Empirens og Stendhals Milano — og Torino — Barokkens og Holbergs To- rino — altid været deklasserede i alle artistisk følende Turisters Øjne; Vesuv og Golfen reddede Napoli fra samme Skæbne. Men det storartede moderne Karrébyggeri i København skulde dog nu være i Stand til at lære Hovedstadsbeboerne, at det regulære Gadeprospekt kan besidde Skønhedsværdier som saadant. Maaske vil netop den moderne Københavner lettest kunne faa aabnet sine Øjne for disse ren t formale Værdier i Bybilledet ved at gøre en Udflugt til et nyt Kvarter i Byens Udkant, som han ikke er daglig fortrolig med. Og gøre Ud­ flugten med det ene Formaal at finde god Kunst, By-Kunst — store Rum, rene Linjer. Maaske vil en saadan Rejsefærd ind i en ny Verden, der følelsesmæssigt staar ham næ r og ikke er belemret med „Historier“, gøre ham mere modtagelig for de tilsvarende Værdier i den gamle Bys Verden. Han vil med andre Ord blive tvunget til „at se abstrak t“ — stort og direkte.