S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnIII

D E N KGL. P O R C E L A I N S F A B R I K

sund og begge Bælterne, det store imellem Sjælland og Fyen, og det lille imellem Fyen og Jylland«.

Fabriken kom først i Gang Nytaar 1776. Oprindelig toges alle Materialierne til Porcelains-Massens Tilberedning, baade Kaolin, Sand og Feldspath, fra Bornholm, til Glasur brugtes Kridt fra Faxe og Flusspath fra Gislov (Skaane). Dette gav da ogsaa til en Begyndelse »blaagraat« og uigennemsigtigt Porcelain, indtil man be­ kvemmede sig til at indføre Kaolinen fra Limoges — betegnende nok, bruges nu ­ omstunder den bornholmske Porcelainsjord, hvis Fund i sin Tid gav Stødet til Fa­ brikens Oprettelse, udelukkende til de Hylstre, der omslutter Porcelainet under Bræn­ dingen i Ovnen. Men det var ikke alene Materialet, det til Begyndelse kneb med, Fabriken led ogsaa under Mangel paa Arbejdere — i Juli 1775 havde Muller saaledes kun 2 Drejere og 2 Formere. Sidst paa Aaret 1776 lykkedes det imidlertid at faa en Modellerer Lu p i au hertil fra den højt ansete Porcelains-Fabrik Ftirsten- berg i Brunsvig, — og i samfulde 19 Aar virkede denne Mand som Modelmester og kunstnerisk Leder paa yderst fortjenstfuld Vis. Ham skyldes væsentlig de mange smukke Former paa den kjøbenhavnske Fabriks gamle Vaser og Bordstel, og hans personlige Dygtighed som Plastiker har givet sig et uforgængeligt Udtryk i den pom­ pøse Buste af Juliane Marie. Ogsaa en Bække yndefulde Biscuit-Figurer stammer antagelig fra hans Haand. Imidlertid havde den uundgaaelige A. H e n n in g s paa sin sædvanlige pretentiøse Manér været ude for at fiske i rørt Vande: der var just en Slags Strike i Meis- sen. Han tik os da ogsaa prakket nogle Sachsere paa Halsen, men med dem blev det ikke til andet end Spektakler, og allerede i Januar 1777 blev de bogstavelig talt sat paa Porten. Værre end disse Genvordigheder var det imidlertid, at Fabriken — Intet solgte! Driften var dyr, i Aarene 1775 —79 slugte den ikke mindre end henved 124,000 Rdl. C., og samtidig havde man, bogstavelig taget, ikke solgt saa meget som ét eneste Stykke. Saare meget maatte kasseres eller blev kun Middelgods, hvad der derimod lykkedes, blev afleveret til Interessenterne eller til Hoffet og endte saaledes gerne ad den ene eller anden Vej hos »de høje Herskaber«. Det var derfor i Grunden kun ganske naturligt, at man i 1779, da man stod og var i den yderste Forlegenhed for nye Midler til Driftens Fortsættelse, fik det lykkelige Indfald at tilbyde Kongehuset at overtage Fabriken. Saa reddede Aktionærerne deres Penge, og den danske Konge fik ligesom andre Potentater sin egen Porcelains-Manufaktur! Ideen slog an, en kongelig Resolution af 21. April accepterede Tilbudet, og den 29. Juni 1779 blev Fabriken »den Kongelige Danske Porcelains-Fabrik«. Den 12. Janua r udstedtes der saa Forbud mod Indførsel af alle Arter af fremmed Porcelain med Undtagelse af det chinesiske. Og da Fabrikens Udsalg endelig den 1. Marts s. A. blev aabnet for Al­ menheden, blev denne for Datidens Bevidsthed ligefrem ophøjede nationale Begiven­ hed i et af Datidens Blade — som det hedder i Visen: — »rost paa Latin«. I 1780 blev der endnu indforskrevet 3 tyske Porcelains-Malere (fra Berlin), som kunde »tilfredsstille i Figurer, Børn, Landskaber, Blomster og i ethvert forefaldende Fag« — iblandt disse den særdeles dygtige L e hm a n n . Ogsaa danske og norske Ar

Made with