S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnIII

D E N KGL . P O R C E L A I N S F A B R I K

ticipantskctb«, men vel at mærke: et Aktieselskab, som blev til under Enkedronning Juliane Maries allerhøjeste Auspicier og Protektion. Hendes afdøde Gemal, Frederik V, havde ligefrem været passioneret i Porcelain, hvad der just paa hin Tid ogsaa var højeste Mode Evropa rundt. I det 17. Aar- hundrede havde de forskellige Landes »Asiatiske« Handels-Kompagnier bragt chine- sisk Porcelain i stigende Mængder til Evropa, og det havde ved alleHoffer gjort voxende Lykke — saavel Stoffet selv, saa hvidt og skært og blankt og haard t og gennemsigtig tyndt det var, som ogsaa de sære og brogede Dekorationer. Man til­ troede desuden Porcelainet særlige Gaver: alle Vædsker kunde det uden Skade taale at rumme, men gødes der Gift deri, da brast det sønder. Intet Under, at Efter- lignelses-Lysten vaag'nede rundt om, og ved Aar 1700 lykkedes det da ogsaa i Frankrig at fremstille en skuffende Efterligning, det saakaldte »bløde Porcelain« (pâte tendre), hvoraf især Sèv res-Fab riken skabte en Række indtagende Sager, i hvilke Farver og Glasur smeltede fint og yndefuldt sammen. Men først 1709 fandt B ø tt- g e r (1682—1719), Kong August af Sachsens bestalter Alchymist, ved et Tilfælde den egentlige Porcelains-Jord (Kaolin), og efter først at have forsøgt sig med — i Ste­ det for Guld — atfremstille et ejendommeligt rødt Porcelain*), saa han sig nu med ét i Stand til virkelig at skabe ægte Porcelain, altsaa Porcelain, der ganske var som det cliinesiske. Den paa Grundlag af denne Opdagelse oprettede Fabrik i M e is sen , hvis Por- celains-Fabrikation snart viste sig at blive en virkelig Guldgrube, vakte naturligvis de andre Herskeres og Hoffers heftigste Misundelse, og ved Hjælp af Bestikkelse søgte man fra alle Sider at lokke Arbejdere fra Meissner-Fabriken til sig for at faa lært den nye Kunst. 1718 kunde man ad denne Vej grundlægge en Fabrik i Wien, herfra blev Fabrikations-Hemmeligheden stjaalen til Berlin, i Sèvres fandt man ved et Tilfælde Kaolin, og saaledes bredte Porcelains-Tilvirkningen sig lidt efter lidt. Alt dette skærpede ogsaa de danske Kongers Mode-Appetit. Efter at man var bleven narret af forskellige tyske Humbugmagere, blev der 1755 fundet Porcelains- jord paa Bornholm, og Frederik Y gjorde nu energiske Forsøg paa at faa anlagt en egentlig Fabrik. Tvende Sachsere, v. L iih e og Meh l'h o rn , tumlede paa konge­ lig Regning i Aarene 1754—62 forgæves med Sagen, den sidste i en Fabrik ved Blaataarn, men de vundne Resultater faldt ganske utilfredsstillende ud. Fabriken ved Blaataarn blev saa i 1760 overladt en Franskmand, L o u is F o u r n i e r , og ham lykkedes det at fremstille forskellige smukke Porcelains-Genstande, men vel at mærke af pâte tendre, altsaa i Sèvres-Stilen — Kaolinen kom først 1769 i Brug ved Sèvres-Fabriken —, Smaastykker af en egen blød og zart Ynde, delikate i Farve og Form , nydelige i Dekorationen, der ligesom forener Meissens Manér og Sèvres Façon**). Faa Dage før Frederik Y.s Død maatte imidlertid Fabriken standses paa Grund af sin overdrevne Bekostelighed, og en kgl. Resolution paabød samtidig baade Four­ nier og Mehlhorn at aabenbare Alt, hvad de maatte vide om Porcelains-Tilvirkning, til Kemikeren H. F. M illie r.

•) En lille Sam ling heraf kan ses paa Rosenborg. *•) Her er navnlig tænkt paa de ganske vist faa, men meget karakterfulde Stykker, der tindes paa Rosenborg.