S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnIII

35*0.

J. BØRRE & C0.2 EFTERFØLGER

D e n , som træder ud i Livet vel funderet og vel afbalanceret gennem Fødsel og Midler, i Besiddelse af en sund, kraftig Konstitution, — for ham ligger Vejen dagklar og solbeskinnet. Som han ser den foran sig, ligger den lige og afskaaren, uden Fristelser til Sidestier eller Svinkeærinder. Og derfor bliver for en saadan Natur alt uden det reelle og gediegne ham fremmed og ligegyldigt; han ser uden Mishag, med en let Undren paa dem, som er i Færd med at kæmpe sig op paa Siden af ham, men det falder ham ikke ind at gribe til Midler for at holde dem nede; han er tilfreds med sin Position, han kender paa sig selv, at den ikke kan rokkes. Der ruller noget af det samme Blod i hans Aarer som i den virkelige engelske Gentlemans fra »City«s snævre Gader paa den øvre Thamesbred. Han præger sit Værk med et eget diskret Stempel, som ikke er almindeligt i en Tidsalder, hvor Løsenet ellers er og i Reglen nødes til at være »Skæppen væk fra Lyset«. Det er Mænd af denne Type, som har ført Firmaet »J. B ø r r e & Go.’s E f t e r ­ følger« i et halvt Aarliundrede, og vi har da det Særsyn i vor skrappe Konkur­ rence-Tidsalder at finde en fuldt moderne Butiksforretning — baade i Henseende til Beliggenhed, Forretningslokale og Varernes Art — som forholder sig fornemt afvi­ sende overfor den nye Tids Veje og Maader til at henlede Opmærksomheden paa sig, og som ser sin Fordel ved det. Forretningen er et Sideskud af Firmaet L o r e n t z e n & B ø r r e , som stiftedes midt i Fyrrerne af to unge Handelsmænd fra Hillerød. Den var den Gang væsentlig baseret paa finere Damekonfektion, men førte desforuden Tæpper og Undergardiner. Dog disse Artikler, som et Par Aar senere blev »J. Børre & Co.«s Specialvarer, havdes den Gang kun paa Lager i enkelte Stykker. De blev betragtede som rene Luxus- artikler, dem kun de meget Velhavende kunde tillade sig at købe. Tæpperne var endda af den tarvelig stribede Art, som nu kun vanskeligt kan opdrives, og, naar det kom højt, Brysselertæpper, der nu rangerer meget lavt nede i den fornemme Tæppeforretning. Gardinerne var ligeledes af enkle ensfarvede Stoffer uden Mønstre, i Reglen af det rødbrune Repsstof. Først langsomt gik det op for Folk, at svære, farvede Gardiner og bløde, tykke Tæpper nu en Gang hører med til at skabe Hygge og Velvære i det daglige Liv. Man begyndte med at føle sig tilfreds med Tæpper, der dækkede Stuernes ene Fjerde­ del, store nok til at et Bord og et Par Stole kunde anbringes paa dem, og man er endt med at forlange, at Tæppet skal dække alle Stuens Kroge, og i hvert Fald, at Filtet skal gærde mellem Væggene og Tæppet i Midten.

Made with