S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnIII

CORNELIUS KNUDSEN

H vis man i gamle Dage skulde nævne det Haandværk, som blev anset for det fineste og mest fuldkomne af alle, det som fordrede den største Indsigt, Smag, Kunstfærdighed og Opfindsomhed, maatte det uden Tvivl blive Drejerhaandværket. Det var mere end et Haandværk, — det var en Kunst, og det nød den Æ re at blive betragtet som en fyrstelig Kunst. Lige fra Oldtiden kender vi Navne paa Fyr­ ster, der i deres Fritimer har søgt en gavnlig og passelig Adspredelse og Tidsfordriv ved at beskæftige sig med »die hochlobliche, ehrsame und sobre Drechslerkunst«. Selve det hellige tysk-romerske Riges Overhoved, Kejser Maximilian af Habsburg, var en Mester i Kunsten, og paa vort Nationalmuseum gemmes endnu Arbejder fra hans Haand. Paa de kongelige Slotte her i Danmark tyder Navnet paa et af de Værelser, der laa nærmest ved Kongernes Sovekammer, nemlig D r e je r k am m e r e t, paa den Anseelse, Drejerkunsten nød her til Lands. Af Drejerkammeret udviklede sig i Frederik III.s Tid de saakaldte Kunstkamre, der atter fostrede vore Dages Museer. De oldenborgske Konger her i vort Land har lige til det XIX. Aarhundredes Begyndelse alle været virksomme Udøvere af den smukke Kunst. Deres Læremester i Kunsten —Kongelig Majestæts »Svarver« eller Drejer — var i Reglen tillige som den kunstfærdige Fagmand den, der førte Tilsyn med Drejerkammeret og alle dets Kost­ barheder. Vi behøver blot at nævne Navnet Casper Herbach for strax hos vore Læsere at fremkalde Tanken om en Tusindkunstner af Rang, Christian IV.s be­ rømte Drejermester, Snedker, Medaillør, Stensliber og Guldsmed, hvem man endog sendte selve den kongelige Krone til Reparation før Frederik III.s Kroning, og som for Samtid og Eftertid maaske var og er bedst kendt under Navnet Kunst-Casper. Om Grundlæggeren af det Etablissement, hvis Navn staar at læse over disse Linier, J e n s F r e d e r i k C o r n e liu s K n u d s e n , var en lige saa alsidig Mand, skal vi ikke kunne sige. Men noget af den gamle, alsidige Haandværkers og Tusind­ kunstners Natur har han haft i sig,' blandt andet den Opvakthed og Foretagsomhed, der ikke tillader den dygtige og udlærte Haandværker at blive staaende ved de Re­ sultater, som hans Forfædre har vundet, men som søger at vinde Erfaringer paa Omraader, der ligger naturligt for, søger at overføre sit Haandværks Teknik paa nyt Materiale. Det er at føre Verden og Menneskeheden fremad paa den sunde og rigtige Vej: paa Grundlag af Forfædrenes Erfaring at vinde videre frem i Kundskab og Indsigt. Jens Frederik Cornelius Knudsen var født i Eckernforde 1805 og Søn af en Drejermester. Det var endnu i den Tid, hvor Sønnen næsten naturnødvendigt slog