S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnIII

DE D A N S K E S P R I T F A B R I K K E R

dags Forhold havde indtaget en fremragende Plads blandt Hovedstadens Brænderier; særlig var dens »Kummen-Akvavit« vel anset. Siden Købet er Driften fortsat i den gamle Gænge med successiv Forandring i tidssvarende Retning, og Afsætningen er nu mere end fordob- let. I Aar er her indrettet en moderne Aftapnings­

anstalt for at bringe det i Hovedstaden i I de 25 Aar, Sel- stadig mere koncentre- den og paa Landet, er er bleven meget min- trods Exemplet fra

"tpéS C saa vel Brøndums som Aalborg Akvavit i Marke- ensartet Udstyring. skabet ha r bestaaet, har Brænderidriften i Landet ret sig: de smaa Brænderier, navnlig i Hovedsta- nedlagte, især fordi Kreaturfedning og Mælkesalg dre indbringende end tidligere, og Staten har ikke, Tyskland og Rusland, haft Øje for den Betydning, som en udvidet Kartoffeldyrkning, støttet af Bræn­ derier oa' Stivelsefabriker, vilde have for Land­

bruget i de daarlige Egne. Lovgivnings­ magten har næsten stadig i alle disse Aar forhandlet 0111 Æ n ­ dringer i Brænderiaf- giftsloven, men uden at der dog er naaet anden Forandring end Overgang til Ud­ byttebeskatning i 1887 med en lille Forhøj­ else af Afgiften. Det er ikke en Gang end­ nu lykkedes at opnaa Afgiftsfrihed for de­ natureret Sprit til tek­ nisk Brug, uagtet man uafbrud t i de 25 Aar

FABRIKEN I SNAREGADE, KJØBENHAVN h f u . f r e m d r a g e t d e n n e Sags Betydning, og uagtet vi, som ovenfor nævnt, har set, hvorledes Tyskland netop herved forstod i rette Øjeblik at skabe et Forbrug af teknisk Sprit i Ind lan­ det, som absorberede al den Sprit, der blev nødlidende ved det spanske Markeds Ophør. Sagen har ingen principielle Modstandere, og det drejer sig kun om en Statsindtægt paa x/4 Million Kr., som dog let kunde indvindes paa anden Vis. De stadige Forhandlinger om Brænderiafgiften og Dannelsen af flere konkurre­ rende Selskaber, til Dels ved Sammenslutning af gamle Virksomheder, har jævnlig forvoldt Uro i Driften af De Danske Spritfabrikker, men det er dog lykkedes hvert Aar at betale Aktionærerne i Udbytte: 15/9—3%2 81 og Aaret 82 71/, %, 1883 6 °/0, 1884 5 °/0, 1885 5 °/0, 1886 6 %, 1887 6 %, 1888 7 °/0, 1889 7 %, 1890 7 %, 1891 772 o/0, 1892 7 V2 o/o, 1893 7V2 °/0, 1894 7 l/2 %, 1895 71/, %, 1896 7»/2 %, 1897 7 °/o, 1898 7Vg %, 1899 772 %, l " 9 7 72 ° / o , 1901 7>/2 °/0, 1902 8 %, 1903 8 %, 1904 10 °/0, 1905 10 0 / 0 .