S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnIII
K J Ø B E N H A V N
1 5 ^
et lille Aktieselskab for efter et Aars Forløb at blive omdannet til det nuværende store Aktieselskab De danske Conservesfabriker. Som den hele Fabrikation oprindelig var udgaaét af en enkelt Mands Forbin delse med Marinen, har denne i alle de svundne Aar været Fabriken en sikker Kunde. Flaadens Skibe blev stadig forsynede med Beauvais’ Varer, og med den Erfa ring, Marinens Officerer havde indhøstet om deres Fortrinlighed, søgte de altid til Fabriken, naar de skulde paa Langfarter, ogsaa uden for Marinens Tjeneste. Dette medførte atter det for Fabriken smukke og smigrende Resultat, at alle Nordpols- farere har faaet deres Proviant fra J. D. Beauvais, — Nansen, Nordenskiold, Sver- drup, Toil, Drygalski, Hertugen af Abruzzerne, Nathorst, Kaptajn Scott, Ziegler, André, Mylius Ericlisen o. m. a., foruden vore egne Søofficerer, Hovgaard, Amdrup, Holm, Garde, Jensen, Ryder o. il. Til alle disse har Beauvais, foruden den alminde lige Proviant, leveret særlige, for Nordpolsexpeditioner beregnede, stærkt koncentre rede Fødemidler, som med et ringe Rumfang forbandt meget stor Næringsværdi og specielt var beregnede paa at skulle benyttes paa Slæde- eller Baadexpeditioner i hine Egne, hvor Dyre- og Plantelivet ikke kan yde Materiale til Fødemidler for Men nesket. At de idylliske Tilstande, under hvilke Fabriken kom til Verden og levede sine første Aar, skulde vedvare, var umuligt. En saa blomstrende Industri kunde ikke bevares for en enkelt Fabrik alene, selv 0111 den var gaaet i Spidsen og havde vist Vejen. Idyllernes Tid hørte jo i det hele op her i vort Fædreland, Kampen for Tilværelsen blev haardere og liaardere paa alle Omraader. Ogsaa De danske Con- servesfabriker fik en hvas Konkurrence at bestaa, men efter nogle Aars haard Strid gik denne den ældste Konservesfabrik i Danmark med Glans ud af Kampen, takket være en energisk og omsigtsfuld Ledelse. Allerede strax efter at Fabriken var bleven flyttet ud paa Lyngbyvejen, blev Tilvirkningen udvidet til ogsaa at omfatte Syltetøjer og Safter. Med den saa betyde ligt udvidede Produktion fulgte naturlig en tilsvarende Udvidelse af Exporten, og med den stadig stigende Omsætning og Export udføres der en stadig større og større Mængde Produkter for Fabrikens Hovedleverandør, det danske Land brug, i konserveret Stand til Verdens forskellige Egne og bringer fremmed Valuta til Hjemlandet i Stedet. De danske Conservesfabriker, der i deres første beskedne Begyndelse ude i Vangede kun beskæftigede to Mennesker med saa primitive Hjælpemidler, at de ikke formaaede at behandle mere end een Daase ad Gangen, — ca. 20 Daaser om Dagen — har haft en saa ri vende Fremgang, at de nu sysselsætter 350 Mennesker, der kan tilvirke op til omtrent 40,000 Daaser om Dagen. B. LA)
*) De Artikler, der ikke som ovenstaaende, ere særligt signerede, ere forfattede af Kontorchef Jul. Schovelin.
Made with FlippingBook