S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnIII

BRØDRENE CLOETTAS CHOCOLADE-FABRIK

D a Callisto efter sin totusindaarige Hvile i Graven besøgte Pierre Louys for 0111 muligt at blive indviet i den moderne Civilisations »ny Slags Vellyst«*), burde han ikke blot have budt den nydelsessyge Dame en Cigaret, men ogsaa — en Kop Chocolade! Det vilde sikkert ei alene have smagt hendes klassiske Kender-Tunge,

«J

o

men styrket hendes Livslyst og beroliget hendes Nerver. Det er »den nye Verden«, der har givet os den nye Nydelse — som den har givet os Tobakken. Da Spani­ erne under F e r 11 a 11 d o Co r t ez kom til Mexico i Aaret 1519, lærte de af de Indfødte en helt ny Drik at kende, som var kogt paa Bønnerne af et helt nyt Træ, Cacaotræets Frugter, og som blev kaldt Chocolatl. Træet var

højt og løvrigt med lange, hjerteformige Blade, yppigt grønne som fuldt udviklede, rosarøde som spæde Skud, og paa selve Stammen og de aller- tykkeste af Grenene prangede store gule eller orangefarvede Frugter. Dette Træ var Genstand for en udbredt Kultur, og Bønnerne i Frugten blev i tørret Tilstand paa Grund af deres Attraaværdighed (alt-

KONSUL CHRISTOPH CLOETTA

saa værcuj og deres store Holdbarhed anvendt som Mønter i den daglige Omsætning og til Betaling af de offentlige Afgifter i Montezumas Kejser-Rige. Den Chocolade, der oprindelig fremstilledes af Cacaobønner i Mexico, blandedes med stødt Majs, hvortil der sattes rigeligt Cardemomme, Nelliker og spansk Peber, derimod aldrig Sukker, sjældent lidt Honning. At denne Chocolade, kogt i Vand og som oftest nydt kold, blot hidsede Spaniernes Blod, uden at tilfredsstille deres Smag, er let forstaaeligt, og først da de selv fandt paa at spare paa Krydderierne og til­ sætte Sukker i et passende Forhold, fandt de Behag i Drikken, ja forelskede sig nu saa stærkt i den, at den maatte holde for baade Morgen, Middag og Aften. Cortez

*) Jfr. 1. Hæfte, Indledningen til A. M. H irschsprung & Sønner.