S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnIII

/ / /

KRYOLITH- MINE- OG HANDELS-SELSKABET

K r y o l it h er et græsk Ord, som betyder »Is-Sten«, og hermed betegnes et hvidt, halvklart, isagtigt udseende Mineral, som i større Mængde kun forekommer et eneste Sted paa Jorden, nemlig ved Ivigtut i Sydvestgrønland mellem Frederiks- og Julianehaab. Man har lige akkurat kunnet paavise dets Tilstedeværelse ved Miask i Ural og Pikes Peak i Colorado, men paa det nævnte Sted i Grønland træder det frem for Dagen i en stor, uregelmæssig formet Masse af lidt over 400 E'ods Længde, 100 Fods Bredde og, som det synes, uudtømmelig D)T>de. Kun her kan saaledes Kryolithen gøres til Genstand for Brydning og Fremdragelse i stor Stil, og man kan altsaa med en vis Bet kalde den et specifikt grønlandsk eller, om man vil, dansk Mineral. I hvert Fald skylder Vi det , at ogsaa det bjergløse Sletteland, Dan­ mark, har sit — Mineselskab. Kryolithen var fra gammel Tid kendt af de Indfødte deroppe, der benyttede den knust som en Slags Snus. I Slutningen af det 18. Aarhundrede blev der tilfældigvis nedbragt nogle Stykker hertil, og i 1799 blev derved Mineralet for første Gang gjort til Genstand for videnskabelig Undersøgelse, foretagen af Peter Christian Abildgaard (1770—1801), den danske Veterinærskoles Stifter, en Broder til den berømte Kunst­ ner af samme Navn. Af Abildgaards Afhandling, som fremkom i Videnskabernes Selskabs Skrifter for 1800, fremgaar det, at han maa have sendt nogle Prøver tillige­ med sin Analyse til den fremragende portugisiske Mineralog, J. B. d’A n d r a d a e S ilva, som bestemte Mineralets Vægtfylde og Haardhed og gav det Navnet Kryolith. En fuldstændig Analyse, der i det rette Forhold bestemmer Mineralet som bestaaende af Fluor, Natrium og Aluminium fremkom dog først 1823 ved Berzelius.*) Men allerede længe forinden havde K a rl L u d v ig G ie seck e paa sin store Opdagelsesrejse langs den koloniserede Del af Grønlands Vestkyst fra Kap Farvel til Upernivik skaffet udførlige Oplysninger om Mineralets Findested og Forekomst. En mærkelig Mand, samme Giesecke — i sine unge Dage havde han været Skue­ spiller i Wien og skal være den egentlige Forfatter til »Tryllefløjten«s gyselige Text. Først som moden Mand finder han sit Livs Kald: Mineralogien, men opnaar saa ogsaa det ærefulde Hverv at blive udsendt af den kgl. grønlandske Handels Direk­ tion paa en mineralogisk Undersøgelsesrejse fra Kjøbenhavn til Grønland. I sam­ fulde syv og et halvt Aar varede Expeditionen, som Giesecke i Modsætning til sin »Tryllefløjte« skilte sig mesterlig ved, og paa sin Vej stødte han da bl. a. ogsaa paa Kryolith-Lejet ved Ivigtut, hvoraf han i 1822, altsaa lige Aaret før Berzelius’ Analyse, gav en udførlig Beskrivelse.

*) Jfr. S. M. J ø r g e n s e n : Kryolithindustriens Historie. Nyt Tidsskrift for Fysik og Chemi. 1898.

Made with