S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnIII

K J Ø B E N H A V N

Han anlagde saa et Teglværk og kaldte det med Stedets Navn »Frederiksholm«, — først blot en aaben Ovn uden Skorsten, men strax efter en Ringovn (se Billedet), indrettet paa en aarlig Produktion af 6 Mill. Sten, altsaa det sexdobbelte af, hvad man en Menneskealder før havde anset for en Storproduktion for et Værk. Det var gode Tider, flotte Tider, inde i Ivjøbenhavn faldt just Voldene, bele nye Kvarterer skød op, Bygning rejste sig ved Bygning i Række og Geled. Det blev un­ der disse Forhold hurtig klart, at den nære Beliggenhed ved Staden aabnede de rigeste Chancer for Værkets hastige Trivsel og frodige Udvikling, og der blev derfor

EN RÆKKE TØRRELADER

i 1873 anstillet de mest omfattende og nøjagtige Undersøgelser af Jorderne. Og disse gav da som Resultat, at der fandtes endog særdeles betydelige og fortrinlige Lerlag i Grunden — Ler, som vel maatte slemmes, men de herved indvundne Biproduk­ ter vilde jo atter i det nære Ivjøbenhavn let kunne sælges, hvad der da ogsaa har vist sig. Og u n d e r Leret fandt man saa ovenikøbet Kalk. De i Naturen forekommende Kalksten bestaar hovedsagelig af kulsur Kalk. Ved Brænding uddrives Kulsyren, men den tilbageblivende Masse bestaar ej alene af Kalk, men ogsaa af forskellige andre Bestanddele, navnlig Kiselsyre, Lerjord og Jernilte, hvis større eller mindre Mængde viser et forskelligt Forhold ved Læsk­ ningen. De Kalksten, som kun indeholder nogle faa Procent Indblandinger, leverer efter Brændingen saakaldt »fed« Kalk, der ved Læskningen mptager en stor Mængde Vand og med dette danner en plastisk Masse. Her i Danm rk er det nu fornemme