S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnIII
P O R C E L A I N S F A B R I K E N B I NG & GRØNDAHL
22 %
det Skønhedens Form og Farvernes Liv. Som Ler og Lød i Glasuren smelter sam men under Brændingen til harmonisk Helhed, saaledes h a r stedse i Bing & Grøndahls Produktion Hensynene til Smag og Brug, Kunstens Skønheds-Krav og Kø bernes Nytte-Krav været uopløselig forenede: netop Købmanden har forstaaet, at paa dette Felt er det at højne Kunst- og Salgs-Værdi kun to Sider af den samme Sag. Efter Juiiets Død i 1868 blev det Heinrich Hansen, som førte Bing & Grøndahls Fabrik videre i kunstnerisk Retning. Hans Sværmeri var nu den hollandske Renais- sance, »Frederiksborg Stilen«s djærve Pragt og Fynd laa hans eget saftfulde og dog formsikre Naturel nærmest. Til den skandinaviske Udstilling i Kjøbenhavn 1872 komponerede han det pompøse Rosenborg-Stel, saa kaldet, fordi dets Ledemotiver var hentede fra et Meissner-Service i Porcelains-Samlingen paa Rosenborg. Det Mesterstykke, som paa denne Udstilling skulde have været Firmaets »allersomdejligste Pryd«, var dog Thorvaldsens He.be i Legemsstørrelse, brændt i Biscuit, men den var alt Aaret forud, højst smigrende, bleven indkøbt af det berømte Kensington Museum. I Æresliallen paa Verdensudstillingen i Wien udstilledes dernæst 1873 en kæmpestor Vase med paamalet Prospekt af det Indre af Peterskirken i Rom, udført af Heinr. Hansen personlig, ligeledes et sandt keramisk Pragtværk. Under alt dette gav Fabriken et større og større pekuniært Udbytte, hvad der — for stadig at indprente det samme — i lige Grad skyldtes de kunstneriske Sejre og den økonomiske Ledelse. Denne har jo ved et industrielt Foretagende tvende Si der: en commerciel og en teknisk. Ogsaa den sidste skal stedse fuldt varetages og føres up to date , om alt skal gaa vel, og i de følgende Aar blev der da netop ogsaa gennemført en Række tekniske Forbedringer i Driften. I 1880 optoges J. H. Bings to Sønner, Ludvig og Harald Bing, officielt i F ir maet, faa Aar efter (1883) døde Senior, og Broderen trak sig Aaret efter tilbage. Da Firmaet H. J. Bing & Søn i Kronprinsensgade hævedes det paafølgende Aar, og Fabriken saaledes mistede sit hidtidige Detailudsalg, maatte et nyt Lokale tilveje bringes. Dette fandtes i Sommeren s. A. (1885) paa Amagertorv Nr. 8, en Ejendom, der iøvrigt i mange Aar havde tilhørt M. H. & J. H. Bing. Her paa selve Byens mest befærdede Strøg indrettedes da det smagfulde Udstillingslokale, som — ikke mindst i sin nye Skikkelse, det fik i Aaret 1897 — vil være kendt af enhver Kjø- benhavner. Der var altsaa nu atter to Brødre Bing: i Forening skulde de nu føre det Vundne videre — om Fædrenes Gerninger siger jo Beda, den ærlige Mand, at ere de gode, man maa dem forny. Dog ogsaa om Slægternes »Historie« gælder det, at den gen tager sig aldrig: det skulde da ej heller forundes den Bingske Familie, allerede i Oktober 1885 afgik Ludvig pludselig ved Døden — og Harald blev ene. Et af de sidste Emner, som Ludvig Bing lige inden sin Bratdød havde beskæf tiget sig med, var Planen om at formaa Pietro Krohn til at lede Fabrikens Kunst nere ind paa andre Spor end de gamle, som syntes ham udtraadte. Og med Krohn begyndte der da en ny Æra.
Made with FlippingBook