S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnIII

P O R C E L A I N S F A B R I K E N B I NG & GRØNDAHL

22 %

det Skønhedens Form og Farvernes Liv. Som Ler og Lød i Glasuren smelter sam­ men under Brændingen til harmonisk Helhed, saaledes h a r stedse i Bing & Grøndahls Produktion Hensynene til Smag og Brug, Kunstens Skønheds-Krav og Kø­ bernes Nytte-Krav været uopløselig forenede: netop Købmanden har forstaaet, at paa dette Felt er det at højne Kunst- og Salgs-Værdi kun to Sider af den samme Sag. Efter Juiiets Død i 1868 blev det Heinrich Hansen, som førte Bing & Grøndahls Fabrik videre i kunstnerisk Retning. Hans Sværmeri var nu den hollandske Renais- sance, »Frederiksborg Stilen«s djærve Pragt og Fynd laa hans eget saftfulde og dog formsikre Naturel nærmest. Til den skandinaviske Udstilling i Kjøbenhavn 1872 komponerede han det pompøse Rosenborg-Stel, saa kaldet, fordi dets Ledemotiver var hentede fra et Meissner-Service i Porcelains-Samlingen paa Rosenborg. Det Mesterstykke, som paa denne Udstilling skulde have været Firmaets »allersomdejligste Pryd«, var dog Thorvaldsens He.be i Legemsstørrelse, brændt i Biscuit, men den var alt Aaret forud, højst smigrende, bleven indkøbt af det berømte Kensington Museum. I Æresliallen paa Verdensudstillingen i Wien udstilledes dernæst 1873 en kæmpestor Vase med paamalet Prospekt af det Indre af Peterskirken i Rom, udført af Heinr. Hansen personlig, ligeledes et sandt keramisk Pragtværk. Under alt dette gav Fabriken et større og større pekuniært Udbytte, hvad der — for stadig at indprente det samme — i lige Grad skyldtes de kunstneriske Sejre og den økonomiske Ledelse. Denne har jo ved et industrielt Foretagende tvende Si­ der: en commerciel og en teknisk. Ogsaa den sidste skal stedse fuldt varetages og føres up to date , om alt skal gaa vel, og i de følgende Aar blev der da netop ogsaa gennemført en Række tekniske Forbedringer i Driften. I 1880 optoges J. H. Bings to Sønner, Ludvig og Harald Bing, officielt i F ir­ maet, faa Aar efter (1883) døde Senior, og Broderen trak sig Aaret efter tilbage. Da Firmaet H. J. Bing & Søn i Kronprinsensgade hævedes det paafølgende Aar, og Fabriken saaledes mistede sit hidtidige Detailudsalg, maatte et nyt Lokale tilveje­ bringes. Dette fandtes i Sommeren s. A. (1885) paa Amagertorv Nr. 8, en Ejendom, der iøvrigt i mange Aar havde tilhørt M. H. & J. H. Bing. Her paa selve Byens mest befærdede Strøg indrettedes da det smagfulde Udstillingslokale, som — ikke mindst i sin nye Skikkelse, det fik i Aaret 1897 — vil være kendt af enhver Kjø- benhavner. Der var altsaa nu atter to Brødre Bing: i Forening skulde de nu føre det Vundne videre — om Fædrenes Gerninger siger jo Beda, den ærlige Mand, at ere de gode, man maa dem forny. Dog ogsaa om Slægternes »Historie« gælder det, at den gen­ tager sig aldrig: det skulde da ej heller forundes den Bingske Familie, allerede i Oktober 1885 afgik Ludvig pludselig ved Døden — og Harald blev ene. Et af de sidste Emner, som Ludvig Bing lige inden sin Bratdød havde beskæf­ tiget sig med, var Planen om at formaa Pietro Krohn til at lede Fabrikens Kunst­ nere ind paa andre Spor end de gamle, som syntes ham udtraadte. Og med Krohn begyndte der da en ny Æra.