S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnII

KJØBENHAVNS PRIVATE LAANEBANK D e r ligger noget beskedent i Navnet, maaske ikke uden Hensigt, thi som en lille halvprivat Institution uden store Pretentioner traadte »Kjøbenhavns private Laanebank« med en tegnet Aktiekapital paa 20,000 Rigsdaler den 1. Februar 1854 i Virksomhed og er saaledes den ældste private Bank i Hovedstaden. Der er heller ingen Tvivl om, at Stifterne af Kjøbenhavns private Laanebank ikke nærede lignende højtflyvende Planer som den tre Aar senere stiftede Privat­ banks ledende Mænd. Hensigten var slet og ret den, at lette Pengetransaktioner for en mindre Del af Haandværkere og Industridrivende. Fra Industriforeningens velhavende Middelmænd udgik da ogsaa Tanken; det var Mestre i Maler-, Tømrer-, Snedker-, Drejer- og Sadelmagerfaget og Urtekræm­ mere, Høkere og Smørgrosserere, som holdt Laanebanken over Daaben, og det var dem, som fik et Par af Handelsstandens og Børsverdenens ledende Mænd til at hjælpe med til Bankens Dannelse, blandt andre Grosserer C. A. Broberg, G. A. Ge- dalia og Konsul A. Hage. Det overdroges paa et Møde i Industriforeningen den 2. November 1853 Kon­ sul Hage, E'orvalter Frederiksen og Dispachør Wessely at gøre Udkast til et Forret- ningsregulativ, og ved et den 1. December afholdt Møde bestemtes det at betragte Banken som konstitueret, naar der var tegnet 20,000 Rigsdaler; der var da allerede givet skriftlige og mundtlige Tilsagn for et Beløb af 19,000 Rigsdaler. Efter endnu nogle enkelte Møder var man den 17. December naaet saa vidt, at man kunde vælge Bestyrelse og ansætte Forretningsfører, og ved Valget af denne sidste gjorde man et ualmindelig heldigt Fund i Eddikebrygger A. E. Reimann. Reimann, som den Gang havde Forretning i Løngangstræde, var kendt som en dygtig Fabrikant og en Mand med stor Indsigt i administrative og finansielle Forhold, men som han naturligvis kun havde haft Lejlighed til at vise paa en be­ skeden Baggrund. Det var da ej heller til at begynde med nogen videre glimrende Stilling, Rei­ mann fik, da han nu saaledes blev den første private Bankdirektør i Kjøbenhavn; hans Gage var den latterlige Sum af 250 Rigsdaler og 50 Rigsdaler til Kontorudgifter og Budløn, dog »erholder han« — som det hedder i hans Ansættelsesvilkaar — »sær­ lig Godtgørelse for Bøger og Trykningsomkostninger.« Det var, hvad der kunde bydes, og praktisk som Reimann var, slog han Ban­ kens Kontor sammen med sit eget, det vil sige, der skete i Virkeligheden ingen Forandringer med dette, uden at der kom et Par nye Bøger op paa Hylden. Nu véd vi alle, hvorfor afdøde A. E. Reimann, senere Nationalbankdirektør,