S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnII

K J Ø B E N H A V N

67

Som et første Udslag heraf var det da netop, at man i Hovedstadens lille Han­ delsverden fattede Planen om at faa dannet et Societet for S ø fo r s ik r in g . Den 13. Februar nedsattes der et Fem-Mands-Udvalg til at forberede Sagen, den 1. Marts havde dette allerede et Udkast til Vedtægter for sligt et nyt Assurance-Selskab fær­ digt, fdi det samme Dato underskrevet af Stadens »Grosserere og Negotiantere« (al- lenfals de lleste og sikkert nok a lle de betydeligste), hvorpaa det iudsendtes til kgl. Approbation sammen med en Ansøgning om en Octroy, for ved Indrømmelsen af et Privilegium eller Monopol at faa sikret sig den danske Koffardifart som fast Kunde. Og saa vel vidste man at tale sin Sag for Majestæten, den kloge Kong Frederik, at man forholdsvis hurtigt fdi, hvad man ønskede. Sø-Assurancen er, som bekendt, den ældste af alle Forsikringsformer — natur­ ligt nok, tbi hvor var vel, især i gamle Dage, Farer og Uhelds overvældende Følger for Enkeltmands Formue mere øjensynlige end ved Søhandelen? Kunde man ikke faa sin Risiko dækket — ikke mindst overfor Søens ligefremme Røvere — indsaa man snart, at al Skibsfart kun blev et eventyrligt Vovestykke. Længe havde dog Forsikringstanken en haard Kamp at kæmpe med den mid­ delalderlige Romerkirkes Aagerlove, men i det 14. Aarhundrede faar det praktiske Livs bydende Krav Overmagt i Middelhavslandene. I Florentiner Købmænds Han­ delsbøger findes allerede Vidnesbyrd om bestaaende Forsikring saa langt tilbage som 1319. Dog først i Løbet af det 14. Aarhundrede bryder Søforsikringsvæsenet sejrrigt igennem, saa at man i Begyndelsen af det 15. Aarhundrede i en Række spanske og italienske Stæder staar overfor en fuldstændig lovfæstet Ordning af detle Forhold — saaledes i Barcelona 1435, hvilken Lov udtrykkelig betegner sig selv som en For­ bedring og Kodifikation af tidligere Love. I det følgende Aarhundrede tager Kejser­ magten fat: Karl V sørger for, at Søforsikringen ordnes trindt om i lians Lande, saaledes ved Bylove i Sevilla og forskellige nederlandske Stæder. Verdens ældste Forsikrings-Selskab var et paa Gensidighed bygget, under Stats­ opsigt staaende Tvangs-Societet i Portugal under Kong Ferdinand (1367—83). Samt­ lige portugisiske Rhedere var tvungne Medlemmer deraf for alle Skibe over 50 Tons. Det erstattede Totalforlis af Casco helt og gik meget nær op til den fulde Værdi for alle sværere Havaritilfælde. Dette gamle Societet er et af de faa Exempler paa gensidig Søforsikring, Hi­ storien overhovedet kender. Ellers har stedse, endog lige fra først af, P ræ m i efor­ sikring altid været den herskende Regel. I Middelalderens blomstrende Handelsstæ- der samledes hurtig store Kapitaler, hvis Ejere tørstede efter høj Vinding og rige Renter. De indsaa da snart, at ved at overtage Søhandels-Risikoen kom man lettest og fordelagtigst ud over Romerkirkens Aagerforbud. Men til Gengæld maatte man ogsaa byde de parthavende Købmænd Lejlighed til forud at fixere deres Risiko — altsaa beregne Præmie. Det siger sig selv, at hele denne Forsikringsakt var en ren og skær Spekula­ tionsforretning fra de paagældende Assurandørers Side. Over en paa Statistik el­ ler talmæssig udtrykt Erfaring bygget Rimelighedsberegning kunde der oprindelig — og Aarhundreder igennem — slet ikke være Tale. Der maatte skønnes i hvert enkelt Tilfælde over den sandsynlige Risiko, og i hine urolige Tider grænsede dette Skøns »Paalidelighed« tæt op til Hazard. Derfor slog ogsaa i de voveligere Tilfælde nogle