S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnII

S PAREKA S S EN FOR K J ØBENHAVN OG OH E G N

44

i Nationalbanken. Den sidstnævnte havde til en Begyndelse haft Brug for alt det Sølv, den kunde faa fat i, og derfor gerne modtaget Sparekassens rede Indskud — Sed- delpengene gik i Statskassen men efterhaanden som Trangen til Sølvet tog af, blev den høje Forrentning mer og mer en trykkende Byrde ioi Banken. I Juni 1828 sagde den derfor ej alene »Stop«, men opsagde ovenikøbet et Par 11undrede- tusinde Rigsdaler til Udbetaling. Man prøvede at forhandle sig til Bette, men Ban­ ken blev ved siti herefter vilde den kun give 3 °/o i Bente. Og deimed \a i da Spa­ rekassen stillet overfor en hel ny Situation. Bankens Holdning var i og for sig saa meget mere berettiget, som det stod Alle, ogsaa Sparekassens egen Direktion, fuldkommen klart, at der forlængst i stort Omfang var blevet gjort Brud paa den Forudsætning, hvorunder Forrentnings-Til­ sagnet var givet fra Bankens Side. Det havde jo, som vi har hørt, været Meningen at ophjælpe Sparsommeligheden i »de lavere Folkeklasser«, at frugtbargøre Fattig­ mands Spareskærv. Men alskens Forretningsfolk Byen rundt havde ikke været længe om at opdage, at den nye Kasse udmærket kunde bruges af dem til at skaffe sig gode Renter af de disponible Kapitaler, de ikke i Øjeblikket havde Brug for — den nu herhjemme saa almindelige Benyttelse af en Sparekasse som Bank var m. a. O. allerede den Gang i fuldt Flor, i hvilken Henseende man jo ogsaa vel maa erindre, at der intet andet privat Pengeinstitut fandtes. Nationalbanken gav slet ingen Bente af Folio, men satte man sine Penge ind i den gennem Sparekassen, fik man 4 °/0 — det yar for fristende. Ganske vist kunde der i Sparekassen kun indsættes 100 Kr. ad Ui'angen, men denne og lignende Bestemmelser kunde jo altid med Lethed om- gaas, da det jo dog vilde vise sig praktisk ugørligt at inkvirere Indskyderne om deres Øjemed og Arten af deres Penge. Fra Direktionens Side var man meget betænkelig overfor denne Udvikling, Aar efter Aar havde man i Bemærkningerne til Begnskabet formanet Almenheden om, at Sparekassen kun var til Opsamling af egentlige Sparemidler. Derfor syntes nu og­ saa Nationalbankens Vægring ved fremtidig at give højere Bente end 3 °/o ligesom at aabne en Slags Udvej: ved en radikal Bentenedsættelse maatte man kunne haabe »at blive de Indskud kvit, som ikke henhøre til Sparekassen«. Man besluttede sig derfor omsider til at afslutte Sparekassens 1 . Afdeling, saa at ingen yderligere Ind­ skud modtoges i samme, og den 1 . Maj 1830 opsagdes alle Summer paa over 500 Rdl. (1000 Kr.) Sølv til Udbetaling, saa at kun Besten blev indestaaende til 4 °/o s Foiientning. Den 11. Maj s. A. aabnedes derpaa en II. Afdeling, hvori Indskudene kun fonentedes med 3 °/0 altsaa den samme Bente, Kassen erholdt i National­ banken. Dette blev da kun muligt ved, at der allerede i de 10 forløbne Aar var opsparet en t ond paa c. 36,000 Kr., hvoraf Administrationsomkostningerne nu kun­ de bestrides. Der blev herved ogsaa opnaaet en Nedgang i Sparekassens Indskudsmasse: i reaaie ^ ^—33 gik den c. 219,000 Kr. tilbage. Da den 4 °/0 Forrentning standsedes 0 1 , ‘’ 1' attei K ob llen noget ned, men derpaa begynder en rask Stigning, saa at den / Aar efter var voxet fra c. 2 Mill. til henimod det dobbelte. n f fi ^ / 0«G i n ? 111'''! besluttede man sig da til selv at overtage Frugtbargøreisen Frem. f r e L * * * ■ ' ¥ébt aU 1844 Vedt°Ses det 1 Direktionen, at der for ,nT ‘ i , " '16 glves Udlaan mod Prioritet eller haandfaaet Pant. Og her- . „aai altsaa Kassen egentlig først over til at blive en virkelig Sparekasse, et