S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnII

SPAREKASSEN FOR KJØRENHAVN OG OMEGN

A f Landets større Pengeinstituter er »Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn« næst l \ . Nationalbanken Landets ældste og ærværdigste, — af Landets Sparekasser er den langt den største, henimod dobbelt saa stor som den, der i Størrelse følger lige efter (Bikuben) — Sparernes Tilgodehavende hos den har i de sidste Aar svunget om 100 Millioner Kroner, og denne ene Kasse rummer saaledes ikke mindre end '/7 af samtlige danske Sparekassemidler. Og kun tvende Kasser er ældre: Ærøskjøbings, der netop blev dannet 14 Dage før, og Fyens Stifts, denne sidste dog kun for saa vidt, som den i 1832 konstitueredes som en umiddelbar Fortsættelse af Odense Bys Sparekasse, der blev oprettet 1816. Allerede i Sommeren 1819 henvendte Assessor i General-Toldkammer- og Com- merce-Collegiet H. Bech sig til daværende Etatsraad Jonas Collin og Dr. theol. Myn­ ster og forelagde dem en Plan til Oprettelsen af en Sparekasse i Hovedstaden. Der var allerede den Gang Forbilleder nok baade i Ud- og Indland, for Indlandets Ved­ kommende saaledes Hertugdømmerne. — Det lille Forsøg, der som alt nævnt i For- vejen var bleven gjort af fhv. Amtmand Jens Benzon i Odense, var kun halvt lyk­ kedes, et 6 Aar før paa Grevskabet Holsteinborg lige saa lidt, og da Odense-Kassen i 1832 blev rekonstrueret, skete det netop efter den kjøbenhavnske Kasses Mønster. Dog det var ej heller mærkeligt, at det i de første to Aartier var en næsten umulig Opgave paa kongerigsk Grund at bevæge Folk til at spare, hvilket jo vilde sige: at gemme paa Pengesedler, hvis Værdi først op til selve Statsbankerottens Aar havde vist sig saa skæbnesvangert vigende og dernæst saa vaklende og vexlende, at en Rigsbankdalerseddel endog i 1819 gjaldt 90 Sk. R. M. i Marts og kun 60 i December. Hertugdømmerne havde derimod lige siden 1788 haft en regelmæssig og stadig Cirkulation af god klingende Sølvmønt og altsaa et Pengevæsen paa fast Fod. Her fandt da derfor ogsaa Sparekasse-Institutionen saa meget tidligere en villig Jord­ bund: i Hamborg havde man i 1778 sat en Spare-»Indretning« i Forbindelse med en Forsørgelseskasse til Indsamling og Frug'tbargørelse af Smaasummer fra Almues­ folk, og dette Exempel blev allerede fulgt i Kiel 1796 — to Aar før Priscilla Wake- field opretter Englands første Sparekasse i Tottenham. Herefter fulgte Altona i 1801, og just i Aaret 1819 blev der paa Foranstaltning af det saakaldte patriotiske Selskab i Slesvig-Holsten udgivet et Skrift om det engelske Sparekassevæsen, der siden 1798, men dog navnlig efter 1816 (da London fik sin første Sparekasse), var blomstret stærkt frem, og dette Skrift gav Stødet til, at i de følgende Aar næsten alle Byer i Hertugdømmerne fik hver sin Sparekasse. Højst rimeligt har det ogsaa paavirket Bech og bidraget sit til at sætte ham i Bevægelse. De trende nævnte Mænd satte sig i Forbindelse med Generalauditør og Bank­ direktør P. Møller, Etatsraad og Borgmester Schåffer og Præsten ved Trinitatis Kirke