S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnII

NIENSTÆDT & CO. A t stamme ned fra, hvad der er godt og gammelt, og dog være saa tæt i Slægt AX . med Tiden, at man helt hører den til, er ikke mangen Forretning givet. Ofte er det, som en navnkundig Fortid bare tynger og skygger, og hvor den savnes, er lige saa ofte hele Livet blot den platteste Nutidsprosa. Men derpaa kender man den rette Erhvervs-Aand, at den ej alene voxer med Aarene, men midt under sin suc­ cessive Fremadskriden skifter Væsen, efter som Tiderne vexler. Og der er ikke mange Omraader, hvor Krav og Kaar er voxet saa voldsomt og skiftet saa fuldstændigt om, som netop paa det Felt, hvorover det her omtalte Firmas Virksomhed spænder. Fra gamle Dages rent haandværksmæssig drevne File- huggeri til nutidig Storforsyning af de industrielle Fag med den moderne Tekniks Hjælpemidler, er paa een Gang en saa stejlt stigende og saa vældigt svingende Udviklings-Kurve, at kun grumme faa Forretninger kan opvise Mage dertil. I Aaret 1810 blev en engelsk Filehugger, ved Navn T h o m a s Naylor/, af de daværende Krigsbegivenheder ført til Danmark — vistnok som Krigsfange. Land- grev Carl af Hessen anbefalede den dygtige Haandværker til Kronprins Frede­ riks Bevaagenhed — han kom her til Kjøbenhavn, knyttedes til Fileværket i Raavad og fik 1813 kgl. Bevilling til selv at anlægge et Filehuggeri i Ejendommen Sankt Pederstræde Nr. 45. Thomas Naylor var en snild og duelig Mand, hvad han hl. a. ogsaa viste ved den Maade, han reddede sig ud af Forlegenheden ved ikke at kunne faa Kokes fra England i den Tid, al dansk Samhandel med dette Land var standset af de britiske Kapere. Han skulde bruge Ivokes for at faa hærdet sine File og fandt saa paa at anlægge et helt lille privat Gasværk (det første i Danmark!) — udviklede selv Gas, som han brugte til at oplyse sit Hus med, og skaffede sig saaledes Kokes! Det var den omvendte Orden paa Tingene, men saaledes passede det nu ham. Faderens Snille blev i rigt Maal arvet af hans Søn, John William Naylor, der fødtes paa Raavad 1812. Han blev en sand Mester i sit Fag, saaledes som det nok­ som fremgaar af forskellige Kunstfile af hans Arbejde, der opbevares i teknologisk Museum. Ved F'aderens Død overtog han sammen med to yngre Brødre Fabriken, og disse fortsatte Virksomheden, da John William døde i 1859. Efter en knap Menneskealders Forløb begyndte imidlertid F'orretningen at stag­ nere. Da traadte, i Aaret 1883 N ie n s tæ d t & Co. til — og hermed indtraadte F'or­ retningen i sin moderne F'ase. Nienstædt &. Co. blev i 1863 grundlagt af H. N. L. Nienstædt senior; han for­ stod strax, at det netop var som Købmand , at han skulde gribe Sagen an — gen­ nem Filesalget kom han i Forbindelse med Smede, Jernstøbere og Maskinlabri- kanter over hele I.andet og havde altsaa strax Adgang til en hel stor Kundekreds, der med Aarenes rivende tekniske Udvikling krævede en voxende Forsyning. Det gjaldt altsaa om at lære disses Krav at kende og saa paatage sig Forsyningen — fra