S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnII

K J Ø B E N H A V N

maatte man først gaa til Østpreussen, dernæst, da ogsaa her Kliddene kom paa Moden, ty til russiske Klid, senere igen til Belgien og saaledes videre. Det blev nævnt ovenfor, at vi for ca. 30 Aar siden exporterede Klid til England, vel omtrent 1 Million eller saa 0111 Aaret — i Saisonen 1904—05 indførte alene det her omtalte Firma, Willi. Colding & Co., fra England ca. 50,000 Tons eller hele 100 Millioner og det for en Pris, som var langt billigere, end England den Gang gav os — saa fuldstændig er i Aarenes Løb alt skiftet om i denne Branche! Og af disse engelske Klid gaar nu en ikke ringe Del til Nord tysk land , deriblandt til Steder, hvorfra vi tidligere forsynede os med Klid. Herhjemme er man imid­ lertid siden Halvfemsernes Midte begyndt saa smaat at rynke paa Næsen ad de kære Klid, og Forbruget er lidt efter lidt gaaet tilbage, medens Majs og Oliekager har trængt sig stærkere og stærkere frem. Men Oliekager og Oliekager er igen to Ting, — eller rettere mange Ting: hvor hastig gik saaledes ikke i sin Tid Palme­ kagerne næsten helt ud af Markedet, skønt de en Gang var regnede for det egent­ lige »Kraftfoder«, og hvor mange Aar var ikke sidenhen Bapskagen ganske ubetin­ get vor vigtigste Foderkage? Saa blev den kompromitteret af den » blandede « Rapskage, og Solsikkekager vandt mer og mer Yndest. Endelig bragte den direkte New Orleans-Rute os den afskallede amerikanske Bomuldsfrøkage, som til en Be­ gyndelse havde en haard Kamp at bestaa, men endelig er slaaet fortræffelig igen­ nem og nu afgjort er den mest dominerende Artikel paa vort hjemlige Foderstof­ marked. At endelig i dyre Aar Majs i største Omfang alløses af billigt Foderbyg fra Sortehavslandene, hvorfra atter i andre Aargange saakaldet »Donau«-Majs sejrrig fortrænger nordamerikansk »mixed Majs«, skal lige kun nævnes. Prisforhold, Kva­ litet, Transportlejlighed, Konjunktur og Kunde-»Luner« — alle de mest forskellige, indbyrdes skiftende Forhold spiller med ind her, og dem alle er det Købmandens , den rette Købmands Sag at ane, vurdere og bemestre. Saaledes maa da vor Tids Købmand være. Han maa som en moderne Hejmdal kunne høre, hvor Menneskenes Ønsker og Attraa groer, hvor Menneske-Begær og Samfunds-Behov groer i Stilheden. Og ej alene maa han saaledes ane det kom­ mende, men forudgribe det, fremelske det, gøre Gjordemoder-Gerning for det Forbrug , som fødes, ilaske det op, nære og pleje det. Og naar det da endelig skyder frem, tager Væxt, for tilsidst i uventet Fylde og Hast at løbe rask og rankt i Vejret og paa Dage og Timer faa Kæmpehøjde, saa maa han være endnu hurtigere i Farten, stadig være forud i det store Opløb! Som han overhovedet maa være her og der og alle Steder, altid paa Færde og altid til Rede — for strax at kunne være paa Pletten, selv naar det gælder 0111 at til­ fredsstille Forbrugets dets flygtigste Lune.