S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnII

K J 0 B E N H A V N _____________________ .

¿ £ j 25

den smaget og sat Købet efter Skellighed«. Saa tidlig som i det 15. Aarhundrede har altsaa Vin været en yndet Drik i Danmark, og man ha r sat en Æ re i at vaage over, at den var ren og uforfalsket. Størst Pris satte man den Gang paa Rhinskvinene, dernæst paa hede spanske Vine, sidst i Anseelse kom de røde, franske Vine, — den gængse Benævnelse paa Poitou- Vinen: Pøytto eller forkortet: Pøjt gik endog hurtig over til at betegne al Slags daarlig Drik. Denne Forkærlighed for rhinsk Vin fortsatte sig helt ned gennem det

EXPEDITIONSLOKALET 18. Aarhundrede, og med Undtagelse af en kort Periode (1629—1651) holdt man lige fra 1585 og op til 1862 fast ved, at hvem der handlede med rhinsk Vin, ikke samtidig maatte handle med spansk eller fransk Vin, da Sammenblanding eller Forfalskning i saa Fald ikke kunde kontrolleres. Der var saaledes op til vore Dage stadig to Slags Vinhandlere: Rhinskvinshandlere og Franskvinshandlere. Samme Dag, som Kong Frederik III. oprettede et Købmands- og Kræmmer- Laug (7. April 1651), tillod han ogsaa Vinhandlerne til deres Nærings Forbedring og Fortsættelse at oprette et Laug, og 1652 knyttedes Fashinderi til Laugets Rettig­ heder. Disse var iøvrigt kun saa ubestemt formulerede, at Vinhandlerne 1667 indgav Andragende til Kongen om en mere fast Laugs-Ordning, hvad der blev dem bevilget den 7. Januar 1668. Efter den gennemgribende Reform i Laugs-Væsenet, der foregik ved Fdg. 23. December 1681, hvorved Enevælden endelig knægtede Laugene lielt