S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnII

AKTIESELSKABET PRIVATBANKEN I KJØBENHAVN

1 1857 bliver Næringsfriheden indført i Danmark, og Øresundstolden ophæves — i 1857 bliver Privatbanken stiftet, og C. F. Tietgen træder frem paa det offentlige Livs Arena. Aarhundredgamle Skranker for Handel og Omsætning brister og falder — men i det samme faar man Midlerne og Manden til at skabe det Nye. Saa heldigt var Landet for en Gangs Skyld. Det er vanskeligt, næsten umuligt for en Nutids-Bevidsthed ret at forestille sig, hvor langt vi endnu i 1857 var tilbage i Forretningsformer og Bankvæsen, og hvad derfor Oprettelsen af en virkelig moderne Bank den Gang egentlig betød. Tietgen har i sine Erindringer selv fremstillet Forholdene saaledes: Af betydelige Pengeinsti- tuter existerede kun Nationalbanken. Dens Regler for Vexeldiskontering var disse, at de Vexler, som ønskedes diskonterede, skulde være indleverede, ledsagede af et ærbødigt Andragende, en Tirsdag eller Fredag Morgen inden Kl 10. Efter Kl. 2 fik man Besked paa, hvilke Vexler der var antagne, og de refuserede Vexler tilbage, den næste Morgen Pengene. Undertiden antog Banken Halvdelen, undertiden kun Ottendedelen af de indleverede Vexler — de fineste blev ofte vragede, fordi Direk­ tionen gik ud fra, at Byens første Huse jo lettest kunde hjælpe sig selv. Principielt udelukkede var Vexler paa Provinserne og Sverige-Norge. Med korte Vexler paa Kjøbenhavn maatte man søge privat Bistand hos Kassereren. Som rentebærende Indlaan modtoges kun offentlige Midler; Foliohavere fik ingen Rente af deres Penge, men maatte tværtimod betale Gebyr til Banken og Nytaarsgratialer til dens Em- bedsmænd. Folioanvisninger maatte kun lyde paa Mangefold af Hundrede Daler. Lombardlaan ydedes kun paa danske Værdipapirer (Obligationer). Vexler paa Hamborg var Nationalbanken vel altid Køber til, saavel korte som lange, men i sin Eneraadighed over Kursen lod den denne svinge brat og stærkt op og ned, Varia­ tioner paa 3/4 % fra Postdag til Postdag var ingen Sjældenhed, og vovede Nogen at ville udtage Sølv af Banken for at skaffe sig billigere Remisse, blev han simpelt­ hen anskuet som en Forbryder. Svenske Sedler modtoges kun 5 å 6 % under Pari. Det var alle disse omstændelige og gammeldags Forhold, som Privatbanken med ét Slag revolutionerede. Hovedstadens Købmænd fik en sikker, hastigt og mundtligt handlende Diskontør og Køber af alle Slags Vexler, Forretningsfolks Kassebeholdninger og flydende Kapitaler blev tagne til Forrentning som Indlaan eller paa Folio, Anvisnings-Systemet lettedes og udstraktes til svenske Banker, uden