S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnII

J. C. MO D E WE G & SØN

Fabrik-Komplex — saaledes kan man ogsaa med Rette vende Sætningen om og sige: Brede er ikke alene en Fabrik, men ogsaa en Idyl. Naar Kjøbenhavneren paa sin Skovtur skraar igennem Brede for at komme over til Ørholm, Geels Skov og »det danske Schweiz«, er det Indtryk, han faar af Stedet, hverken Skorstens-Røg eller Maskin-Bulder. Han hører Fabriken summe som en stor Humlebi, netop nok til, at den landlige Ro og Fred bliver ligesom hørbar, men hvad der fanger hans Opmærksomhed er det ægte, sjællandske Landskab, der aabner sig for Blikket: den skovomkransede Aa-Bredning, hvor Vandet skyder sig frit og blankt ud fra Sivskoven, lange, hvidtede Bygningsvægge, et skinnende rødt Tag — og saa en allerkæreste Samling Smaahuse og Smaahaver, strøet rund t om selve »Herregaarden« med de lænkeprydede Skildvagts-Stene og den lange Køre-Allé. Da Fabriken ligger saa isoleret, har man nemlig paa de Hundrede Tønder Land, som endnu er tilbage af »Godset«, dannet en hel Coloni, en hel lille Fabriksby, men en Fabriksby i landlig Stil. Alle Funktionærer og Arbejdere bor i Firmaets Huse og paa Firmaets Grund, og til deres Tarv og Bekvemmelighed har Firmaet ladet indrette Bibliothek, Sparekasse, Spisehus, Badeanstalt, en Skole for Børnene (c. 150), et Asyl for Smaarollingerne (fra 2—7 Aar) og en Vuggestue for Patteglut- terne (indtil 2 Aars Alderen)*). Selvfølgelig fmdes der ogsaa en Købmandshandel til »Befolkningens« Forsyning. At alt dette skaber i det Ydre en Idyl, er hurtig sagt og set, men hvad mere er: de gamle Sagn om venligsindede »Aamænd«, som usynlige plejer og freder om gode Aabredde-Menneskers Samvær og Sammenhold, synes ikke at lyve for Bredes Vedkommende, det er, ligesom selve Stedet knytter Arbejdsherre og Arbejdere sam­ men. Derfor afskediges der a ld rig Nogen af Fabrikens Folk paa Grund af manglende Arbejde, om saa Konjunkturerne nok saa meget maatte mane til Drifts-Indskrænk­ ning,—egentlig den mest praktiske Løsning af det i vor Tid saa brændende Spørgs- maal om Sikring mod Arbejdsløshed! Men derfor føler ogsaa Arbejderne sig paa deres Side hjemme paa Brede, og den mangeaarige Leder derude, Fabrikant Daver- kosen, gaar stadig blandt dem under Navnet »vor Fa’er«. Alle de oventor nævnte Foranstaltninger er da ogsaa bievne til ved Firmaets Initiativ og paa dets Bekostning, ligesom der ved Fundats af de tidligere Ejere og I ilskud fra Firmaet er sørget for Arbejdernes Pensionering. Denne indtræder med det fyldte 60. Aar, — for Øjeblikket er der 30 pensionerede Arbejdere. Men ikke nok hermed! Desuden er der fra i Aar af indført en Slags Tantiéme-System, idet alle Funktionærer og daglønnede Arbejdere, lige ned til den simpleste Daglejer, som ikke gennem Akkord har Lejlighed til at forøge deres Arbejds-Indtægt, faar ligefrem Andel i Fabrikens Udbytte derved, at selve deres Indskud af Arbejde gør dem til en Slags Aktionæier eller giver dem en med Aarene stigende Extra-Fortjeneste, der efter et vist nærmere fastsat Forhold svarer til selve den egentlige Aktionærs Indskud af Kapital. 7. 1 i 1106 Sammenhæng bør det ogsaa nævnes, at de tidligere Ejere af Brede, Johan Carl og Julius Emil Modeweg har skænket Sognet et Plejehus for 12 forældreløse Børn ved Fuglevad og lertil doteret en Kapital af 10,000 Kr. Ligeledes er et Børne-Asyl i Lyngby opført og skænket til Sognet al Bredes Ejere, som desuden har henlagt en Kapital af 10,000 Kr. til samme Asyl. — Endelig er Grunden til Lyngby Højskole ogsaa skænket af Bredes Ejere.